Fortællinger fra Vendsyssel

William D. Fergusom vs. John Lyon

Copyright © 2011, Søren Chr. Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

En retssag mod John Lyon i Mariposa Township i Saunders County, Nebraska


Af Søren Chr. Bentzen, Januar 2011
 

  Indledning

På National Archive i Washington finder man alle dokumenter vedrørende administration og tildeling af nybyggerjorder i henhold de forskellige love om uopdyrket landbrugsjord i det man i USA kalder "public domain". Det er i hovedsagen kvitteringer, skriftlige edserklæringer, attester, statsborgerstabspapirer til nybyggere osv. I enkelte sager finder man mere udfyldende materiale med bl.a. forhør til bekræftelse af opfyldelse af adgangsbetingelserne.

Ved gennemsyn af nogle dokumenter derfra angående nybyggersteder i Mariposa Township i Saunders County, Nebraska er jeg stødt på et forhør vedr. en nabo til min tipoldefar Jens Christian Jensen Fjeldgaard, nemlig John Lyon. Forhøret er dateret til september 1872 - godt et år, efter at Ellen Kirstine Christensen og Jens Christian Fjeldgaard i sommeren 1871 var ankommet til området. Forhøret er selvfølgelig i lovgivningsmæssig kontekst interessant, men da det tillige er rigt på små dagligdags detaljer, giver det et meget fint tidsbillede og indsigt i dagligdagen for nybyggerne.

Egnen var indtil slutningen af 1860’erne yderst tyndt befolket. I Mariposa Township havde den første nybygger, Lars Isaacson slået sig ned så sent som i 1868, så alt var i sin vorden. Med  ildhu og entutiasme formåede man i løbet af forbavsende kort tid at få opbygget et velfungerende samfund med kirker, skoler og posthus, så man i 1886 kunne grundlægge en egentlig by, Malmo. 

Det lovgivningsmæssige grundlag for nybyggerne fandtes for en stor dels vedkommende i lovkomplekset "The Homestead Act of 20. May 1862" og senere reviderede udgaver. Dens ikrafttræden ved nytåret 1863 blev begyndelsen til den største bosættelsesbølge i amerikansk historie. Loven sikrede bl.a den efterhånden stærkt voksende gruppe europæiske indvandrere adgang  til landbrugsjord imod betaling af  symbolske beløb. De første 5 år var der kun tale ibrugtagningstilladelse og ikke egentlig tilskødning. I korthed kan nævnes to grundlæggende betingelser for endelig tilskødning, nemlig: bopælpligt og opdyrkningspligt. Derudover måtte man, dersom man ikke havde amerikansk statsborgerskab, ved edserklæring afsværge sit hjemlands love og statsoverhoved med henblik på senere at blive amerikansk statsborger. Den endelige tilskødning kunne ske efter de nævnte 5 år, hvis betingelserne i loven var opfyldt, og man inden da havde opnået statsborgerskab.  

Opbrækning og kultiveringen af den uopdyrkede jord var for mange en stor udfordring. Ikke mindre var opfyldelsen af pligten til reel bosættelse. Mange ankom uden midler til at bygge huse for og måtte leve under yderst kummerlige forhold i små jordhytter de første år. For mange europæiske nybyggere kunne klimaet i Nebraska opleves yderst barskt med ektreme kuldegrader om vinteren og hedebølge om sommeren. Ødelæggende græshoppesværme og  præirebrande var heller ikke ukendte. I sommeren 1871 oplevede bl.a. Jens Christian Fjeldgaards nabo, M. S. Hills i allersidste øjeblik at redde sit hus fra en voldsom steppebrand, der var kommet fejende henover præiren. Alt dette taget i betragtning, kan det ikke undre, at man regner med, at kun henved 40% opnåede endelig skøde, men opgav foretagnet inden for de første 5 år. 

Brevbesørgelse var en anden stor udfordring - omend af mindre omfang. De første år måtte man hente post enten sydpå i Wahoo - eller oppe i Fremont, hvortil der var omkring 16 mil (ca. 25 km.), Ombringning af breve kendte man ikke til, men ankomne breve blev annonceret ved opslag på posthuset eller bekendtgørelse i dagspressen, hvis de efter længere tid ikke var blevet afhentet. Først omkring 1874 fik man etableret et lokalt postkontor: "Isla". Og selv da måtte man selv sørge for at holde sig orienteret om eventuel post.

-o-

Vi tager nu en lille afstikker til det vi i Danmark kalder matrikulering - altså opmåling og kortlægning jorder. Generelt kan man sige, at de enkelte amerikanske stater i opdelt i "counties". Der findes ingen dansk betegnelse, der er dækkende for disse juridiske og administrative enheder, men man kan sige, at det er en mellemting mellem et herred og et amt. Et "county" er igen opdelt i vist antal "township". Grundlæggende består disse igen 36 sektioner med lige skellinier i nord-sydlig og øst-vestlig retning på 1 amr. mil (1,6 km.) .

Hver sektion, som altså måler 1x1 mil, har et nøjagtigt areal på 640 acres. Loven om nybyggerjord fra 1862 gav mulighed for at man kunne få tildelt op til 160 acres, men en stor del af  nybyggerne i nøjedes med det halve.

-o-

Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaard havde den 13. juni 1871 fået tilladelse til at tage i alt 160 acres i sektion 2 i det tilligere nævnte Mariposa Township. Jordstykket var den sydvestlige kvadrat af sektionen. Juridisk bestod jorderne af 2 nybyggersteder - også kaldet homesteads. Den sydlige halvdel på 80 acres var tilskrevet Ellen Kirstine, og den nordlige del, som havde samme størrelse, Jens Christian Fjeldgaard. Man kan forbavses over dette arrangement, men det kan ikke udelukkes, at Ellen Kirstine havde insisteret på at få sit eget.

Hun havde da født Christian Fjeldgaards datter Mary og hendes ældste datter Christiane -  var ankommet fra Danmark høsten forinden og var endnu ikke myndig.  Som enlig og familieforsøger tillod Homestead Act 1862, at man ville kunne blive selvstændig nybygger. At Ellen Kirstien så reelt levede sammen med Christian Fjeldgaard var en anden sag. Hun var endda ikke skilt fra sin mand, Christen Christensen Larsen hjemme i Danmark. Hun spillede højt spil og kunne fortabe retten til stedet, hvis myndighederne fik nys om de faktiske forhold. Hverken Ellen Kirstines eller Jens Christian Fjeldgaard adkomst til jordene gik reelt for sig. Nøgtern set var der tale om bedrageri.

Ellen Kirstines ældste søn, Peder Christian, der var kommet derover sammen med sin søster, skrev senere på året hjem til sin fader i Østerled, at han hellere end gerne ville have hjulpet sin mor og Christian Fjeldgaard med at blive ansete mennesker "her til Lands" , men besluttede at bryde op, da han fandt ud af, at det ville være forgæves. To dage efter erhvervelsen af  nybyggerjorderne var han så kommet til Jens Andersen i Fremont, for at arbejde der i stedet for. Peder Christian havde mildest talt kun foragt for deres gøren og laden - og var af den overbevisning, at " den gode Christian ville bedrage enhver, om han kunne" 

Læseren skal her forskånes for yderligere uddybning af bedrageriet og de juriske spidsfindigheder. 

For at dvæle lidt mere ved tilværelsen for de første "homesteaders"  i området, kan bl.a. fremhæves, at den skov, der måtte have været der, efterhånden ved de talrige præriebrande var blevet reduceret til få unyttige beplantninger kun egnet til brændsel. Bygningstømmer måtte man købe. For mange indvandrere, som ankom ubemidlet, var det nærmest umuligt at skaffe sig gode byggematerialer, og man måtte tage til takke med hvad der var for hånden.
 

Hovedparten af de første huse blev derfor bygget af græstørv og kaldtes ”sodhouses”. Den gratis græstørv blev ”skrællet” af jorden og stablet ovenpå hinanden til mure.

Jens Christian Fjeldgaards og Ellen Kirstines huse adskilte sig fra de fleste af beboelseshusene i området ved at være bygget af tømmer. Om det har været egentlige blokhuse er lidt usikkert, men i nogle skriftlige erklæringer fra 1876 om opfyldelse af betingelserne for de endelige tilskødninger, beskrives begge husene som værende bygget af ”pine lumber”. Som tagbeklædning var brugt træspåner. Ellen Kirstines hus målte 14x16 fod, hvorimod Jens Christian Fjeldgaards var på 12x12 fod. De har højst sandsynligt ligget lige klods op af hinanden i skellet. Småt har det været. Christian Fjeldgaard fortæller mange år senere i et brev hjem til datteren Karen i Danmark, at hans hus var gravet ned i jorden ligesom en kartoffelkule.
  
Meget tyder på, at husholdningen foregik fra Ellen Kirstines hus, og for at få lidt mere albuerum havde man ladet indrette et køkken til sommerbrug i forlængelse af et af Ellen Kirstine tilhørende skur, som ellers blev brugt til opbevaring af kornafgrøder. 

Som sagt spillede Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaard højt spil med hensyn til retten til nybyggerjorderne. Lovgivningen påbud, at man reelt beboede sit nybyggersted. Derfor var de forpligtet til at bygge hvert sit hus. Det var ligeledes påkrævet inden udgangen af de første 5 år efter adgangstilladelsen til nybyggerstedet at have påbegyndt opdyrkningen af prærien. Kravet om bopælspligten blev håndhævet restriktivt og det var ikke tilladt at være fraværende i længere tid ad gangen end højst 6 måneder, hvis man skulle gøre sig nogen forhåbning om at få endelig skøde på stedet. Både Jens Christian og Kirstine fik deres endelige skøder samtidigt - nemlig i sommeren 1876. For den samlede nette sum af 36 dollars blev de ejere af hele 160 acres frugtbar landbrugsjord.

At det ikke var så let at omgås lovgivningen, viser det føromtalte forhør, hvor John Lyon - en ung svensker - af en bror til en anden nabo, William Ferguson, blev indstævnet for mistanke om ikke at have taget stedet i besiddelse og reelt bosat sig der. John Lyon var ankommet juli 1871 - altså næsten samtidigt med Jens Christian og Ellen Kirstine - og boede få nybyggersteder sydvest for dem. Ferguson var allerede i tidligt i sommeren 1872 blevet lidt krakilsk overfor den unge svensker og havde indgivet en anmeldelse til Land Office i Lincoln. ( kontoret, som administrerede lovgivningen om nybyggerjord på vegne af det centrale General Land Office i Washington).

Der blev derfor indkaldt til forhør på i Lincoln. Blandt vidnerne var Martin Stillman Hills, som havde skel mod Christian Fjeldgaards jord og boede lige nord for. Alle personerne, der optræder i dette forhør var naboer til Ellen Kirstine og Christian Fjeldgaard. Mødet blev ledet af H. W. Sommerlad.
 

Afsnit 1
 

Resume af forhørsmøde 26. September 1872 på Land Office i Lincoln:

- Vedr. anklage om misligholdelse af bopælspligt på nybyggersted.

Bekendtgørelse (  Notice )

Lincoln, Nebraska

26. September 1871

Indstævning er modtaget på dette kontor fra William D. Ferguson imod John Lyon for at ikke have opfyldt sine forpligtelser på sit nybyggersted, nr. 8034, Adgangstilladelse dateret 10. juli 1871 etc. i Saunders county.

Med henblik på annullering af adgangstilladelsen: De nævnte parter indkaldes til at vise sig her på kontoret den 26. september 1872, for at svare og fremsætte bevisførelse angående nævnte påstået manglende opfyldelse af betingelserne.

H. W. Sommerlad, fuldmægtig

Afsnit 2



U. S. Land Office, Lincoln, Nebraska }

William D. Ferguson imod John Lyon

Forhør af naboen Martin Stillman Hills (Resume af side 1-7):

Den første, som blev udspurgt af var Christian Fjeldgaards nærmeste nabo nord, Martin Stillman Hills.:

- M. S. Hills fortalte, at han godt kendte stedet, hvor John Lyon havde sit nybyggersted, men at ikke kendte manden personligt. Stedet lå ca. ¾  mil ( ca. 1.2 km ) væk, og at han kunne se huset på stedet fra sit eget hus.

Huset beskrev han, som et græstørvehus ( sodhouse ), som han mente var ca. 12x14 fod. Det var bygget i stil med et almindelig træhus med spidse gavle, men altså bygget af tørv. Hills mente, at John Lyon selv havde forestået på byggeriet.

 
    Typisk græstørvehus i Nebraska. Husene havde ikke lang levetid - især ikke hvis de var tækket med strå som her - Mange fandt husene yderst ubekvemme med træk og støv, men formåede man at holde den tætte kunne den tykke tørv være yderste velegnet som isolering mod den strenge vinterkulde i Nebraska.

Han fortalte videre, at der var brækket et stykke præriejord op, men vidste ikke helt nøjagtig, hvor stort arealet var. Måske fra 6 til 10 acres.

Man ville gerne vide, hvornår huset egentlig var opført, og Hills var overbevidst om at det blev bygget i foråret - men vidste ikke helt i hvilken måned. Dog mente han, at der ikke var sne på grunden under opførslen, men at der efterfølgende var kommet sne.

Til spørgsmålet om hvornår jorden var blev brækket op, mente Hills at vide, at det var sket allerede 2 år tidligere.

Derefter Hills spurgt om han vidste, hvor John Lyon havde boet det sidste års tid, hvortil Hills svarede, at han ikke havde nogen kendskab til dette, og tilføjede, at hvis Lyon havde boet på sit nybyggersted, ville han nu nok have lagt mærke til det. Efter hans bedste overbevisning, havde han altså ikke boet der.

Stillman Hills fortalte videre, at han fra tid til anden havde passeret det omtalte nybyggersted, men havde ikke observeret nogen form for aktivitet eller tegn på liv. Han havde aldrig set hverken John Lyon selv eller nogen anden person omkring huset. Han havde heller ikke iagttaget nogen form for røg fra ildsted og lignende, som kunne indikere, at der opholdt sig nogen på stedet.

Uddybende fortalte Hills videre, at han heller ikke havde iagttaget børn eller nogen form for besætning på stedet. Og at der heller sås nogen brændestabel, som kunne foranledige een til at tro, at stedet var beboet.

For at få uddybet spørgsmålet om den opbrækkede jord ønskede man at vide, om Hills havde nogen kendskab til hvem, der efterfølgende havde kultiveret arealet. Det viste Hills ikke.

Man ville også gerne vide om Hills havde kendskab til om der var møbler eller andet indbo i det omtalte hus. Hills svarede, at han aldrig havde undersøgt huset og derfor ikke kendte til dets indbo.

     M. S. Hills

Derefter blev Martin Stillman Hills krydsforhørt.

I krydsforhøret blev han udspurgt om selve husets opførselstidspunkt, og Hills svarede, at han ikke mente, at der var noget hus på stedet sidste efterår.

Til spørgsmålet om den opbrækkende jord, turde Hills ikke sværge på at der havde været nogen form for aktivitet med brækning i foråret 1872, fordi han ikke havde set nogen udføre noget sådant, men at der var blevet sået majs på arealet i foråret. Afgrøderne stod der endnu her i september. Han mente at vide, at han kunne se majsen fra sit eget hus.

Man var interesseret i at vide om, Hills nogensinde havde været på selve nybyggerstedet. Det kunne han bekræfte, at han havde, men egentlig ikke hvor mange gange og hvornår. For det meste havde han i forskellige ærinder taget en vej hen over John Lyons jord, som offentligheden brugte. Og havde også været på jagt på ejendommen.

Hills havde aldrig været i nærheden af eller inde i selve huset, som lå ca. 4 rod (ca. 20 meter) fra selve vejen.

Derefter skulle Hills uddybe om der var andre afgrøder end majs på ejendommen. Det var der - nemlig vandmeloner, som han mente John Lyon selv havde sået. Dog var han ikke sikker på det sidste, for han havde ikke set ham udføre såningen.

I det hele taget havde han aldrig set John Lyon på hans jord, men mente dog, at han befandt sig der, da huset blev bygget.

Sommerlad var interesseret i at vide om Hills havde nogen forbindelse til den svenske befolkning på egnen. Det havde han, men kendte ikke til om de var venlig stemt overfor deres landsmand, John Lyon.

Dermed sluttede forhøret af Martin Stillman Hills.

Afsnit 3

Forhør af naboen E. P. Glover

Den næste, der var blevet indkaldt, var E. P. Glover, som også var en af Ellen Kirstines og Christian Fjeldgaards nærmeste naboer. Han boede også nord for på den anden side af Hills farm.

Glover kunne i lighed med Hills fortælle, at han var bekendt med det omhandlede nybyggersted og at han boede ca. 1 ½ mil ( 2 ½ km ) derfra. Han havde en enkelte gang set John Lyon - nemlig i efteråret 1871, men kendte ham ellers ikke.

Også Glover havde fra tid til anden passeret huset og krydset jorderne på vej til et stykke jord, som ham havde arbejdet på i løbet af sommeren.

Han havde heller ikke set nogen form for aktivitet eller liv på stedet. Heller ingen brændestabel, som kunne indikere, at der skulle bo nogen der. Det eneste der måske kunne lede hen på, at der skulle kunne bo mennesker der, var, at der fra husets tag stak en skorstenspibe op, men Glover havde nu aldrig set, at der var kommet røg op fra den.

I modsætning til Hills var Glover overbevist om at huset var blevet bygget allerede i efteråret 1871 - kort efter John Lyon ibrugtagning af stedet - Glover var nemlig kommet fordi huset adskillige gange under byggeriet, men vidste ikke hvem, der havde arbejdet på det.

Glover beskrev huset således: ”Et græstørvehus med tag af hø med eet vindue - der må være mere end eet vinduer, men jeg har aldrig hele vejen rundt om huset - Huset er omkring 12x14 fod.”

Med hensyn til opbrækningen af det omtalte stykke jord mente Glover, at brækningen var sket allerede to år tidligere i sommeren 1870, men ikke af hvem.

Lidt uden for emnet ville man gerne vide om Glover var gift eller ugift. Han svarede, at han var gift.

Nu gik man således over til krydsforhør af E. P. Glover:

Han skulle uddybe, hvor han mere nøjagtig havde set John Lyon i foråret. Det var ved naboen Mr. Shorts hus ca. en ½ mile ( 800 meter ) syd for John Lyons nybyggerjord (Note: Jacob Short var John Lyons nabo mod syd)

Glover fortalte videre, at han efter sin bedste bedømmelse ca. 12 gange var kommet forbi stedet det sidste års tid, siden Lyon havde erhvervet retten til det i juni 1871. Dels ved at følge vejen forbi huset, dels ved at krydse jorderne til og fra naboer.

Han havde ikke set noget arbejde blive udført, men arealet, som var blevet brækket op tidligere, var blevet pløjet og planeret.

Glover kunne også fortælle, at han seks uger tidligere havde kigget ind i huset gennem vinduet, men at det også var den eneste gang han nogensinde havde gjort dette.

Inden i huset havde han set en kakkelovn, der så ud til at være var itu. Ellers var der kun en sengeramme uden ben. I det ene hjørne lå der en lille dynge hø. Glover huskede ikke at have set nogle kogeredskaber i huset.

E. P. Glover blev til slut spurgt om han kunne se Lyons hus fra sit eget der nord på. Det kunne han ikke. ( Note: Han boede på den anden side af et højdedrag, hvor Hills farm var placeret på toppen)

Afsnit 4

Forhør af naboen George Ferguson: ( Resume 10-15 )

Den tredje, som var blevet indkaldt, var John Lyons nærmeste nabo mod vest, George Ferguson.

Også George Ferguson indledte med at bekræfte, at han kendte det omhandlende nybyggersted, for han havde skel dertil mod øst. Og kunne fortælle, at han selv var kommet til egnen næsten 2 år tidligere. ( note: juni 1870 ).

Han kendte heller ikke John Lyon personligt og slog fast, at han ikke vidste, hvor denne egentlig boede. Selv boede han således, at han mente ikke at kunne undgå at se, hvis John Lyon befandt sig på sit nybyggersted

George Ferguson gjorde rede for, at huset var placeret 4-5 rod (20-25 meter) fra den offentlige vej.  Han var af og til kommet forbi huset, fordi det lå ved den nærmeste vej til posthus og mølle. Ferguson fortalte videre, at han passerede huset mindst en gang om måneden.

Engang han var kommet fordi stedet, havde han set to mænd arbejde med at bygge på huset, men vidste ikke hvem mændene var. Det var den eneste gang han nogensinde havde set nogen arbejde på stedet.

Man bad derefter Ferguson fortælle, om der var sket nogen forbedring på nybyggerstedet ud over at der var blevet bygget hus. Hvortil Ferguson kunne fortælle, at der var et smalt stykke jord med majs på formentlig omkring 10 acres. Han vidste dog ikke hvem, der havde kultiveret og tilsået stykket med den omtalte majs.

I lighed med de to tidligere forhørte, Hills og Glover;  kunne Ferguson fortælle, at selve brækningen af jorden var sket allerede to år tidligere i sommeren 1870. Men heller ikke han vidste hvem der havde forestået brækningen af præriejorden.

Nu fraveg man det konkrete i sagen ved at spørge George Ferguson, om han i forretningsøjemed eller andet ville gå over til John Lyon. Hvortil Ferguson svarede, at det ville han ikke. ( Han ønskede med andre ord ingen kontakt til John Lyon.)

Man spurgte efterfølgende Ferguson om han nogensinde havde set besætning eller heste, kvæg, mulddyr, høns, brændestabler, skure med majs eller nogen anden åbenbar tegn for liv eller civilisation på stedet.

Ferguson svarede, at eneste han overhovedet havde set var majsmarken - Ingen åbenbar tegn på liv eller civilisation.

Dernæst skulle Ferguson beskrive huset og han gav følgende beskrivelse: ” Det er et græstørvehus på omkring 12x14 fod. Taget er dækket med græsstrå - og sider og gavle bygget af græstørv. Gavlspidserne er ligeledes af græstørv”

Derefter  kom George Ferguson i krydsforhør:

Det allerførste spørgsmål i  krydsforhøret var: ” Har De nogen relation til sagsøgeren (William Ferguson) i denne sag?” ”Ja. jeg er broder til ham”

Derefter skulle han gøre rede for, om John Lyons hus kunne ses fra hans eget. Det kunne det ikke.

Til det næste spørgsmål om tidspunktet for, hvornår han havde set to mænd arbejde med John Lyons hus, kunne han svarer, at det måtte have været i oktober 1871, og at de da var ved at lægge græstørv op og var kommet omkring 4 fod op med opførslen af murerne.

   Byggeri af græstørvehus

Næste dag var Ferguson igen kommet forbi på vej ned til posthuset. Han kendte på dette tidspunkt ingen af de to mænd, men erfarede senere at den ene var Mr. Bredenberg.

Til slut redegjorde George Ferguson for, at han ikke havde set nogen person arbejde på nybyggerstedet i løbet af foråret eller sommeren - så vidt han huskede - , men adspurgt indrømmede han, at John Lyon selvfølgelig kunne have været der nogle dage uden at han havde lagt mærke til det, fordi han boede således, at han hjemmefra ikke kunne se over til Lyons Hus.

Endelig ville man have Ferguson til redegøre for hvor mange ruder der var i vinduerne i John Lyons Hus. Han svarede, at det var nogle almindelig vinduer med 12 ruder i hver - der var vist to vinduer i alt - Også døren var af den gængse slags.

Og fortalte til slut, at han aldrig nogensinde havde været nærmere huset end få fod.

Afsnit 5
 

Forhør af John Lyon ( Oversættelse af side 16-23 )

Derefter var det John Lyon selv, der blev kaldt ind til forhør. Forhøret gengives her i sin fulde ordlyd i dansk oversættelse:

Spørgsmål : ”Er De nybyggeren i den omtalte sag?”

Svar : ”Ja.”

Spørgsmål : ”Hvornår var De første gang på Deres nyerhvervede sted? ”

Svar : ”I slutningen af september 1871”

Spørgsmål : ”Byggede De Deres hus da? ”

Svar : ”Ja.”

Spørgsmål : ”Hvor tog De hen derefter? ”

Svar : ”Jeg tog af sted for at arbejde.”

Spørgsmål : ”Hvornår var De igen på ejendommen? ”

Svar : ”I slutningen af januar.”

Spørgsmål : ”Hvad laver De der på dette tidspunkt? ”

Svar : ”Jeg påbegyndte arbejdet med en brønd.”

Spørgsmål : ”Hvorfor afsluttede De ikke brøndgravningen? ”

Svar : ”Fordi der var frost i jorden.”

Spørgsmål : ”Foretog De Dem yderlige noget på dette tidspunkt? ”

Svar : ”Nej. Jeg lavede intet andet på dette tidspunkt.”

Spørgsmål : ”Hvor tog De hen derefter?”

Svar : ”Jeg tog igen af sted for at arbejde.”

Spørgsmål : ”Hvornår var De næste gang på ejendommen?”

Svar : ”I den sidste del af marts og en del af april.”

Spørgsmål : ”Hvor mange dage forblev De på stedet denne gang?”

Svar : ”Jeg opholdt mig der omkring to eller tre uger denne gang.”

Spørgsmål : ”Hvor tog De da hen?”

Svar : ”Jeg tog ned på stenbruddet i sektion 20 for at arbejde.”

Spørgsmål : ”Hvor lang tid blev De i stenbruddet og hvornår tog tilbage til Deres ejendom næste gang?”

Svar : ”Jeg arbejdede i stenbruddet indtil den 16. maj og tog da tilbage til min jord.”

Spørgsmål : ”Hvad foretog De Dem, da De vendte tilbage i maj måned?”

Svar : ”Jeg såede majs og havde Mr. Bredenbergs spand til at trække majssånings-markørmaskine med.”

Spørgsmål : ”Såede De ellers andet ud over majs?”

Svar : ”Jeg lagde kartofler og såede vandmeloner, græskar og squash.”

Spørgsmål : ”Hvor lang tid arbejdede De da denne gang?”

Svar : ”Tre eller fire dage.”

Spørgsmål : ”Hvor mange kartofler lagde De?”

Svar : ”Jeg lagde et lille stykke med kartofler og det overskydende areal blev sået til med majs.”

Spørgsmål : ”Blev dette stykke jord pløjet i foråret?”

Svar : ”Det blev krydspløjet.”

Spørgsmål : ”Hvem pløjede det?”

Svar : ”Mr. Bredenberg pløjede det med sit hestespand.”

Spørgsmål : ”Hvor meget betalte De Mr. Bredenberg for at krydspløje det?”

Svar : ”1 dollar og 75 cent pr. acre.”

Spørgsmål : ”Hvad lavede De efter at have sået Deres majs?”

Svar : ”Jeg tog tilbage til stenbruddet.”

Spørgsmål : ”Hvor længe arbejdede De i stenbruddet denne gang og hvornår tog De tilbage til Deres ejendom?”

Svar : ”Jeg arbejdede i stenbruddet indtil 1. august og vente da tilbage til mit hjem. Jeg var blevet syg under arbejdet i bruddet og tog derfor hjem.”

Spørgsmål : ”Hvor lang tid blev De hjemme denne gang?”

Svar : ”Omkring to eller tre dage.”

Spørgsmål : ”Tog De til Fremont omkring dette tidspunkt og hentede noget tømmer og materiale hjem?”

Svar : ”Ja, Jeg havde lånt en af mine naboer, Fjeldgaards okseforspand. (Filger's team - a oxteam)” 

     Siden hvor Christian Fjeldgaard nævnes

Spørgsmål : ”Hvor tog De hen efter dette?”

Svar : ”Jeg tog atter til stenbruddet for at arbejde.”

Spørgsmål : ”Hvor langt har De til stenbruddet fra Deres nybyggersted?”

Svar : ”Omkring 30 eller 40 mil (50-65 km.)

Spørgsmål : ”Er stenbruddet, hvor De arbejder, der hvor man bryder sten til jernbanen?”

Svar : ”Ja.”

Spørgsmål : ”Hvor stort  er Deres hus?”

Svar : ”12x14 fod, et græstørvehus med to vinduer og en plankedør. Vinduerne er 12-ruders. Jeg har en kakkelovn i huset og et hjemmelavet sengested af tømmer. Derudover har jeg en kaffekande, en kedel og en stegepande. Jeg havde nogle kartofler, nogle majskolber og et stykke af en træstamme (note: vel brugt som stol!). Og et stor græskar, som er i huset endnu, og jeg havde noget hø i huset som sengested. Jeg havde tilstrækkelig med brændsel til at fyrre op med, når jeg behøvende det.”

Spørgsmål : ”Hvor gammel er De?”

Svar : ”Syvogtyve år gammel næste januar.”

Spørgsmål : ”Har De nogle slægtninge i de Forenede Stater?”

Svar : ”Ikke jeg ved.”

Spørgsmål : ”Hvor bor Deres fader og moder?”

Svar : ”I det gamle land ( Sverige).”

Spørgsmål : ”Har De anskaffet Den heste eller mulddyr?”

Svar : ”Nej.”

Spørgsmål : ”Har De anskaffet Dem kvæg?”

Svar: "Nej.”

Spørgsmål : ”Har De anskaffet Dem svin eller høns?”

Svar : ”Nej.”

Spørgsmål : ”Har De anskaffet Dem andet end, hvad De har på Deres ejendom?”

Svar : ”Jeg har nogle klæder.”

Spørgsmål : ”Har De indrettet et andet sted end Deres nybyggersted som Deres hjem?”

Svar : ”Nej, Jeg kalder mit nybyggersted for mit hjem.”

Spørgsmål : ”Ejer De anden jord eller bygrunde?”

Svar : ”Nej.”

Spørgsmål : ”Har De brugt de penge, De har tjent siden 10. juli 1871 på forbedring af Deres nybyggersted med undtagelse af hvad De har spenderet på tøjet?”

Svar : ”Jeg har brugt alle mine penge på mit nybyggersted på nær hvad jeg har brugt til klæder og til livets opretholdelse. Jeg er ugift og kommer fra Sverige.”

Spørgsmål : ”Bor De på ejendommen nu?”

Svar : ”Jeg har været syg den sidste tid og har derfor ikke kunne opholde mig der, men opholder mig fortiden hos en af mine naboer.”

Spørgsmål : ”Høstede De majs på Deres ejendom sidste år?”

Svar : ”På det tidspunkt byggede jeg hus, men høstede samtidig majs.”

Spørgsmål : ”Hvem hjalp Dem med at bygge hus?”

Svar : ”Mr. Bredenberg og hans søn.”

- Hermed sluttede første del af forhøret, og man gik over til krydsforhør:

Spørgsmål : ”Hvor lang tid opholdt De dem på ejendommen i september 1871?”

Svar : ”Nogle få dage i september.”

Spørgsmål : ”Hvornår var De der igen?”

Svar : ”Jeg var der også i oktober, og arbejdede der nærved hele måneden.”

Spørgsmål : ”Hvor mange dage ophold De Dem på Deres ejendom i januar 1872?”

Svar : ”Jeg var der 2 eller 3 gange, men jeg opholdt mig ikke der hele dagen.”

Spørgsmål : ”Hvor dyb gravede De Deres brønd på dette tidspunkt?”

Svar : ”Omkring ½ fod tænker jeg.”

Spørgsmål : ”Hvor skaffede De vand, når De opholdt Dem på ejendommen?”

Svar : ”Jeg har et vandhul  på min ejendom.”

Spørgsmål : ”Hvor meget betalte De Mr. Bredenberg for arbejdet på Deres hus?”

Svar : ”Jeg udførte nogle få dages arbejde for ham til gengæld.”

Spørgsmål : ”Hvor stor er lønnen for en dags arbejde?”

Svar : ”Det ved jeg ikke.”

Spørgsmål : ”Cirka hvor meget har De betalt i penge for materialer til Deres hus?”

Svar : ”Jeg tænker omkring 14 dollars.”

Spørgsmål : ”Har De siden den 10. juli 1871 brækket noget jord op eller lavet andre forbedringer på Deres nybyggersted ud over bygning af huset og kultivering af arealet med majs?”

Svar : ”Ingenting, men har dog arbejdet med brønden.”

Spørgsmål : ”Fortæl hvad De har modtaget som lønudbetaling fra stenbruddet?”

Svar : ”Fra 1,75 til 2,25 dollars pr. dag

Spørgsmål : ”Fortæl så nøjagtig, som De kan, antallet af dage De har arbejdet i stenbruddet siden september 1871?”

Svar : ”Det kan jeg ikke.”

På dette tidspunkt blev mødet hævet og udsat til kl. 13,00, fordi William Ferguson fik et anfald af feberrystelser midt under mødet, og hans sagfører derfor bad om overbærenhed til anfaldet var overstået. Anmodningen blev imødekommet - det så ud til at være et udslag af malaria (shake of the argue)

  Spørgsmål : ”Omkring hvor mange nætter har De sovet i Deres hus, siden det blev bygget?”

Svar : ”En nat. Af og til har jeg sovet der om dagen. En dag, da jeg var kommet fra Fremont og næsten hele natten før.”

Afsnit 6
 

Forhør af J. O. Bredenberg ( Resume af side 25-29 )

Efter John Lyon var det J. O. Bredenberg, som skulle svare på spørgsmål:

J. O. Bredenberg kunne bekræfte, at han i slutningen af september 1871 havde hjulpet med opbygning af John Lyons hus. Og kunne også fortælle, at der var brækket ca. 10 acres jord op.

Ligeledes kunne Bredenberg bekræfte, at ham havde krydspløjet og havde fået 1,75 dollars pr. acres for arbejdet. Det var også rigtigt, at John Lyon havde lånt hans forspand til trække markørmaskinen, så der kunne blive sået majs. Bredenberg kunne fortælle, at hans søn havde hjulpet Lyon med arbejdet.

Bredenberg fortalte videre, at Lyon også havde sået meloner og sat kartofler.

Man ville nu gerne vide hvor længe John Lyon havde arbejde på ejendommen sidste efterår, og Bredenberg kunne fortælle, at han arbejdede der fra september 1871 og hen til begyndelsen af november måned.

I januar var John Lyon blevet set gående over sin jord. I marts var han kommet tilbage for at arbejde, men var taget af sted igen i april, for at vende tilbage i maj.

Bredenberg fortalte videre, at John Lyon havde forladt stedet igen i slutningen af maj, men i begyndelsen af august han kommet tilbage. En søndag var Bredenberg da gået over til ham og havde fundet ham siddende i sit hus foran kakkelovnen, som der var fyret op i.

Sommerlad var interesseret i at vide lidt om huset, og Bredenberg kunne fortælle, at det var lige så godt som de fleste på egnen. Nogle huse var bedre - andre ringere. John Lyons hus var så godt som hovedparten af husene på egnen med undtagelse af taget.

John Lyon var en fattig men arbejdsom mand.

Krydsforhøret af J. O. Bredenberg gav følgende oplysninger:

Bredenberg fortalte, at han boede ca. 1 mil (1,6 km) fra Lyon.

Under såningen majsen, havde John Lyon overnattet hos Bredenberg adskillige nætter. Til spørgsmålet om John Lyon havde overnattet blot en nat i sit eget hus, kunne Bredenberg ikke bekræfte dette, men vidste at han en aften var gået hjem, men var ikke sikker på om han havde sovet der.

Bredenberg vidste ikke om John Lyon selv havde stået for kultivering af kartoffel- og majsstykket, men at han var med under pløjning og tilsåning i foråret.

Yderligere kunne Bredenberg fortælle, at han i seneste 8 måneder havde været inde i Lyons hus adskillige gange.

I huset havde han set en ny kakkelovn, en kedel, en kaffekande og en stegepande. Der var også en seng uden bund i, men som sengested havde John Lyon lavet et leje af hø i et hjørne af huset, hvor han sov.

Sidste gang han havde set Lyon på nybyggerstedet var den søndag i august, hvor han fandt ham siddende foran kakkelovnen.

John Lyon havde noget af tiden, medens han opholdt sig i naboskabet sovet og spist hos Bredenberg. Til andre tider havde han ikke spist der - blot overnattet.

Bredenberg kunne til slut fortælle, at hans søn, Gustav havde hvilet John Lyon i foråret, medens de arbejdede.

Afsnit 7

Forhør af A. P. Challberg ( Chilberg). ( Resume af side 29-30 )

Det næste forhør blev ganske kort. Denne gang var det A. P. Challberg.

Denne kunne fortælle, at han boede 1 mil (1,6 km) fra Lyon, men han havde ikke set denne arbejde på stedet i september eller oktober 1871.

Challberg kunne bekræfte, at John Lyon havde et hus på stedet, men vidste ikke, om der var kogeredskaber eller komfur, fordi han aldrig havde været inde i huset.

Det eneste han ellers kunne bidrage med var, at han havde set John Lyon tre eller fire gange.

Afsnit 8 

Forhør af Gustav Bredenberg ( Resume af side 30-32 )

Den sidste, som blev kaldt ind til forhør var J. O. Bredenbergs 16-årige søn, Gustav.

Gustav Bredenberg kunne fortælle, at han snart blev 17 år og kendte både det omtalte nybyggersted og John Lyon.

Han havde ikke set ham i efteråret 1871, men i foråret 1872 havde han besøgt ham og overnattet der. Det var den eneste gang han havde sovet hos ham, og kunne tilføje, at han aldrig havde spist hos ham.

John Lyon arbejdede på tidspunktet for besøget ikke på jorden, men senere havde Gustav hjulpet med at markere majsmarken op til såning.

I august havde han sammen med sin fader igen besøgt John Lyon - det var den dag, hvor der var tændt op i kakkelovnen.

Gustav kunne tilføje, at adskillige gange havde set John Lyon været på markarbejde i løbet i året.

Ofte var John Lyon kommet over til dem for at sætte sig, men Gustav huskede ikke om han altid spiste med hos dem.

Sommerlad ønskede at vide, hvor John Lyon soignerede sig og vaskede sit tøj, hvortil Gustav Bredenberg svarede, at der var et sted nær Lyon hus, hvor vasken foregik.

 Afsnit 9

Sagen sluttede med følgende kendelse: 

”Vidneudsagnene i denne sag viser, at den indklagede påbegyndte forbedringer på sit nybyggersted inden 3 måneder efter datoen for ibrugtagningstilladelsen, og at han vedblev med det i overensstemmende med de midler, som han havde til rådighed.

Og da  han er en ubemidlet mand og uden hestespand, var han tvunget til at arbejde for andre for at kunne betale ikke bare til sit livsophold men også sine naboer for det arbejde, som de har gjort på hans jord med deres hestespande.

Der er ingen tvivl om, at han har prøvet på at gøre sit nybyggersted til sit hjem. I ligeså høj grad, som modparten ikke har kunne påvise en 6 måneders opgivelse, er vi af den overbevisning at sagen bør afvises.”

H. W. Sommerlad     Geo. P. Puck  

EFTERSKRIFT ( 1915 )

JOHN LYON.

John Lyon er optaget af almindelig alsidigt landbrug i sektion 10, Mariposa Township og hans landbrug er anerkendt som et af de bedst opdyrkede i området. Han stammer oprindelig fra Sverige og er født den 27. januar 1846, som søn af Johan og Letha Anderson. Forældrene boede hele deres liv i Sverige. Faderen var jordbesidder og viede hele sit liv til landbruget. Ægteparret havde seks børn, hvoraf en døde ved fødsel. Den ældste, Anders Gustav driver fødegården og en anden søn, Carl udvandrede og døde i Lincoln, Nebraska.

John Lyon gik i den almindelig skole i Sverige og gennem sin barndom og ungdom hjalp ham hjemme. Som voksen var ham indkaldt i hæren i 2 år, som den svenske lov foreskrev.

I 1869 kom han til USA og drog til Saunders County, hvor han besatte sig i sektion 10 i Mariposa Township, hvor han stadig bor. Efter at have fået tildelt nybyggerjord arbejdede han for andre i naboskabet, men opholdt sig tiltrækkende tid på sin jord for at imødekomme lovens krav. Og siden blev jorden tilskødet ham af  De forenede Staters regering.

 Hilda og John Lyon

Han har foretaget mange forbedringer på farmen og alt er blevet holdt i fortrinlig stand, så stedet er et af mest de attraktive i området. John Lyon bruger de mest moderne maskiner til dyrkning af jorden og er altid rede til at tage nye metoder i brug, hvilke har vist sig at være værdifuldt.

John Lyons senere stuehus: