Nekrolog i The Lincoln Star, Lincoln, Nebraska, Juli 1931
Mary - Slægtens amerikanske og fjerne tante
Lidt om hendes svigerfamilier og andet.
Copyright © 2013 Søren Chr . Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes
-----------------------------------------
Mary var Fjeldgaard-familiens amerikanske tante, som familien
hjemme i Danmark kun kendte ved navn. Hun blev betragtet som et "uægte" barn. Moderen Ellen Kirstine var efter ankomsten til Nebraska blevet gravid - faderen var Jens Christian Jensen Fjeldgaard. Skærtorsdagsaften 1871 var barselssengen så
blevet redt og barnet født i en jordhytte på prærien i nærheden af Fremont, medens en hård snestorm føg over Nebraskas stepper. Den nyfødte pige gav de navnet Mary. Kort efter var forældrene flyttet til
Saunders County og Marys opvækst var præget af forældrenes travlhed med opbrækning af prærien på de nybyggerjorder, som de hver især havde fået tildelt syd for Platte River i Mariposa township i Saunders
County. Omkring barnets tolvte år flyttede den lille familie igen til Fremont for at bo mere bekvemt og tættere på byen. Da havde forældrene i al diskretion giftet sig i Wahoo i 1879. Fjeldgaard gjorde sig da til
bigamist, idet han ikke var skilt fra Ane Margrethe, som stadig levede i bedste velgående hjemme i Bolleskov. I Fremont blev en mindre malkekvægsfarm på 3 acres købt og familien leverede frisk mælk til byens borgere.
Til byen kom i begyndelsen af 1880’erne en dansk ungersvend ved navnet Jens Christian Jensen. Han var født i Nørre Landvad i Hellevad sogn ved Dronninglund.
Den unge mands moder Margrethe Andersdatter havde så umådelig meget appetit på livet og fik 9 børn med 4 forskellige mænd. Det første barn, Kirstine Marie fik hun med den gifte gårdmand Jens Christensen
på Lille Bjørnlund i Dronninglund sogn. Det fandt konen sig ikke i og forlangte skilsmisse. Jens Christensen måtte rykke ud af gården, som konen beholdt og Jens købte derpå Nørre Landvad. Der flyttede han ind medbringende
sit uægte barn. Margrethe kunne han ikke tøjre. Hun tog ud at tjene og fødte yderligere 4 børn med 4 forskellige mænd som fædre, hvoraf Jens Christensen var den ene. Disse børn blev anbragt på Nørre
Landvad, hvor Margrethes moder Gyllen Marie var kommet til for at hjælpe med husholdningen. Jens var en tapper mand – han kunne rumme alle børnene. Da det femte barn var født, flyttede Margrethe endelig ind på
gården til alle sine børn. Langt om længe var hun ved at falde til ro og der blev holdt bryllup. De følgende år kom der flere børn til og da man når frem til 1862 – mere nøjagtigt den 10. maj –
måtte barselssengen igen redes op. Margrethe fødte et velskabt tvillingepar. Wilhelmine og Jens Christian. Det er denne Jens Christian, der senere støder til den danske indvandrerbefolkning i Fremont.
Ham ville Mary giftes med, men var alt, alt for ung. Mary var kun lige blevet 16 år, så måske for at få ro for pigebarnet, begår hendes fader mened og aflægger
falsk ed på, at hun var blevet 17, og underskriver de nødvendige papirer, så vielsen kunne finde sted. Nu var Mary frue og kunne titulere sig som Mrs. Jensen
Året efter i 1888 dør Marys mor Ellen Kirstine og den unge generation tager over. Den nu 66-årige Fjeldgaard er efterhånden plaget af gigt og trækker sig tilbage. Derefter gik nu det ene år efter det andet –
småbørn kom der ikke og Mary og Jens Chr. forblev barnløse.
Det blev til hen ved 28 års ægteskab inden Jens Chr. i 1915 dør
og Mary blev enke. Nu skulle man tro, at hun måske ville leve i enkestand i al fald en rum tid, men allerede et par måneder efter at Jens Christian var blevet stedt til hvile på Ridge Cemetery i Fremont havde hun en ny ægtemand i sigte.
Manden hed Peter Thomas Petersen. En 42-årig ungkarl og tømrersvend, der stadig boede hjemme ved sin mor, Mette Marie. Omkring Skt. Hanstid 1915 kunne man læse
i The Lincoln Star læse, at parret havde taget turen til Councils Bluffs i Iowa, for der at gifte sig.
Peter var også ud af en dansk familie. Hans mor
forlod som 4-årig i 1862 Danmark på skonnerten Electric sammen sine forældre Sara Kirstine og Jørgen Lydersen, der var blevet grebet af mormonbevægelsen og drømte om en tilværelse i det nye Jerusalem i
Utah. De efterlod en halvvoksne 16-årige søn Anthon Peter til en ensom og familieløs skæbne hjemme Danmark. Midt ude på Atlanten sker katastrofen for den lille familie. Jørgen Lydersen dør og
Sara og den bette Mette Marie måtte gå alene i land i New York.
Om Sara og Mette Marie når frem til Utah er usikkert, men sikkert er det, at
de senere slår sig ned i Nebraska, hvor Mette Marie blot 15 år gammel i 1873 føder sit første barn, som er den Peter, Mary senere gifter sig med.
Mette Marie og faderen til Peter, Jens Severin Pedersen giftede sig og slog sig ned i Fremont, hvor de blev forældre til en stor børneflok. 9 i alt, hvoraf den yngste, Anton var født så sent som i 1892. I Nebraska gik de under
navnet Mary og James Soverign Petersen
Peters bedstemoder Sara, der havde mistet sin mand midt ude på Atlanten under overfarten i 1862 endte også sine
dage i Fremont. Hun giftede igen og fik gode dage på sin alderdom, efter at være blevet viet til den svenske tæppevæver August Anderson. Et stille og jævnt liv, som alligevel fik en meget uventet og ganske dramatisk
afslutning.
Nu skal I hører, hvad der hændte:
Fremont Tribune, 4. februar 1907:
TO FUNDET DØD I SENG
AUGUST ANDERSON OG HUSTRU DØDE SAMMEN
-Naboer brød ind gennem dør-
-Et grusom syn mødte deres blik-
-Komfurs tilstand og død kat peger i retning af kulilteforgiftning-
August Anderson og hustru, to aldrende indbyggere, blev fundet
døde i deres seng i deres hjem, 450 South H Street, kort efter klokken 1 her i eftermiddags. Sherif Baumann og politichef Peterson blev hidkaldt og foranledigede, at en bedemand tilkaldt for at tage vare på de afdøde og ligeledes sørgede
for at øvrigheden kom til for at undersøge omstændighederne omkring dødsfaldene.
Anderson familien boede i en lille toværelsesbolig
i midten af blokken tæt på naboer til alle sider. Parret var ikke blev set af naboerne på stedet i formiddagens løb og over middag var Mr. Nelson, der boede som nærmeste nabo, gået til deres dør for at undersøge
nærmere om noget skulle være hændt. Han kunne ikke komme ind og fik intet svar på sine anråb. Da besluttede han sammen med en anden nabo, Mrs. Andrew Johnson, at slå døren ind. Inden for fandt de de to aldrende mennesker
liggende døde i sengen. Tilsyneladende havde de ligget der nogen tid.
Mrs. Anderson var liggende yderst i sengen med hovedet ud over kanten, som om hun havde
kæmpet og forsøgt at komme ud af sengen. Mr. Anderson lå inderst i sengen ind imod væggen. Han lå i en naturlig stilling og var død uden kamp. Alt pegede på kulilteforgiftning. Et ældre kogekomfur i rummet,
hvor de sov, var fyldt med kul og en halvtom kurv stod ved siden af ovnen. Et spjæld i skorstenspiben var lukket. De gamle mennesker havde tilsyneladende fyret godt op for at kunne holde varmen i den kolde vinternat, var gået i seng og
derefter døde af kulilten, som måtte være sivet ud af ovnen. Den døde kat ved siden af komfuret peger også i retning af denne antagelse. Bag en dør stod endnu en kurv med kul og nogle majskolber - antagelig sat der
i aftes for at blev brugt her til morgen. Rummet var bart og uden stole, og de døde og frosne kroppe af de gamle mennesker var et grusomt syn.
Den afdøde
mand havde boet i byen i 32 år. Han blev 76 år. Han var et nøjsomt, sparsommeligt, foretagsomt og gudfrygtigt menneske. Han var en andægtig kristen og kom regelmæssigt til gudstjeneste i Metodist Kirken med undtagelse af en kort
tid, hvor han var aktiv i Frelsens Hær. Han fremstillede tæpper, som han afsatte rundt omkring i byen. Hans hustru var ældre end ham. Hun var 88 år gammel. Mrs. James Petersen var hendes datter.
-o-
Fremont Tribune, 5. februar 1907:
FORHØR BLEVET AFHOLDT
-Undersøgelse i anledning
af August Andersons og hustrus død-
En undersøgelse
er nu i eftermiddag i gang i Denglers bedemandsforretning over ligene af August Anderson og hustru, der blev fundet døde i deres lille hjem på 450 South H Street.
Begravelsen vil foregå tirsdag kl. 10.30 fra Den danske Metodistkirke, som Mr. Anderson var medlem af.
Den døde mand efterlod sig nogle penge
og anden ejendom. Han var en meget sparsommelig mand og i dette var han støttet loyalt af sin hustru. Hovedparten af deres indkomst kom fra salg af tæpper. De opkøbte gulvtæpper, hvor det overhovedet var muligt, trevlede dem op og
vævede nye tæpper af net design, som blev solgt rundt i byen. Han var familiært kendt som”tæppemanden”
Eftersøgning i
det sparsommeligt møblerede rum, hvor de ældre mennesker døde, afslørede i en gammel kommode en kontrabog udstedt af Security Saving Bank med et indestående på 105 dollars. Der blev også fundet et deponeringsbevis
for 400 dollars i Fremont National Bank. Yderligere blev der fundet 7,26 dollars i kontanter.
Den lille ejendom og grunden ejede de også. Det er muligt, at
den afdøde mand havde lavet et testamente udfærdige, som tilskrev noget af parrets arv til Pearl Follansbee, som har vist dem stor venlighed. Det er velkendt, at en niece af Mr. Anderson for nogle år siden ankom fra Lincoln for at overtale
ham til at tilgodese hende med det lille hus, men det lykkedes hende ikke at formå ham til dette.
Pollard bevidnede, at han tidligere var blevet kontaktet
af Cecilie Petersen, et barnebarn af Mrs. Andersen i anledning af, at hun ønskede, at han skulle kontakte August Anderson og hustru, for at forsøge dem overtalt til at skrive testamente til fordel for hendes moder, Mrs. James Petersen. Under
dette forsøg, der blev overværet af adskillige familiemedlemmer, slog Mr. Andersen fast, at han allerede havde fået skrevet testamente.
Efter
forhøret fortalte Mrs. Houseworth, at Anderson engang havde fortalt hende, at dersom han nogensinde skulle blive hjælpeløs, ville Pearl Follansbee komme og være hos ham.
BLEV KULILTEFORGIFTET
Vidneforklaringerne blev fremlagt og sammenholdt med forklaringerne fra Mr. Nelson og Mrs. Peterson, som
var de første der gik ind i huset. Ilden var gået ud i komfuret. Mr. Nelson havde fortalt, at huset var hermetisk lukket og ingen frisk luft kunne komme ind. Da han forsøgte at slå døren ind, var det nødvendigt at hugge
adskillige gange med en økse.
Charles Dengler beskrev stillingerne, hvori han fandt de afdøde kroppe og bevidnede, at der ingen tegn på ydre
vold fandtes, som kunne pege i retning af en voldelige død. De andre vidner var Caroline Peterson, Orpha Hall og Andrew Johnson.
Retslægekommissær
Overgaard, der havde foretaget det retlige ligsyn, sagde, at det kunne være vigtigt at finde ud af om der overhovedet eksisterede noget testamente. Dersom der ikke gjorde, ville det arveretslige spørgsmål blive svært at afgøre.
Hvis Mr. Anderson var død først, var Mrs. Anderson formelt arving og efter hendes død hendes efterkommere. Men hvis Mrs. Anderson var afgået ved døden før sin mand, skulle arven gå til hans slægtninge. Det
har ikke været muligt at finde noget testamente blandt de mange papirer, man fandt i huset. Hvis et sådant overhoved eksisterer, hvad enten det måtte ligge i en bankboks eller er en anden person i hænde her i byen, ville det være
yderst ønskeligt, at dette straks bliver indleveret til skifteretten.
Fremont Tribune, 5. februar 1907:
PIGE FÅR ALT
Tæppevæver betænker Pearl Follansbee alt
Testamente fundet og noteret i dag
Hendes venlighed over for en gammel mand bringer hende al hans ejendom
til en værdi af 1500 dollars.
Pearl Follansbee – den pige, der marcherede med den aldrende mand, da han bar flaget for Frelsens Hær i Fremont,
vil arve alt, som er efterladt af den gamle mand. Det savnede testamente, som kommissær Overgaard og andre siden tirsdag har efterspurgt, er dukket op og indleveret til skifteretten. Det var i J. C. Cooks besiddelse, eftersom han havde udfærdiget
det for Mr. August Anderson. Mr. Cook havde været bortrejst til Lincoln en kort tid og fandt først ud af, at øvrigheden efterspurgte et eventuelt testamente, da han ved tilbagekomsten læste derom i The Tribune. Han erfarede
også Mrs. Houseworths udsagn. J.C. Cook begav sig straks til Overgaards kontor for at fortælle, at han havde dokumentet.
Miss Follansbee – nu
en ung kvinde på 19 år – er gjort til enearving. ”På grund af hendes venlighed og opmærksomhed imod mig” skrev den gamle tæppemand i sit testamente, ” tilskriver jeg Pearl Follansbee al min ejendom. Hvad
der derudover er til min elskede hustru Sarah som enkelod. Pearl Follansbee bor nu sammen med sin moder i Mountain Grove, Mo. Moderen var gift med ”the queer old Ed” Follansbee, som havde samlet sig en formue. Hun havde levet i fattigdom efter
at han havde forladt hende. Da hun erfarede, at han var død nær Mountain Grove, rejste hun dertil og gjorde krav på hans besiddelser og fik tilkendt hovedparten af arven til en værdi af 50.000 dollars. Hun bor nu på farmen nær
Mountain Grove sammen med datteren Pearl.
Arven efter August Andersoner sat til en værdi af 1500 dollars.
Fremont
Tribune, 5. februar 1907:
DOBBELT BEGRAVELSE HOLDT
-Mr. og
Mrs. August Anderson stedt til hvile på Ridge Cemetery-
To rustvogne førte an i ligfølget, der skred frem på dets vej til Ridge Cemetery
her i eftermiddags. To grave ved siden af hinanden var gravet for at modtage det døde ældre ægtepar, Mr. og Mrs. August Anderson, der døde af kulilteforgiftning i deres hjem på South H Street i Fremont. Begravelseshøjtideligheden
begyndte i hjemmet, hvor pastor Guldbrandsen ledte bønnen og læste fra skrifterne. Derpå fortsatte man i den Danske Metodist Kirke, som Mrs. Andersons datter er medlem af under ledelse af pastorerne Guldbrandsen og H. B. Foskett. Højtidligheden
blev indledt med en salme med Miss Nellie Christensen ved orglet. Pastor Foskett ledte bønnen og pastor Guldbrandsen læste fra skrifterne. Jordfæstelsen på kirkegården blev ledet af pastor Guldbrandsen.
---------------------------------------------------------------
Efterskrift
Af Søren Chr. Bentzen, november 2013
Dette
var et lille indblik i hvad nogle gode hjemmesider på internettet og danske arkiver kan berette, når man begynder at dykke ned i et emne. En del danske immigranter fra havde inden afrejsen fra hjemstavnen været i kontakt med mormonske
misssionærer og var draget afsted for at slå sig ned i mormon-staten Utah. For nogle blev det lykken, men for andre blev sektens doktriner en hæmsko. En del af disse desillusionerede danske familier havde således
forladt Utah igen og bosat sig i midtvestlige stater, Nebraska og Iowa.
Egentlig var det min hensigt med denne artikel at finde ud af om Marys
anden mand, Peter Thomas Petersen tilknytning til Mormonbevægelsen. Sandt var det, at hans moder og bedstemoder var kommet derover som mormoner, men siden havde forladt kirken for at tilslutte sig Metodist Kirken.
Beretningen om Marys svigerfamilie i Nørre Landvad har jeg samlet på nogle år uden at have fundet anledning til offentliggørelse. Den er heller ikke undersøgt
i detaljer. Arkivet i Viborg har de fleste arkivalier vedr. skilsmisse, faderskabssager og meget andet i forbindelse med Jens Christensen og Margrethe Andersdatter, så hvis nogle af deres efterkommere skulle have lyst til
at fordybe sig i dette er der en enestående lejlighed til at få "kød" på slægtens historie.
Mary døde i 1931 -
sukkersyge tog til sidst livet af hende. Det fjeldgaardske kapitel i Fremont sluttede på mange måder her.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Efterskrift, august 2014
Den unge tidligere omtalte Pearl Follansbees liv endte også sørgeligt. Allerede i oktober 1907
blev hun gift med Jacob Houston Dake, men døde året efter i barselseng og blev begravet på Mountain Valley Cemetery i Wright County, Missouri,
Pearl Follansbee, 1887-1908
Kilde. http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=84441172