Fortællinger fra Vendsyssel

Efterretninger fra Nebraska

Copyright © 2010, Søren Chr . Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

Af Søren Chr. Bentzen. Dec. 2010

Forord

På Ridge Cemetery, Fremont i Nebraska findes en gravsten med inskriptionen: James C Felgar 1822-1893. Efternavnet lyder måske fremmedartet og det kan være svært at se hvilken nationalitet, der gemmer sig bag navnet. Så svaret er ikke ligetil. Sandheden er, at manden er pæredansk. Han er min tipoldefar Jens Christian Jensen Fjeldgaard fra Dronninglund sogn i Vendsyssel.

Christian Fjeldgaard, som han yndede at kalde sig, var gift med min tipoldemor, Ane Margrethe Christensdatter og ejede stedet Fjeldgaard i Bolleskov. I et kvart århundrede havde de levet sammen på godt og ondt, da han i 1869 over hals og hoved forsvandt til Amerika, fordi han hovedkulds havde forelsket sig i en anden kvinde, nemlig nabohusmandskonen Ellen Kirstine Christensen i Østerledhus. De elskende flygtede til Amerika for at begynde en ny tilværelse og blev nybyggere på Nebraskas prærie. Min tipoldefar var blev aldrig skilt fra min tipoldemor, Ane Margrethe, men hun drev stedet videre med hjælp fra sine børn  lige til sin død i 1881, alt imedens ægtemanden slog sine folder hinsides Atlanten. 
 

Min oldemor Karen Marie var deres næstyngste barn og hun var i 1878 blevet gift med min oldefar Jens Peter Hansen. Københavner-Peter, som han blev kaldt, fordi han var født i hovedstaden, var efterhånden bleven noget drikfældig og det kneb ofte med at få pengene til at slå til. I 1889 stod de uden tag over hovedet, og for at sikre den nødstedte familien husly lejede min tipoldefar i Nebraska et lille husmandssted i kanten af Dronninglund Storskov til sin datter og svigersøn. Stedet blev kaldt Lundens Hus. Formelt var det egentlig hans "uægte" datter, Mary, som lagde navn til lejekontrakten. Ellen Kirstine - i daglig tale Stine  - havde nemlig født en datter godt et år efter ankomsten til USA - denne datter var Mary, der først blev lyst i kuld og køn i 1879, da forældrene giftede sig. 

Min tipoldefars ægteskab med Ellen Kirstine er et helt kapitel for sig. Den gode Fjeldgaard havde nemlig overfor dommeren for Saunders county i Nebraska, Judge Mengel i Wahoo højtidigt med hånden på Biblen aflagt ed på, at han var ugift og berettiget til at indgå ægteskab til trods for, at Ane Margrethe stadig levede i bedste velgående hjemme i Danmark og han ikke var skilt fra hende. At han i følge amerikanske lov stod til 5 års fængsel, forhindrede ham ikke i at begå mened og indgå dette bigamiske ægteskab. Kun få kendte til dette arrangement, og Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaard gjorde alt for at skjule deres brøde. Og det lykkedes. De amerikanske myndigheder fik aldrig nys om dette dobbeltspil, og familien hjemme i Danmark anede ikke uråd, selvom man godt vidste, at den gode familiefar levede sammen med Ellen Kirstine og havde "avlet et barn" med hende, som man kunne læse i Aalborg Stifttidende og Berlingske Tidende i det tidlige forår 1873, da Ellen Kirstines mand, Christen Christensen (Larsen) i Østerled forlangte skilsmisse og stævnede hende til at give møde på Herredskontoret i Sæby for "Dom at lide" under anklage for rømming.

Efter min tipoldemor, Ane Margrethes død i marts 1881, valgte hendes ældste datter, Else Marie at udvandre til USA med sin mand, Lars Severin Christensen, og stor var forbavselsen og forskrækkelsen ved erfaringen af det hændte, da de ad omveje fik kendskab til vielsen. Min tipoldefar fik vist aldrig kendskab til at familien kendte sandheden. Else Marie skrev senere i et brev til min oldemoder, Karen Marie efter deres faders død, om hvor strengt det havde været, "at maatte nøjes med Løgnen"

Af de få, der havde kendskab til det fjeldgaardske ægteskabelige dobbeltspil, var hans gode ven og senere nabo Jens Andersen i Fremont. Jens Andersen var tidligt blevet grebet af mormonbevægelsen og havde i 1863 solgt sin gård Lilleskoven ved Thorup i Dronninglund sogn for sammen med sin lille familie - hustruen Ane og datteren Johanne - at drage til Utah. Dèr kom ham til erkendelse af, at fremtiden ikke var i Mormonkirken og faldt fra, hvorpå han med Ane og Johanne drog østpå igen til Nebraska og erhvervede sig et nybyggersted ved Fremont. Hjemme i Danmark havde han været foregangsmand og under drivning af stude til Hamborg stiffet bekendtskab med den nye kunstgødning så tidligt som i 1850érne. I Nebraska havde han også medgang. Denne Jens Andersen betroede senere Else Marie, hvordan hendes fader havde gebærdet sig og at han havde fortrudt, hvad han havde budt familien hjemme i Bolleskov. Denne erkendelse vovede han ikke at udtrykke direkte over for sine nærmeste, men i et brev til Karen Marie kort før sin død, havde han tilsynelandende grundet over familiens skæbne og var kommet frem til, at nok havde mennesket sine frie vilje, men for ham så det ud til, at Gud førte én andre steder hen. 

 Efter hans død i 1893 gled begivenhederne i baggrunden og i familien talte man ikke gerne om den skændsel, man havde være udsat for - skammen var vel for stor - og efterhånden døde de sidste, som kunne huske, hvad der var tilskikket slægten. Hændelserne gik i stille glemmebogen. Min egen mormors slægtsled kunne blot fortælle, at "bedstefar stak af". 

Mere end hundrede år skulle gå inden der igen bød sig en lejlighed til at dykke ned i historien om denne fjerne tipoldefars levned. En vinteraften i 2005 sad jeg med nogle gamle gulnede breve, som var mig blevet betroet at forsøge tydet og afskrevet. Brevene var dukket op i dødsboet efter et oldebarn af dem gamle Fjeldgaard. Det skal i sandhed siges, at det var en eventyrlig åbenbaring. 7 af brevene var nemlig egenhændigt skrevet af Jens Christian Jensen Fjeldgaard til hans datter - min oldemor - Karen Marie. Et enkelt var tilskrevet min oldefar Københavner-Peter. Det er ikke overdrevet at sige, at Fjeldgaard som svigerfader havde et meget forbeholdent forhold til ham og stod ikke af vejen for at kalde Københavner-Peter "en forgåen Slyngel". Han yndede ganske enkelt ikke sin svigersøn. Nok mest fordi brændevinen havde bragt så megen elendig.  
 
Samtidig med tydningen og afskrivningen af de gamle breve kom jeg i kontakt med min slægtning, Frank Haslund Pedersen, der har vist historien om vor herkomst stor interesse. Han var den, der fandt det allerførste tegn på, at vor fælles tipoldefar var rejst til Nebraska ved på Landsarkivet i Viborg bl.a at finde den kontrakt, som blev udfærdiget, da Lundens Hus blev lejet i 1889. Brevene har efterfølgende været en vigtig kilde til til mange af de oplysninger, der nu findes om slægten. Jeg skal selvfølgelig ikke glemme min mor, Anna Marie Bentzen, som vedholdende holdt mig ved ilden under renskrivningsarbejdet. Hun er den eneste nulevende i slægten, som husker Karen - hendes bedstemor.  

Siden er det lykkedes at opspore yderligere 2 fjeldgaardske breve fra henholdsvis 1878 og 1881. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig, at heldet med at finde oplysninger om Jens Christian Jensen Fjeldgaard skulle krones med endnu et par private breve. Foruden disse breve eksisterer der yderligere 3 originale håndskrevne breve. Disse er arkiveret på landsarkivet som bilag til skilsmissesagen mellem Ellen Kirstine og hendes mand hjemme i Danmark. Et skrevet af selveste Ellen Kirstine og to af sønnen Peder Christian. Disse er perler i slægtens historie og kan læse i afsnittet "Breve fra 1870'erne" her på siden.  

Selvom disse skriftlige efterladenskaber for det meste handler om familien fra Fjeldgaard optræder der mange andre personer fra Dronninglund-egnen i brevene. 
 

De originale breve fra perioden 1889-92 beror nu hos  Ejvind Jeppesen i Ulsted. De øvrige på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.    

Saunders County, Marts 13. - 1878

Kjære Kone og Børn

Da jeg modtog et Brev i Aftes efter Solens Nedgang fra Eder og her Stillingens Indhold, saa antager jeg det er paa Tide, at give Svar tilbage inden ret længe.

Du skriver om her, at du har været i Bolle Vestergaard om at faa Pengene til at staa længere, og det var godt, for i Tilfælde at de vil nøies med de Penge, som kommer ud af Teglværket - 600 Rigsdaler - og 200 Rigsdaler for Leiekontraktens Tilbagegivelse af Skoven.

Jeg ved godt, det vil blive til stor Skade og paa Stedet, formedelst der er baade Høbjergning og god Græsning, men du maa lade dem faa Skoven tilbage eller give op med Leiecontrakten; men imod, at de lader 600 Rigsdaler staa, eller i Tilfælde saa meget som hvad I skulde mangle. Om der skulde blive Underbalance fra Teglværket i saa Fald Søgsmaal. Det er en Selvfølge, at I giver Første Prioritets Panterettighed til Søren Møller i alt hvad vi er eiende af efter Fuldmagtens Gyldighed - og Leiecontractens Tilbagegivelse af Eder er lige saa gyldig, som var det gjort af mig selv ved Pengene som Skiftning.

Du maa hilse i Vestergaard fra mig paa det venskabeligste.

Ærbødigste   Jens Christian Jensen Fjeldgaard, Nord Amerika.

---------------------

Du maa ikke adressere flere Breve til mig den Vei ad Fremont, for jeg har over 20 Mil til Fremont og der er et Vandløb imellem næsten lige saa bredt som Aalborg Fjord. Til visse Tider om Foraaret naar Sneen tør op i Vesten, saa kommer Isen og tager Broerne rent væk, saa det er rent ufremkommeligt. Der har ingen Fart været med Befordring i 2 Maaneder førend sidste Mandag.
 

Nu maa du skriver til mig og lade mig vide, hvorledes det gaar, naar du har talt med dem i Vestergaard. Og lad mig vide, om Manden i Røl-Jens' Hus kan gjøre Udvei med at betale sin Gjæld tilbage, og ligeledes Bodel Madsen Bodelsen. Hæk-Hans Peter tænker jeg ikke kan noget uden at blive ruineret, og det er Synd - i saa Fald kan vi skåne ham.

----------------

Efter jeg har betænkt mig, vil jeg skrive, hvad Ord du maa hilse Søren Møller fra mig: Om han vil gjøre os den Tjeneste, naar han faar Skoven tilbage, som skrevet staar, og Teglværkspengene og vente med Resten til vi har Pengene fra Manden i Røl-Jens' Hus og Bodel. Jeg vil lade dig sige dem op i Juni Termin og siden sende Eder en Fuldmagt til at modtage dem og Ret til Udsletning af Pantet.

Du maa skrive straks igjen.

Min Adresse er til:

Christian Feldgor

Isla P.O., Saunders County

Neb.

Nort America

Breve 1889-92:

Afskrift af Søren Christian Bentzen, Vinteren 2005 

 

 
   Fremont, Nebraska, Juli 24de 1889

Svoger [1] Jens Peter Hansen

Da jeg nu har ventet over 3 Maaneder forgjæves, efter at jeg har sent Eder 1510 Kroner for at faa Hus og Hjem med Besætning, og samt jeg synes,  jeg en Tak kunde være mindst for mig og mine Penge, da det er Ynk for disse smaa Børns Skyld, jeg har sent Penge.

Men maaske du er endnu den samme forgåen [2] Slyngel som før. Jeg kender dig efter Rygte. Men nu vil jeg gjøre dig opmærksom paa, jeg har ikke sendt disse  Penge til dig at hore eller drikke op, men til Gavn for din Families ophold, da det er en Gave til dem. Og derfor sender jeg disse Linier til dig for at lade dig vide, at du maa være forsigtig i dine Foretagender angaaende Contraktens [3] Indhold i et og alt, da du er uberettiget til at gjøre Saar [4] paa den mindste Ting af Godset i nogen Maade. For det er mit og ikke dit.

Langt mindre Solling [5] hverken af Ud- eller Indbo, og derfor sender jeg dig disse Linier, for om der en skjønne Dag skulde komme Besøgelsesfolk fra Sæby og efterse, om du har dine Ting i Orden. For i Tilfælde der findes Mangel i nogen Maade, da er du til Ansvar for Rest og Besætningen, Ind- og Udbo -  Eiendommens Drift i nogen Maade. Da er du sikker paa at komme ud af Besiddelsen, som du er kommen ind i den. Du skal ikke komme til at spolere det Sidste, som du spolerede det Første uden Betaling....

Her ser du min oprigtige Mening. Jeg har holdt Løfte, og du skal heller ikke maale [6] for Ærlighed. Det er Gud ske Lov ikke de sidste Kroner, jeg sendte og har Plenty [7] tilbage. Om jeg saa skal spolere nogle flere, saa kan du faa godt Morskab, i saa Fald du ønsker Fornøielse. Vogt dig for Fattiggaarden - Døren staar aaben. For min Hjælp er gåen [8] uden Eders egen Stræbsomhed til Hjælp.

Med Agtelse.   Jens Christian Jensen Fjeldgaard.

Lad høre fra Eder, om I synes om det.

(Udateret brev til Karen)

Din Broder [9]

Jeg har ikke hørt fra Jens Fjeldgaard [11] for det sidste, og han skrev heller ingen tidende, om hvad, der er passeret, siden jeg reiste, eller hvad Kreaturer de havde, som jeg kunde have fornøjelse af at vide. Og naar du skriver til mig igjen -.saa om der er passeret nogen Ting, som her Jens Peter i Øster Landvad er død og lignende. Da er det en stor Fornøielse, naar jeg faar Brev fra dig og saa faa Besked om din Stilling - om den saa er daarlig - da det gjør mig godt at vide den alligevel. Hvis du ingen Faar faar til næste Efteraar, skal jeg se at sende dig nogle, du kan købe et par Lam for, om ikke Peter [12] sælger dem fra dig.

Du skriver, du er bedrøvet over Jens Meisigs [13] Fornærmelse for alt det Gode, de har gjort dig og dine Børn. Men det er ikke saa farligt endda, for jeg tænker ikke, de nogensinde har givet dig 1 Krone, og hvad Tjeneste angaar, da skal han have Tak. Og det var alt, hvad jeg fik for, hvad jeg gjorde for dem, mens jeg var hjemme. Og hvis han vilde have saa meget for sin Ulejlighed, da var jeg villig til at betale det. Men Thrine [14] hun var fornuftig og god, at Marie [15] ikke måtte komme der og sætte sit Helse til i hendes unge Aar.

Naar du nu faar dette Brev, saa kan du gaa ned til Jens Fjeldgaard [16] og hilse ham fra mig, om han vil gjøre mig den Tjeneste at lade dig faa 20 kroner for det første og paa min Regning. Jeg skal nok betale dem. Jeg sendte for faa dage siden 20 Kroner, men jeg ved ikke, de er kommet, for jeg sendte 40 Kroner herfra den 6. December, og da jeg ikke har hørt fra ham siden den Tid, mener jeg, Vekslen er forlist. Men jeg skal nok faa Tingene i Rigtighed, for jeg er godt kendt paa Banken, som Pengene er sendt fra, men jeg maa vente indtil, jeg har hørt fra Jens, for der er ingen anden, der kan hæve de penge uden ham.

Det første du faar Pengene, maa du sørge for, den lille Stine [17] faar nogle Klæder for sit Sommerslid, for det gjør mig ondt for hende, hun ingenting fik paa Kroppen for hendes Løn. Men godt var det, du gjorde, som du gjorde med, Lars Lunden fik sit til tiden, og hvis det skal ske oftere, som jeg nok tænker, da gaa til Lars Lunden og bed ham at vente saa længe indtil, du faar skrevet til mig efter Penge. Jeg skal straks sende dem til ham

Nu haaber jeg, du er saa god til dine Børn, som du kan være, og bed til Gud i Himmelen om og give dig Taalmodighed til at bære dine Sorger og Byrder, som du er paalagt at bære. Og det kan og det vil Gud, naar vi beder udmygt om det.

Du skal ikke lade Peter [18] se dette Blad, for hvad jeg har skrevet i Brevet [19] , er ikke saa ilde ment, som skrevet – bare for Skræk. Og nu til slut ere du og dine kjære Børn hilset fra mig , din Søster [20] og hendes Mand [21] .

Din fader J. C. J. Fjeldgaard

Fremont, Nebraska, Juli 28, 1890  

Gode Familie            

Jeg takker Eder mangen Gang for Eders Brev, som jeg modtog først i Marts Maaned, og for Eders Stilling, som var den Gang, fornøide mig meget. Og din Søster [22] og hinders Mand [23] var meget glade for at høre Eder i den Stilling. Og tillige vidste vi, at disse smaa Børn var pæne og glade Juledag, da Jens [24] var oppe hos Eder med sin Familie i Besøg. og nu har jeg ventet efter Brev af den Grund, at han kunde faa Contrakterne tinglæst og sende mig, for saa var de færdige fra Sæby om 2 Maaneder på Eders Hus [25] , og jeg har tillige laant ham min Obligation for at faa Røl Hanses [26] Parcel ud af Pantet for at give Skjøde. Sidst han skrev til mig , skrev han, han skulde sende alt paa een Gang, og derfor har jeg ikke skrevet før nu. Vil du ikke gjøre mig den Tjeneste at hilse Jens og sig fra mig, jeg er levende endnu.

Familien og jeg har det godt paa en Maade. Jeg hverken sulter eller tørster, men jeg er saa daarlig af Gigten, saa jeg kan knap gaa ud og ind unden en Kjæp, og der er ikke uden 8 Favne fra det ene Hus til det andet. Jeg lever i Kjøbstaden og de udenfor, og Skjellet gaar midt imellem os sønder og nord. Jeg ønsker at høre fra Eder, om I har et godt Avl i Aar, og hvor meget Besætning I har, og om I har faaet meget Regn, eller om det har været et tør Aar som i Fjor.

Jeg har ikke hørt til Else [27] og Severin [28] i de sidste Dage. Det sidste de skrev til mig, var  først i denne Maaned, og da havde de haft saadant et strengt Veir baade med Lyn og Torden og Hagl, saa de havde taget Skade paa alt, hvad de havde. Jeg har skrevet til dem igjen, men ingen svar faaet tilbage. Naar jeg faar Brev fra dem, skal jeg skrive til Jens og lade ham høre deres Stilling, saa du kan faa den at vide.

Og hvis der er nogen Ting, som du kunne tænke dig, jeg kan gjøre for dig, saa lad mig det at vide, skal der faaes Hjælp.

Jeg skal hilse dig fra Jens Andersen [29] og hans Kone, som forhen har boet i Lille Skoven. Vi er Naboer og ses hver Dag. De har det godt og er velstaaende. Men de er jo ogsaa gamle nu; han er svær og veier 300 Pund. Vil du gjøre dem den Tjeneste at hilse Sognefoged Peter Chr. i Skoven fra dem paa det bedste og alle andre gamle Venner, som kjender dem.

Jeg beder dig skrive mig til engang imellem. Jeg har Raad at høre fra Eder og vide, hvorledes I har det, og om der er Ting, som er passeret, som kan kaldes Nyhed. Baade med en og en anden ting, som kan være passeret i Einen, da jeg er nysgerrig lig andre gamle Folk. Jeg kan huske enhver Ting ligesaa godt, som den Dag jeg reiste.

Jeg har en god Datter [30] og du en god Søster og hinders Mand er ligesaa god. Jeg kan faa alt, hvad de tænker, jeg behager. De har nok af alt, men de maa slide haardt her, for hvad de skal have her ligesom hos Eder. Med Agtelse

Jens Christian Jensen Fjeldgaard.  

Fremont, Nebraska, Februar 12, 1891

Kjære gode Karen Marie!

Jeg takker dig mange Gange for disse 2 kjærkomne Breve, som du har sent mig til, og ingen Svar har faaet tilbage. For der er ingen saa kjærkomne som dine, og derfor skal du ikke blive fortabt, om jeg ikke svarer dig, for hvis du trænger haardt til nogen Ting, saa skriv mig til, saa hastig du kan. Vil der maaske nok blive et Raad for dig og dine Børn. Jeg ser godt din Stilling og sørger over den baade tidlig og sildig.

Men hvad godt kan det hjælpe dig og din smaa Børn! Hvis jeg havde været klog nok, maaske, tænker jeg ikke, jeg havde siddet her i dag. Men vi ved ikke, hvor Guds Veie ligger for os. Vi ved, vi har en fri Vilie, men det ser ud for mig, som Gud i Himmelen bestemmer, hvoraf vi skal gaa, og derfor maa vi have saa megen Taalmodighed som muligt, for alt bliver jo det samme. Og derfor gav jeg dig din Frihed til at vælge, hvad du syntes bedst om - enten blive i Danmark og faa Hjælp der, eller at komme herover til mig.

For mig havde det været godt, og dig og dine Børn havde det været meget bedre. Her havde de nær til Skolen og hvad med Levemaaden, da er her godt for fattige Folk langt bedre end som i Danmark, og Klæder er billige her.

Jeg havde dengang 30 Tønderland saa god en Eiendom  , som findes i Amerika. Der var ikke bygget noget Hus, men det viste jeg god Tro til, for jeg havde Penge at bygge for, og paa denne Eiendom kunde vi holde 2 Heste og 6 Kjøer og Svin, Høns og Ænder, da der rendte en Bæk i det ene hjørne af Eiendommen og tæt ved Kjøbstaden. Jeg kjøbte denne Eiendom 4 Aar før Stine [32] hun døde for at faa os et Hjem, hændigt og godt, paa vores gamle Dage. Men nu er hun død, og jeg er tilbage. Jeg har det saa godt, som jeg kunde ønske, for baade Marie [33] og Christian [34] ved ikke, hvor de skal gjøre bedst. Men Stine er gaaen baade tidlig og sildig og kommer ikke mere tilbage, hun var god. Hun beklagede saa tit for dig. For om hun havde levet dengang, som jeg sendte dig Penge til Huset, havde du faaet lov at reise herover, for hun talte saa tit om at faa dig herover, for der var ingen af mine Børn saa god, som du. Men det jo Peters drikfældighed, som vi var bange for, og det er jo det samme endnu. Men hvis han ikke passer at faar Jorden dreven og holdt i samme Stil og Orden, som dengang han modtog den, sender jeg mine Papirer til Sæby og skal Herredsfogeden drive ham derfra, og sælger jeg Contrakten [35] den samme, som den er kjøbt af mig. For jeg tror nok ikke, jeg gjorde saa daarligt for hans Kone og Børn. Men du skal ikke være bange, for du skal nok selv faa Fordelen af det hele til lige med dine Børn. For jeg synes, at han engang maatte samle Fornuft og Ved, for jeg synes, han maatte kunde forstaa, det var godt gjort af dig, du samlede Bær i Skoven for 14 Kroner og desforuden at passe Huset og Børn og Kreaturen og alt hvad, som hører Husbestilling til.

Naar du nu får dette Brev, vil du saa gjøre mig den Tjeneste at gaa ned til Fjeldgaard og hilsen dem fra mig -  jeg er levende endnu, men grumme daarlig af Gigten. Jeg kan hilse dig fra Severin og Else, jeg fik Brev fra dem den 1st. Februar. Else [36] har været syg for 2 Uger og er ikke rigtig rask endnu. Severin klager sig mere end som du. De har siddet Smørløst og Mælkeløst for 3 Maaneder, saa jeg kunde tro, de har døjet meget, og jeg er nær grædefærdig for formedelst, han skriver de har 9 Kjøer, og de staar alle med Kalv per Tiden. Men jeg synes, om de ingen Ko havde, var det slemt....9 Kjøer og ikke sørge for at have noget Mælk til enhver Tid, synes jeg er for latterligt.

Og hermed en kjærlig hilsen fra mig, Mary og Christian

Din Fader, Jens Christian Jensen Fjeldgaard

Bolleskov, den 24 Februar 1891

Kjære Søster [37]

Da vi nu har faaet Brev fra Fader [38] igjen, og der er noget til dig, kan du komme herned til det første muligt og faa dets Indhold. Han skriver, at han frygter, at de sidste Penge vist ikke er kommen i mine Hænder, da du ikke har hørt noget til os siden November, og siden skriver han, at han ved, at der kan ingen anden have dem end jeg. Saa kan jeg forstaa, at han troer, at jeg har beholdt dem for mig selv.

Men jeg syntes ikke, det kunde hjælpe at jage dig herned, inden jeg fik dem byttet, og jeg kunde ikke faa det gjort før, jeg gjorde. Men nu kan du faa Seddelen. Saa ved jeg, at jeg gjør ingen Uret, for jeg kan ikke bestemme, hvor hastig de kan blive vexlet

Hermed være du hilset fra mig med Familie

Jens Christian Jensen [39] Fjeldgaard

Fremont, Nebraska,. April 10de, 1891

Kjære Karen

Da jeg sidder ene, og Tiden er lang, vil jeg skrive nogle Linier til dig og lade dig vide, at jeg har været oppe hos Severin og Else Marie [40] i et Besøg i den sidste Uge, og jeg har Hilsen til dig fra dem paa det kjærlige. Der er en lang Vei imellem os, omtrent 130 Mil. Men jeg gik med Jernbanen; det kostede mig saa meget som 25 Kroner. Men jeg var tvungen til det, formedels de havde saa stor en Gjæld og kunde ikke betale den, og de kunne ingen Penge faa og låne der i den Egn, for de er næsten alle sammen saa fattige; den ene kan ikke hjælpe den anden. Sidste Sommer havde de Uheld med Hagl og stræng Veier, saa de høstede næsten ingen Ting, og naar de saa er saa forarmet  for i Veien, saa er der ingen Raad. Jeg tog en Obligation i alt, hvad de eiede, for ingen skulde tage den sidste Stump. Jeg sendte dem 2000 Kroner sidste Tirsdag, den 7 April, saa jeg haaber, de skal klare dem indtil de faar høstet. De har en pæn Eiendom, men Huse har de næsten ingen af. Men det er vi kjendt med her i Amerika.

Det første vi kom her, havde vi et Hus [41] i Jorden ligesom en stor Kartoffelkule i 7 Aar - vi havde ingen Penge at bygge for dengang. Men naar Folk er stræbsomme og paapassende, saa kommer det nok med Tiden.

Ja, Kjære Karen, det gjør mig ondt for dig, hvis jeg havde tænkt, Peter ikke vilde have forbedret sig, men have bleven i sin gamle Dur, skulde jeg ikke sendt en Øre til Danmark. Men jeg mente, om han ikke ligesom andre kunde faa aabne Øine. Jeg ved godt Eders Stilling, for jeg ved godt Faaret og den Kalv og meget mere, som I modtog, er solgt og væk fra Pladsen [42] . Men vil du nu gjøre mig den Tjeneste at bede Peter i Venskab sørge for at skaffe 2 Faar paa Pladsen som Eders Eiendom og for Eftertiden ikke at lade et levende Kreatur bortkomme eller sælge uden min eller Mary's [43] Vidne.

Skal der ske en Forandring for Eder, jeg vil sende en Mand her fra Amerika, som skal gjøre Deling og sige Peter, hvad Vei han skal gaa. Han er en Mand for at tage Peter ved Vingebenet i alle Sætninger - og det er Christianes [44] Mand, Stines [45] Datter, og de er her i Fremont og er Kjøbmænd

De er 3 Brødre og er velstaaende. De er fra ThaarsSogn, og det er 28 Aar siden, de kom herover som mormoner og derfor har stor Lyst til og reise Hjem i et Besøg.

Hver gang jeg klager mig for dig, kan hans Øine lyne - saa gal kan han blive paa Peter for hans Daarskab. Dengang jeg sendte disse Penge, som I fik Huset for, blev han saa fornærmet og sagde, det vil gaa, som det er gaaen. Han var villige til og reise Hjem efter dig og Børnene dengang ogsaa.

Det er ligeledes med Christian [46] og Mary; de vil gjøre for dig og Børnene alt, hvad de kan, om du vil reise herover, i saa Fald ikke Peter bliver god.

Jeg havde en Mand paa Eders Plads i Vinter og eftersaa alt og en Gang foruden. Og derfor ved jeg alt. Den ene Ko er gammel, men I have en smuk Qviekalv, som kan blive en Ko i Stedet, og den skal blive paa pladsen som afløser.

Det er ikke nemt for Smaafolk at faa en Ko ind uden Penge, og derfor forbyder jeg Eder at sælge nogen Ting uden min Vidne. For det er mit, I har til Laans og ikke til Eie, og nu haaber jeg, I tænker paa Eders eget Vel.

Jeg fik brev fra Jens Fjeldgaard [47] efter Jul, men han er ordknap og sparsommelig over sine Tjenester. Jeg havde tænk, han havde været villig til og gjøre baade mig og dig alt det gode, han kunde. Men der har jeg forregnet mig især,for det var ikke i min Bestemmelse, han skulde have skjelt [48] sig  ved den sidste Seddel den Vei, han gjorde. Og derfor beder jeg dig at lade mig vide, hvordan du fik Tingene ordnet; om du fik noget til din Del, eller andre fik det. Saadan en Tak kan man faa for sit gode. Nu har jeg ladet Jens sidde fri for at betale Renter af mine Penge [49] , som han skylder mig i saa mange Aar - og saa være saa simpel og ikke kunde gjøre densmule Tjeneste at faa vexlet, da han ved, hvordan Forholdet er, og hvor stor Trang du har for Hjælp.

Nu maa jeg stoppe for denne Gang; det er daarligt skreven, for ligesom jeg skriver, kan jeg blive saa rysthaandet. Jeg kan ikke styre min Haand, men jeg gjør det bedste, jeg kan. Jeg beder dig om at skrive mig til en Gang imellem, for jeg har trøst af at høre fra Eder, og hvis der kunde være nogen Nyheder, var det fornøieligt, da man alle Tider er nysgerrig. Jeg har Helsen som før og har det saa godt, som jeg kan ønske det. Mari og hinders Mand er saa gode, som nogen kan være 

Kjærligen Hilsen fra os alle paa det venskabelige.

Jens Christian Jensen Fjeldgaard

Skriv mig til og lad mig vide, om der bliver nogen Ting i Veien for dig

Fremont, Nebraska. Nov. 20 - 1891

Kjære Karen

Jeg takker dig for det sidste Brev, som du skrev den 6. Mai, og da I ikke havde faaet noget i Jorden dengang, men du mente, nok det skulde blive, og siden lade mig det vide, ventede jeg længe efter at høre fra dig og dine. Men da det lakker imod Vinteren, vil jeg tænke paa Eder. Gaa ned til Gammel Dahl [50] og hils dem fra mig og Severin og Else Marie [51] oppe fra Pierce County. Jeg fik brev fra dem i gaar, og der var hilsen til baade dig og dem, første gang jeg skrev til Danmark. De havde et godt Avl i Aar; de havde Haab om engod Fremtid. Jeg var oppe at besøge dem den første April, og da havde de haardt Trang for mit Besøg. Og paa samme Maade, som du havde dengang, jeg forskaffede dig og dine Børn Lundens Hus [52] , jeg gjorde dem samme Nytte, for de var i samme Forlegenhed. Naar du skriver mig til igjen ønsker jeg at vide din Stilling, og hvis du kan give mig nogen Oplysning om Jens Fjeldgaards Stilling, ønsker jeg det gjerne, for jeg har ikke hørt noget siden sidste Vinter ,jeg sendte den sidste Seddel til dig. Han kunde ikke gjøre dig saa meget Godt og faa den vexlet til dig, da han kender din haarde Omstændighed. Og det var den største Tjeneste, han kunde gjøre mig at hjælpe dig - Jeg har nu ikke faaet saa meget som en Øre i Rente endnu snart i 10 Aar og har heller ikke hørt, om jeg kunde faa mit Ophold dem foruden, og jeg synes endda Renter af 3000 Kroner aarligt i 10 Aar vil blive i alt 4500 Kroner til Dato.

Nu venter jeg med Længsel efter at høre fra Eder og din Stilling. Ane Marie [53] , som tjente hos Anders Kold i Hjelm Kjær sidste Aar, skrev mig til i Sommer og beklagede sin Nød. Hun var ikke stærk af Helsen, og hun vilde gjerne i Sylære, og hinder sendte jeg 20 kroner strax og lovede hinder at give hinder 40 Kroner aarligt, medens hun var i Lære, og jeg har ventet paa Svar og ingen faaet. For hvis hun ikke har faaet dem paa Checkbeløbet, kan jeg faa mine Penge tilbage paa Banken, og derfor beder jeg dig om Oplysning........Ja, gode Karen, nu behøver du ikke at bringe nogen Oplysning om Anne Marie, for nu var Posten ind ad Døren med Brev fra hinder, og hun skriver, at hun faaet Brevet med Pengene, og alt er i Orden. Og hinders Helsen er godt nu, og hun har taget Tjeneste hos Procurator Larsen i Raattrup som Kokkepige. Og hun skriver, ogsaa Jens Fjeldgaard og Thrine har haft deres 5 Børn i Kirke fornylig, og derfor er deres Familie snart stor. Ogsaa vil jeg lade dig vide Severins og Else Maries Avl og Besætning. De avle 54 Bushel [54] af Rug, 107 Bushel af Hvede, 460 Bushel af Havre, og de mente sikkert op paa 1500 Bushel af Korn [55] . Og deres Besætning er et godt Hesteteam [56] og 15 Kreaturer og 21 Faar, 34 Svin, og jeg er glad for, at de har saa meget.

Min stilling er ligesom før, undtagen jeg er lidt bedre fri for Gigten, og Mary er en god Søster til dig; hun beder altid for, jeg skal give dig noget, og Christian ligesaa. Jeg gjorde, hvad jeg vilde. Men jeg ser, de har Godhed for dig ligesom for mig selv. Jeg har det saa godt, som jeg kan ønske det .

Og dermed en kjærlig Hilsen fra os Alle og en taalelig Jul og Taalmodighed i det nye Aar    -  din Fader til Døden

Jens Christian Jensen Fjeldgaard

Fremont, Nebraska. Februar 14, 1892

Kjære Karen

Jeg takker mange Gange for din kjære Skrivelse, som jeg modtog til Nytaarsaften, og da jeg ser Mads Christian [57] , Gammel Dahl var saa god baade imod dig og mig at modtage Vexlen og fik den byttet for dig og gjøre dig den Tjeneste og beholde Pengene, saa du kan faa dem, ligesom du trænger . Du maa endelig takke ham fra mig mange Gange paa det allerbedste. Jeg kan ingen Tjeneste gjøre ham, og derfor mener jeg et godt Ord finder et godt Sted. Og maaske jeg en anden Gang maatte besvære ham med at modtage Penge til dig, for du kan nok være vis  paa Hjælp, naar du trænger. Du kan bare lade mig det vide, for der gaar vist ingen Dag hen, uden du og dine Børn er i mine tanker, og du har ogsaa en overmaade god Halvsøster, og hinders Mand er ligesaa god, som kan findes. Derfor, naar du skriver, forglem ikke at hilse dem paa det bedste. Du skrev i det næstsidste Brev, naar du bare kunde beholde det lille kjære Hjem, som du har, saa var du fornøiet. Men dette skal jeg nok sørge for, inden jeg dør. Saa du skal faa ærlig Hjælp, saalænge du lever. Aarsagen, hvorfor jeg ikke har skreven, er den, at Christian var syg af Diphtheria [58] , en Sygdom, som her er gangbar her til Lands. Jeg skal hilse dig fra Else Marie og Severin. Deres lille pige, Gine, og Else var her i Julebesøg, og Severin var hjemme og passe Hjemmet og Kreaturerne. Jeg fik det Brev dagen før de reiste hjem, saa Else saa dit Brev og læste din Stilling. Og hun beklagede sig over, de ikke kunde gjøre dig noget godt, da de sad i saa stor en Gjæld, og det ved vi altsammen, for først i Foraaret maatte jeg hjælpe dem ud af deres Bankgjæld, for hellens [59] havde det gaaet galt for dem.

Jeg har ingen Nyhed at lade dig. Jeg er ellers temmelig rask i Aar. Dengang Christian [60] var syg var jeg oppe Kl. 5 hver Morgen og malke 6 Kjør inden Dag og Marie havde 6 andre  - og derforuden har de en Thyr. De har 14 Kjøer og en Thyr, 3 graa Øg. De sælger en del Mælk i Byen, og saa laver de Smør af Resten. Vi sælger 32 Pund om Ugen, og jeg kjærner det. De har fine Folk at sælge til i Byen.

Jens Andersen, som boede i Torup, er vores nærmeste nabo, han er syg i Vinter, han kan ikke ligge i sin Seng, han maa sidde op om Natten det meste af Tiden for ikke at kvæles. Men Konen er rask. Jeg skal hilse dig fra Christiane [61] , vi var der nede sidste Søndag i Besøg, de har 5 Børn, og de er Kjøbmandsfolk, men jeg antager, det er smaat for dem. De holder Løverdagen for hellig.

Du skriver, om du vil sende mig Stines [62] og dit Photograph [63] til Foraaret, jeg vilde gjerne have det, men jeg er bange, for det bliver for besværlige for dig at faa det. Jeg er bange for, du ikke kan læse dette Skrift. Blækket har været frosset, og jeg er rysthåndet. Men saa til Slutning en kjærlig Hilsen til dig og dine Børn fra mig og Mary og Christian, og ønsker Eder alt godt.

Din Fader Jens Christian Jensen 

Fremont, Nebraska. August 15 - 1892

Kjære Karen

Jeg takker dig saa mange for det kjærkommende Brev og for dine Portrætter, som det fornøier mig saa meget, at jeg kan se dig, da det er nu snart 23 Aar siden jeg reiste fra mit Fødeland Danmark, og du var ikke engang fuldgroen [64] . Jeg kunde have gjort dig meget godt, hvis du havde været her, og jeg har tit og ofte fortrudt, jeg sendte disse Penge Hjem til og paa Huset [65] . For som du bor i Dag, du har en Mand, som faar aldrig Ved [66] . Men derimod at have sendt Billet til dig og dine Børn, saa kunde jeg langt bedre have hjulpet dig med, hvad du trængte til her, og for dine Børn havde været langt bedre her end som i Danmark.

Den unge Ko maa du se og komme af med, da hun vil stikke. For hun kan let gjøre Skade for mere end, som hun er værd i sig selv; enten at sælge den og tage for hvad du kan faa, eller bytte med nogen og faa en god Ko, og love dem til bytte, hvad kan være rimelig, og skrive til mig, saa skal jeg sende dig Pengene til at give til bytte. Eller om du sælger hinder, saa køb strax og betal med, hvad du faar for den, som vil stikke. Jeg skal fuldkomme Resten, naar du skriver mig til.

Jeg er raskere end jeg har været paa mange Aar, undtagen jeg er rysthaanden og kan næsten ikke skrive. Jeg kan hilse dig fra Else Marie og Severin og deres lille Pige; jeg kom op derfra 17 August. De har Helsen og slider Tiden. Men jeg antager, med Besværlighed de har en del Kreaturer - 23 i Tallet, men smaa 33 Faar. De er gode, men svarer ikke til, hvad de koster dem; de skal bjærge Hø til dem ligesom i Danmark, og det kjender du nok, hvad betyder. Severin er en stræbsom Mand, men ingen Stillingskonduite [67] paa hvad maade han kan faa nogen Fordel ud af dette, og Else Marie er ikke ret stærk af Helsen. De skal bygge Hus i Efteraar , for de har næsten ingen Hus de kan leve i Vinter, og jeg mener ikke, de har noget at bygge for. Jeg har laant dem for mere end som det er værd, men jeg kan ikke nægte dem at sælge af Besætningen, for de maa have Husly. Du er ikke den eneste, jeg har at hjælpe, naar Nøden stikker.

Nu skal jeg skrive op til Severins og sende dem dit Portræt og hilse dem fra dig og din Stilling. Ogsaa jeg er glad for dit Portræt og takker dig mange Gange for dette, og jeg skal ligeledes hilse dig fra Mary og Christian for Portrættet og de gode Hilsener, du sendte til dem. Det er en stor Fornøielse for dem ligesom for mig, naar vi hører fra dig, og nu faar du se at komme af med den Ko ved første Leilighed enten paa en eller anden Maade. Jeg maa se at faa en anden Ko til dig - det vil sige de øvrige Penge. Du tør vel ikke bede Mads Chr. Gammeldahl [68] om hjælpe dig lidt med at faa den handelsgjort. Hvis ikke paa andre maade saa slagt hinder, for hun kan ødelægge baade dig og dine Børn. Du er kjærligen hilsen fra  mig, Christian og din søster Mary.

D in Fader. Christian Fjeldgaard

[1]  Tidligere blev ”svoger” også brugt som betegnelse for svigersøn og kendes bl.a. fra Holbergs ”Den politiske Kandestøber”

[2] i.e  ødelagt og uforbederlig

[3] Lejekontrakt tinglyst 27/7 1889 (med tillæg 23/1 1890). Ejendommen ejeds af Lars Christian Jacobsen, Lunden, som udlejede til Mary Jensen. Samme dag overdrager Mary ejendommen til Jens Peters og Karen Maries brug

[4] i.e. skade

[5] i.e. sold

[6] usikker betydning

[7] i.e. i overflod, rigeligt

[8] i.e forsvinder, stopper

[9] Sønnen Jens Chr. Jensen, f. 24-10-1850, bosiddende Fjeldgaard, Bolleskov, Dronninglund sogn

[11] Som ovenstående i note 9 
[12] svigersønnen Jens Peter Hansen, gift med Karen 

[13] Jens Christian Christensen i Mejsig - ikke langt fra Fjeldgaard i Bolleskov

[14] Måske Jens Meisig’s kone

[15] Marie kan være datteren, Else Marie. Andre steder hun omtales hun også  blot Marie, hvorimod datteren Karen Marie bliver kaldt Karen

[16] Sønnen Jens Chr. Jensen, Bolleskov, f. 24-10-1850

[17] Martine Kristine Hansen f. 1878, Bolleskov, Dronninglund sogn ( Karen Maries datter )

[18] Jens Peter Hansen, f. 13-9-1850 i København, viet  2-1-1878 m datteren Karen Marie

[19] Antagelig henvises til brevet til Peter i juli 1889

[20] Datteren Mary, som Ellen Kirstine fødte den 6. april 1871 i Fremont

[21] Svigersønnen Jens Christian Jensen, Fremont  g.m  Mary
[22] Christian Fjeldgaards og datteren Mary Jensen, Fremont - af andet ægteskab

[23] Svigersønnen Jens Christian Jensen, Fremont

[24] Sønnen Jens Christian Jensen, Bolleskov, Dronninglund sogn, f. 24-10-1850

[25] Lundens Hus, matr. nr. 36, Dorf Fjerding, Dronninglund sogn

[26] i.e Hans Christian Sørensen, Mariposa Township, Saunders County, Nebraska. Han var nabo til Christian Fjeldgaard og Ellen Kirstine, medens disse boede i Saunders county, men kom oprindelig fra Ørsø ved Dronninglund. Hans Chr. Sørensens mor, Johanne Zimmermannsdatter var kommet i den socielt fornedrende situation at komme på fattighjælp, og sønnen havde derfor lejet et hus til hende mellem Vester Melholt og Gerå Hede, som Christian Fjeldgaard ejede. Det er med stor sandsynlighed dette sted, som omtales her. ( Matr.nr. 12i og h, Strandfjerdingen, Dronninglund sogn)

[27] Datteren Else Marie Jensen, f. 7-9-1845, udvandret til Plainview, Pierce County, Nebraska. 1882

[28] Lars Severin Christensen, g.m. ovenstående note 27
[29] Jens Andersen kom sammen med sin kone, Ane og datter, Johanne  til USA som mormoner i 1863. En nekrolog fra 1890’eren fortæller, at han døde af vattersot.

[30] Mary og Jens Christian i Fremont

[32] Ellen Kirstine Christensen
[33] Datteren Mary
[34] Svigersønnen Jens Christian Jensen, Fremont, gift med Mary

[35] Kontrakt af 23 jan 1890 vedr. det lille husmandssted, Lundenshus, som var lejet til Karen og Peter

[36] Datteren Else Marie i Dry Creek ved Plainview i Pierce county

[37] Karen Marie Jensen (g. Hansen) Lundens Hus, Dronninglund

[38] Jens Christian Jensen Fjelgaard, Fremont, Dodge County, Nebraska, f. 1822 i Dronninglund Sogn,

 d. 3-3-1893 i Fremont

[39] Sønnen Jens Christian Jensen, Fjeldgaard, Bolleskov, Dronninglund Sogn, f. 24-10-1850

[40] Datteren Else Marie Jensen og svigersønnen Lars Severin Christensen, Plainview, Pierce County, Nebraska

[41] Det var nybyggerstedet han havde erhvervet i Saunders county

[42] Lundens Hus,  Matr. nr. 36, Dorf Fjerding, Dronninglund Sogn. Det var formelt Karens halvsøster Mary i Fremont, som var den egentlige lejer af Lundenshus

[43] Datteren Else Marie Jensen i Plainview

[44] De tre købmandsbrødre var Jens Peter Petersen, der var gift med Christiane - kaldet Anna - og hans brødre Anders Peter og Christian Anton. Deres forældre var Johanne Jensdatter og Niels Chr. Pedersen, der som mormoner udvandrede med deres 6 børn i 1865 fra Ugilt sogn ved Hjørring. I Ugilt havde Niels Christian Pedersen overtaget sit hjem - et husmandssted kaldte "Hamborg" på Linderumgaards Mark - efter sin fader Peder Andersen Hamborg. På vej til Utah overvintrede familien sammen en gruppe danske mormoner i Florence ved Omaha i Nebraska, og der fortrød de deres plan om at drage til Mormon-Staten. I stedet slog de sig ned i Nebraska i Fremonts opland, og Niels Chr. Petersen blev der kendt under navnet Hamburg-Peterson. Sønnen Anders Peter viste snart at have flair for handel og blev primus motor i Fremonts forretningsliv. En stor del af familien tilsluttede sig Adventist-menigheden
[45] Jens Christian Jensens anden hustru, Ellen Kirstine Christensen.
[46] Svigersønnen Jens Christian Jensen, Fremont g.m. med datteren Mary

[47] Sønnen Jens Christian Jensen, Fjeldgaard, Bolleskov

[48] ..skilt

[49] Panteobligation i Fjeldgaard, Bolleskov, matr.nr. 2ae,2cm.fl. Bolle Fjerding. Læst 6 juli 1882

[50] Lars Severins broder gårdejer Mads Chr. Christensen, Gammel Dahl, Dronninglund Sogn

[51] Datter og svigersøn Else Marie Jensen og Lars Severin Christensen

[52] Matr. nr. 36, Dorf Fjerding, Dronninglund Sogn

[53] Ane Marie Hansen, f. 23-10-1873. datter af Karen Marie Jensen

[54] 1 bushel = 0,3635 tdr.

[55]   i.e majs ( cornflakes !! )

[56]   i.e. et spand heste

[57] Mads Christian Christensen, Gammel Dahl, Dronninglund Sogn, broder til svigersønnen Lars Severin

[58] ..difteritis

[59] ..ellers

[60] Svigersønnen Jens Christian Jensen, Fremont g.m datteren Mary

[61] datter af Jens Christian Jensen Fjelgaards anden kone, Stine

[62] Martine Kristine Hansen, f. 1878 i Bolleskov, datter af Karen Marie

[63] i.e fotografi

[64] ..fuldvoksen

[65] Lundens Hus, Matr. nr. 23 Dorf Fjerding, Dronning Sogn

[66] viden, forstand

[67] flair for fortjeneste, situationsfornemmelse

[68] Mads Christian Christensen, Gammeldahl, Dronninglund sogn, broder til svigersønnen Lars Severin