Fortællinger fra Vendsyssel

Ane Margrethe Christensdatters død 10. marts 1881 i Fjeldgaard

Af Søren Chr. Bentzen, 2010

Prolog

Den 10. marts 1881 døde min tipoldemor Ane Margrethe Christensdatter i Fjeldgaard i Bolleskov i Dronninglund sogn. Hun var født d. 22. november 1811 i Heiselt i Albæk sogn, hvor hendes fader Christen Christensen var gårdfæster, og blev "inddøbt" samme dag, som der står i kirkebogen. Dåben blev publiceret i Albæk Kirke d. 5. jan. 1812 og det lille barn blev båret frem i kirken af fasteren, Else Christensdatter fra Fladbjerg i Flade sogn. 

Siden flyttede familien i 1823 til gården St. Ravnholt i Dronninglund sogn, hvor faderen blev selvejergårdmand. Der blev Ane Margrethe konfirmeret og sognepræsten kunne skrive: "Gode Religionskundskaber - Sædelig Opførsel". I begyndelsen af 1840'eren flyttede familien atter. Nu til gården Krogen i Vester Melholt ved Dronninglund.
 
Hun blev således født ind i gode kår af forældre, som begge kom af stovte og selvbevidste gårdmandsslægter. Faderens slægt havde dybe rødder i Flade og selv var han født i Nr.  Donbæk i nabosognet Gærum - og moderen Else Jensdatter på den store gård Lille Rugtved i Albæk sogn, hvor nu morbroder Jørgen Jensen residerede.

Navnet "Margrethe" kendes i slægten helt tilbage til slutningen af 1600-tallet, hvor Ane Margrethes tipoldemoder, Margrethe Knudsdatter i 1689 blev døbt i Flade Kirke. Hun blev siden gift med Jørgen Laursen i Nr. Knuden i Flade sogn, med hvem hun fik datteren Maren Jørgensdatter, som igen blev gift med Christen Jensen ( Vang ) i Vangen - også i Flade sogn. De var forældre til Ane Margrethes bedstemoder Margrethe Christensdatter, som blev gift med Christen Nielsen fra Risbjerg. Dette par kom til at bo i Nr. Donbæk og blev forældre til bl.a. den føromtalte Else Christensdatter i Fladbjerg - og Ane Margrethes fader, Christen. Om Else kan fortælles, at hendes datter - altså Ane Margrethes kusine - Margrethe Madsdatter blev gift med Ane Margrethes fætter på mødrene side, Jens Jørgensen på Lille Rugtved. Således var der dobbelt slægtsskab der.

Selv havde Ane Margrethe efter sit giftemål opfostret fem børn, nemlig Else Marie, Margrethe, Jens Christian, Karen Marie og Mine. Egentlig havde hun født seks børn, men den førstefødte søn, Christen, måtte hun lægge i graven kun 4 måneder gammel. Men det var man jo så vant til i datiden.
 
Hun kunne se frem til en alderdom med glæde og lykke. Men således blev det ikke. Hendes liv endte nemlig ikke lykkeligt, for de sidste år af sit liv måtte hun lide den tort, at hendes ægtemand - min tipoldefar Jens Christian Jensen Fjeldgaard - slog sine folder med en anden kvinde som nybygger på Nebraskas prærie.

 
Ydmygende havde hun måtte affinde sig med hans eskapader og læse i avisen for fuld offentlighed, at han i Amerika havde besvangret Ellen Kirstine Christensen, som fødte et pigebarn skærtorsdag aften 1871. Barnet nedkomst var sket under de mest usle forhold i en jordhytte, alt imedens en voldsom snestorm rasede over Nebraskas stepper. Dette barn hed Mary og var min oldemor Karens langt yngre halvsøster i Amerika.

Mine tipoldeforældre blev aldrig skilt. De var blevet gift i 1845, da min tipoldemor i moden alder var kommet i omstændigheder. Hun var da 34 år og 11 år ældre end min tipoldefar. De første år boede det nygifte par hos hendes forældre, Else Jensdatter og Christen Christensen i Krogen, inden min tipoldefar besindede sig og med hjælp fra sin svigerfar overtog nabogården Fjeldgaard i Vester Melholt.

Egentlig hed min tipoldefar blot Jens Christian Jensen, men efter overtagelsen af  Fjeldgaard i 1847 fik familien, som tiden gik, tilnavnet Fjeldgaard. Det var en mager gård, men med fornemmelse for handel lykkedes det ved frasalg og flytning af gården, at blive ejer af godt 40 tdl. god lermuldet jord i Bolleskov, som hidtil havde tilhørt Søren Jensen Møller i Bollegaard - eller Bolle Vestergaard, som den også kaldtes. En stor del af jorden var endnu ikke opdyrket, så stedet i Bolleskov blev egentlig kun regnet for et husmandssted.

Min tipoldefars passion for handel varede ved hele livet, og hjemme i Danmark havde han ladet adskillige jorder i Dronninglund sogn udstykke med salg for øje. Der er vist ingen der helt har styr på de huse han lod opføre på disse udstykninger, men hans talent for at få penge til at yngle til trods for husmandsstanden er veldokumenteret. Han havde endda mellem Vester Melholt og Gerå opført sit eget teglværk, som for det meste blev bestyret af erfarne teglværksbrændere. Dette teglværk - Fjeldgaards Teglværk -, som gav en kærkommen indtægt til landbruget, blev solgt umiddelbar før hans afrejse til Amerika i 1869.

Året 1869 blev i det hele taget et annus horibilis i Bolleskov. Det skal ikke her udbredes, hvad der egentlig skete, udover at Ellen Kirstines mand, Christen Christensen (Larsen) i Østerledhus havde mistænkt hende for at stå i forhold til min tipoldefar. Enden på hele miseren blev, at de elskende tog flugten til Nebraska i begyndelsen af oktober måned - og aldrig vendte hjem igen. Tilbage i Østerledhus sad den forsmåede ægtemand med deres tre børn, hvoraf den yngste, Jens Martinus kun var godt et år gammel. Denne dreng kom aldrig til at se sin mor igen, hvorimod de ældste senere rejste over til hende.

I Fjeldgaard var alt også forandret. Inden min tipoldefars afrejse havde han forsøgt at realisere en del af sine besiddelser, men selve gården i Bolleskov ejede han stadig. De følgende år blev han og Ellen Kirstine nybyggere på hvert sit sted i Mariposa Township i Saunders County i Nebraska.

Kulminationen på min tipoldefar, Jens Chr. Fjeldgaards dobbeltliv skete, da han i sommeren 1879 overfor dommeren i Wahoo begik mened ved med hånden på Biblen at aflægge ed på, at han var ugift og berettiget til at indgå ægteskab - og efterfølgende samme dag lod sig vie til Ellen Kirstine. Året forinden havde han skrevet hjem til Ane Margrethe og børnene med overskriften: ”Kære Kone og Børn”. Siden hørte ingen fra ham før Ane Margrethe var død. Han var tavs som graven i hele tre år. Hvor gerne man end ville skrive i varme vendinger om min tipoldefar, kan man ikke komme uden om, at hans handling her var utilstedelig og strafbar. Ifølge amerikanske lovgivning stod han til 5 års fængsel og en klækkelig bødestraf. Bødestraffen kom han nok over, hvis misgerningen blev afsløret. Hvorimod fængselsstraffen og annulleringen af det lovstridige ægteskab ville få vidtrækkende konsekvenser.

Alt dette anede familien og Ane Margrethe intet om, da

Fjeldgaard i det tidlige forår 1881 blev hjemsøgt af den smitsomme og frygtede tyfus - gastrisk feber - og Ane Margrethe måtte til sengs - og døde. Den 10. marts 1881 fik hendes brydningsfulde liv således ende. Man kan roligt sige, at hun døde fra alt videre fornedrelse. 

Når man ved så meget om Ane Margrethes død og den efterfølgende tid, skyldes det netop den omstændighed, at enkemanden, min tipoldefar var rejst over på den anden side af Atlanten. Dette medførte megen korrespondance mellem myndighederne herhjemme, men selvfølgelig også til USA. Hovedparten af korrespondancen er bevaret, fordi den blev fremlagt for skifteretten under behandlingen af boet. Breve, attester fuldmagter osv. både fra Denmark og Nebraska ligger alt sammen nu på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. 

Artiklen her er en kronologisk fremstilling af hele skiftebehandlingen med afskrift af en del af de dokumenter, breve etc., der blev fremlagt for skifteforvalteren i Sæby. Afslutningsvis er medtaget afskrifter af de to skifteretsmøder, der blev afholdt og indført i protokollen fra Dronninglund Herred.

Dødsanmeldelsen

  Til Skifteretten i Sæby !

Herved anmeldes for den ærede Skifteret, at min Kones Moder Ane Margrethe Christensen af Bolleskov afgik ved Døden d. 10de i Marts - 70 Aar.

Afdøde var gift med Jens Christian Jensen Fjeldgaard, som udvandrede til Amerika for ca. 11 Aar siden. Fra den Tid af har bemeldte Afdøde med hvem Manden avlede 5 Børn, som alle ere myndige, bestyret Gaarden i Bolleskov, hvor hun døde, og som vedblivende bestyres af Sønnen.

Formuen bestaar altsaa af Gaarden i Bolleskov med Besætning.

Jordesedlen udbedes sendt med Posten pr. Hjallerup.

Markedsdalen, d. 11. Marts 1881     Ærbødigst  Lars Severin Christensen

Registreringsforretningen

Da man i Sæby modtog anmeldelsen om Ane Margrethes død fra svigersønnen, Lars Severin, stod man hos myndighederne overfor en jurisk spidsfindig sag. Enkemanden Jens Christian Jensen Fjeldgaard sad i Amerika og var den eneste, der havde jurisk myndighed over hjemmet. Skifteforvalteren, by- og herredsfoged Christian Ravnkilde i Sæby besluttede derfor at lade boet registrere, så man vidste, hvad man havde med at gøre.

Han skrev desangående efterfølgende til sognefogden for Bolle Fjerding, Christian Nielsen på Gingsholm om at tage ud på Fjeldgaard for at foretage en registreringsforretning over boet sammen med 2 vidner - og medsendte registreringsprotokollen til at indføre forretningen i. Chr. Nielsen blev også bedt om at få oplyst navnene og opholdssted på arvinger efter Ane Margrethe og navnlig få oplyst, hvor Jens Christian Fjeldgaard opholdt sig i Amerika. Man skulle jo i kontakt med ham. På grund af fraværet ville Ravnkilde desuden have oplyst, om enkemanden havde bemyndiget nogen til at varetage sine interesser hjemme i Danmark. Han skriver:

" Til Bolle Sognefoged,  14. Marts 1881.
Sognefogden anmodes om med 2 tiltagne Vidner at foretage Registrering og Vurdering af Boet efter den under 10. dennes afdøde Ane Margrethe Christensen af Bolleskov, hvis Mand Jens Christian Jensen Fjeldgaard skal opholde sig i Amerika.
Forretningen indføres i medfølgende Protocol, som derefter sendes tilbage hertil. Saavel den faste Eiendom som alt Løsøre vil være at vurdere, og saafremt der forefindes Værdipapirer og Pengebeholdninger, indsendes disse hertil.
Forretningen maa indeholde Oplysninger om samtlige Arvingers Navn, alder og Opholdsplads, og maa det navnlig oplyses paa hvilken Plads i Amerika, Enkemanden har Ophold.
Saafremt Enkemanden maa have befuldmægtiget nogen til at varetage hans Anliggender, bedes Vedkommendes Navn opgivet, men dersom der ikke findes en saadan Befuldmægtig, udbedes Sognefogdens Erklæring om, hvem der bør beskikkes til tilsynsværge for Enkemanden. Christian Ravnkilde."
 

Brevet fra Sæby til Chr. Nielsen på Gingsholm er, som det fremgår, dateret den 14. marts - 4 dage efter Ane Margrethes død. - og hun var endnu ikke begravet.

Men så sker der noget ganske overraskende: Chr. Nielsen sender registreringsprotokollen tilbage til herredskontoret uden at have taget den i brug - ledsaget af et brev -  Han havde ikke været i Fjeldgaard - og nægtede at tage derud.  

   

Ligsynet og begravelsen

I det medfølgende brev forklarede han grunden. Han turde ganske enkelt ikke tage derud, for Ane Margrethe var jo  død af tyfus - gastrisk feber - og resten af familien i Fjeldgaard lå syge af den frygtede sygdom. Han bad sig derfor undskyldt ”paa Grund af den farlige gastriske Feber, der jo holder i dette Hus”.

Efterfølgende skriver han, at et af de vidner, der skulle have fulgt med, nemlig stævningsmanden Søren P. C. Nielsen også nægtede at besøge Fjeldgaard. Denne havde været der et par dage før som ligsynsmand og ville under ingen omstændigheder derud igen.

Chr. Nielsen berettede, at Søren Nielsen kunne fortælle, at ingen turde gå ind i huset under ligsynet, hvorfor man havde taget et vindue ud lige foran det afsjælede legeme af Ane Margrethe, så man kunne stå udenfor og se hende. Inde i huset opholdt resten af den syge familie sig og ingen vovede at komme dem nær. Så det var ren elendighed. Chr. Nielsen fortsætter med at berette, at samme dag, som han nu skriver, var Ane Margrethe blevet begravet, men da ingen ville give møde i Fjeldgaard, var man mødtes hos nærmeste nabo, Christen Klausen i Bolleskov og holdt mindehøjtideligheden der, alt imedens Ane Margrethes afsjælede legeme stod ensom hjemme - omgærdet af de syge efterladte børn  og barnebarnet Christen. Frygten herskede - og døden fulgte sikkert alles tanker. Hvem blev mon den næste?

Brevet fra sognefoged Christen Nielsen på Gingsholm eksisterer stadigt og vi lader ham her selv berette:

" Gingsholm, den 16 Marts 1881.

Til Velærværdige Hr. Chr. Ravnkilde, By- og Herredsfoged i Sæby

Jeg har rigtig nok modtaget et Brev fra Byfogedkontoret af 14. Marts d.A angaaende en Registrering over afdøde Ane Margrethe Christensens Bo i Bolleskov tillige med en Protokol til at anføre Forretningen i, men paa Grund af  den farlige Gastrisk Feber, der jo holder i dette Huus, saa beder jeg mig undskyldt for Tiden. Der staar i Bud Ordene: ”Søg ikke Faren paa det du ikke skal omkomme i den. Men kan du ikke undgaa den, saa gaa den modig i Møde”

  Jeg har været ved min Stævningsmand, S. P. C. Nielsen for at faa ham til at følge med i Morgen, men han svarede: ”Nei, Den Plads skal jeg ikke oftere komme. Jeg var der i Gaar som Ligsynsmand at syne Liget, men vi havde det svært. Der var en smitsom Sygdom i Huset, hvorfor der blev taget et Vindue ud lige for Liget, hvor de kunde se Dødslegemet”.

  I Dag har Begravelsen fundet Sted, men ikke paa selve Pladsen, formedelst ingen vilde give Møde der, men ved nærmeste Nabo, Christen Klausen, Bolleskov.

  Og da jeg ikke er sikker paa, at jeg kan faa Nogen med, kan jeg heller ikke heller ikke være alene om Registreringen, og som foran er meldt, er jeg heller ikke stolt af selv at rangsere der fortiden.

   I Stedet for Enkemanden Jens Christian Jensen anslaar jeg Jens Christian Christensen Meisigen til at efterse det Nødvendigste . Maaske han ikke vil gaa ind til de Syge, men udenom kan han jo se efter.

   Det fortryder mig meget, at jeg skal nægte min Foresatte samme Forretning, og det er ogsaa den første Gang, det har sket i disse 25 Aar - paa 24de Aar - jeg har været Sognefoged, men jeg beder undskyldt. Herved følger Protokollen tilbage uden Registrering.

Deres megen forbundne               Chr. Nielsen.  

Som man kan læse i brevet slutter Chr. Nielsen brevet med at foreslå Jens Chr. Christensen i Meisigen til beskikket tilsynsværge for den fraværende enkemand. Og dette var alt hvad han som sognefogden ville - og kunne - bidrage med. At Christen Nielsen nægtede at foretage forretningen var yderst alvorligt og kunne få vidtrækkende følger for hans fortsatte virke som sognefoged. Men frygten for tyfus blev afgørende her.    

Herredsfogden raser

I Sæby var Christian Ravnkilde ved at koge over af raseri over Chr. Nielsens lydighedsnægtelse og fór straks i blækhuset og skrev følgende brev til sognefogden i Ørsø, Jens Peter Hermansen og beordrede ham til at tage ned til Bolleskov i stedet for. Han skrev:

17. Marts 1881,    Til Sognefoged I. P. Hermansen i Ørsø.

     Som De af vedlagte Skrivelse fra Sognefoged Christian Nielsen i Bolle vil erfare, har han nægtet at foretage Registrering og Vurdering af Boet efter den under 10de dennes afdøde Ane Margrethe Christensen af Bolleskov, uagtet han dertil er bleven beordret ved min medfølgende Skrivelse af 14. dennes.

    Da der vil hengaa nogen Tid inden de fornødne Tvangsmidler ville kunne anvendes mod Christian Nielsen, for at faa ham til at udføre Forretningen, og jeg maa anse det for nødvendigt, at den straks bliver foretaget, skal jeg, idet jeg gaar ud fra, at De ikke har noget derimod, herved anmode Dem om med tiltagne Vidner at foretage bemeldte Forretning i Overensstemmelse med min ovenanførte Skrivelse af    14. dennes, hvorefter jeg forventer at modtage medfølgende Registreringsprotokol tilbage, ledsaget af de i bemeldte Skrivelse forlangte Oplysninger.

Chr. Ravnkilde

  I. P. Hermansens måtte nu af sted til Fjeldgaard med fare for liv og lemmer og fik da også registreret værdierne i boet og indhentet de nødvendige oplysninger. Med sig derfra havde han  foruden registreringsprotokollen også en seddel, hvorpå Jens Christian Fjeldgaards adresse var skrevet. Selve registreringsprotokollen har ikke kunne opspores, men den lille seddel er på forunderlig vis blevet bevaret og har følgende korte tekst:

Christian Feldgor
Isla P. O., Saunders County
Nebraska, Nort Amerika 

  Bagsiden af kuvert sendt til Ane Margrethe 1878 

Sedlen er skrevet af selveste Jens Christian Fjeldgaard i egen person og er bagsiden af kuverten til et brev han havde sendt til Ane Margrethe 3 år tidligere, hvor han bl.a. bad om at fremtidig post skulle sendes til Saunders Co. og ikke til Fremont. Siden havde man ikke hørt fra ham og kendte ikke anden adresse.

I  Sæby måtte den gode Chr. Ravnkilde være tilfreds - Registreringsprotokollen var udfyldt og de nødvendige oplysninger tilvejebragt, så man kunne skrive til Christian Fjeldgaard.  


 Mangelfuld adressen !

Men ak nej. Oplysningerne på sedlen med adressen forekom Ravnkilde så mangelfuld, at han ikke mente at kunne bruge den. Det er ikke helt til at afgøre, hvad bevæggrundene var for Ravnkilde, men under alle omstændigheder havde han ikke tillid til dens brugbarhed. 

Kort sagt: Ravnkilde var utilfreds. 

Men Hermansen havde derimod ladet sig fortælle, at der skulle bo en mand i Hou ved navnet Niels Berthelsen - kaldet Niels Fjeldgaard, som skulle have fået brev fra Nebraska fra tid til anden. Denne Niels Berthelsen havde i 1863 købt en havlod i Øster Melholt af Christian Fjeldgaard. Lodden havde været en englod under den ældgamle Fjeldgaard i Vester Melholt, som var blevet købt i 1847 og siden udstykket.

Bud til Niels Berthelsen i Hou

Nu var der ikke langt fra Bolleskov til Hou, men da Hou lå i Kjær Herred havde Chr. Ravnkilde ingen bemyndigelse til at sende folk dertil, så han måtte hele vejen om af Nørresundby for at få herredsfogden der til at skaffe en brugbar adresse. Han skriver:

15. April 1881

Den 10 f.M. afgik ved Døden Jens Christian Jensen Fjeldgaards Hustru Ane Margrethe Christensen af Bolleskov, i hvilken Anledning og da Manden for nogle Aar siden er afrejst til Nordamerika Registrering af Fællesboet er foretaget.

  Da der nu vil være at give Underretning om Dødsfaldet , men fuldstændig Oplysning om hans Opholdssted ikke har kunnet erholdes her, hvorimod det er opgivet, at der hos Niels Berthelsen, kaldet Niels Fjeldgaard, Hou, vil kunne erholdes saadan Oplysning, tillader jeg mig tjenstligst at anmode det ærede Kontor om at foranledige denne andraget og mig tilstillet. Chr. Ravnkilde   

Til Kjær Herredskontor 

Der var nu gået en hel måned med at eftersøge den famøse adresse, og fra Nørresundby går der besked til sognefogden i Hou, Thomas Løgholt, som efterfølgende opsøger Niels Berthelsen. Og ganske rigtigt, som det var blevet fortalt, havde Niels Berthelsen været i forbindelse med Jens Christian Fjeldgaard. 
 

Niels Berthelsen nedskriver adressen på en lap papir, som Thomas Løgholt får med sig og sender via Nørresundby til Sæby: På sedlen havde Niels Berthelsen skrevet: "Jens Christian Jensen, Fremonth, Nebraska, Box 261, Nord Amerika" og tilføjet, at det var den sidste adresse, han havde. 

   Den erholdte adresse fra Niels Berthelsen, Hou

  Besked til Nebraska om Ane Margrethes død

Uvidende om, at Jens Christian Fjeldgaard for længst var flyttet fra  Fremont, mente Ravnkilde nu at have mulighed for at komme i kontakt med den bortdragne enkemand. Den 7. maj 1881 sender han et brev derover, hvori han meddeler, at Ane Margrethe var død, og at man havde lavet fællesboet registrere på grund af  fraværet i udlandet. Det blev også meddelt, at man havde beskikket Jens Meisig som værge til indtil videre at påse Christian Fjeldgaards  ”Tarv ved Eiendommens Bestyrelse”.

Brevet lyder i sin fulde længde:

”Idet jeg hermed har at meddele Dem, at Deres Hustru Ane Margrethe Christensen af Bolleskov den 10de Marts d.A. er afgaaet ved Døden, og at jeg i denne Anledning og paa Grund af Deres Fraværelse i Udlandet har ladet Deres og Afdødes Fællesbo registrere, skal jeg udbede mig snarest muligt meddelt, om De agter i den nærmeste Fremtid at vende tilbage hertil Landet for at overtage Boet eller om De ønsker dette realiseret ved Skifterettens Foranstaltning og delt mellem Dem og Deres Børn.

  Deres erklæring efter den Anledning Foranstaaende giver bedes underskreven i Overværelse af Notarius, hvis Competence maa godtgjøres ved en dansk Consuls Attest.

  Det tilføjes, at jeg har beskikket Gaardejer Jens Christian Christensen af Meisigen til indtil videre som Værge for Dem at paase Deres Tarv ved Eiendommens Bestyrelse.”

Dronninglund Herreds Skifteret, Sæby den 7 Maj 1881    Chr. Ravnkilde

Jens Christian Jensen Fjeldgaard blev, som man kan læse, stillet over for to muligheder: Enten snarest at vende tilbage til Danmark - eller lade fællesboet realiseret og delt mellem sig og børnene. Chr. Ravnkilde ønskede hurtigst muligt svar tilbage, så man kunne komme videre i sagen.

Saunders County, Neb, August 7 - 1881

Kjære Søn

Aarsagen hvorfor at jeg ikke har skrevet til dig før nu, er, at jeg ventede paa Kjeldgaards Brev og det varede saa længe. Og saa siden det kom, kunde jeg umuligt læse det saa meget, at jeg kunde faa nogen Grund ud af det  - og ingen kunde det. Men saa fik jeg Spøring paa en 30 Mil fra hvor jeg lever, og det tog en anden god Tid inden jeg kom til Rigtighed med det hele.

  Og denne Bestemmelse kan jeg ikke gaa ind paa, formedelst det ikke kan blive til din Fordel, og ikke heller til min, og ingen af os. For jeg er jo et gammelt Menneske, og er ikke til stort Nytte, og maaske kan jeg leve en Del Aar endnu og maa jo ogsaa sørge for mit Ophold.

  Jeg kan ikke lade min Part gaa bort, før jeg er død. Og langt mindre hjælpe dig med Penge og efter hvad du har budt dine Søskende, kan du ikke gjøre noget i Bolleskov. For du kan ikke engang laane disse Penge eller gjøre nogen Udveie, andet end som at sælge det hele. Alligevel gjør du Skam over for dette og jeg tillige med. Jeg kan ingen anden Udveie se end som at lade det hele blive solgt og delt, saa hver kan faa sit.

  Jeg har faaet Brev fra Lars Pedersen, og jeg har skrevet til ham igen. Han spørger om 600 Rdl. var anstændigt, og jeg skrev til ham igen, at jeg ikke vilde sige noget om det, for jeg mente din Arvelod vilde gaa med i Løbet saa. For jeg mente, at jeg maatte have mit Underhold og min Del saa længe jeg levede, og saa naar jeg er død, skulde hver saa faa sit med Rette.

  Ja. jeg ved nok, at det vil blive sort at reise fra Bolleskov, men jeg kender ingen anden Raad, end som at lade det hele blive solgt og delt, saa hver kan faa sit - Jeg tænker at du gjør det lidt bedre her, end hvor du er, for her er ikke saa mange forføriske glæder i Amerika, som der er i det gamle Danmark.

  Jeg ser, at Severin og Else sigter paa Amerika. Og jeg mener, at du og Peter kan komme bedre frem her med lidt end som i Danmark. Der er mangfoldige Mennesker kommen her saa fattige, at de eiede ikke mere end, som hvad de stod i, og lidt Gjæld foruden ved for at komme her. Men ved Flid og Sparsommelighed sidder nu pæne Folk, der kan gjøre Ting her, som ikke kan gjøres i Danmark. I kan gaa ud og tage Eder et Stykke Regjeringsland 2 gange saa stort som Meisigen i Bolleskov, og det kan I faa for at bygge og bo paa det i 5 Aar - og det koster jer 18 Dollars, og i disse 5 Aar har I ingen Skatter eller nogen Udgift i nogen Maade. -

  Hvis I tænker jer at reise hertil, kan I lade det mig at vide, for Hans Søren Røl han lever her ved Siden af mig, og han vil godt nok, at han kan faa nogen med. Han og jeg er kendte i Vest, og taler temmelig godt for sig. Han er velstaaende og det er ikke Armod, som driver ham. Vi har talt om, at I skulde komme og hjælpe ham med at avle og opfede Kreaturer, som er det bedste her til Lands. Høet faaes for Arbeidet - men jeg vil ikke raade for noget. I har Eders frie Villie.

 Eders Fader     -    Jens Chr. Jensen Fjeldgaard.

Piben, chatollet - og Margrethes Christen

Da Jens Christian havde skrevet brevet færdigt, kom han i tanke om nogle ”småting”. Svigersønnen Lars Pedersen havde tilsyneladende også givet udtryk for, at han også følte sig forfordelt med hensyn til nogle arvesager fra Fjeldgaard. Bl.a. svigerfaderens gamle pibe og chatol. Disse genstande havde han inden afrejsen lovet sin søn, Jens, hvis han ikke kom hjem igen. Og vedkom ikke svigersønnen. Han tilføjer derfor:

”Jeg har glemt, at jeg skrev til Lars Pedersen. Skatollet og Piben gav jeg til dig inden jeg reiste paa den Maade, hvis jeg ikke kom tilbage. Da var det din Eiendom, og Lars uvedkommende. Og hvad Deling Eders Moder gjorde inden hun døde, skulde have samme Gyldighed fra min Side, som jeg selv var tilstede. Det vilde sige med Smaating, Klædeskab, Klæder og andet Smaat  - tillige med Christen. Og den Arv, som kan tilfalde ham efter sin Moder bliver Lars uvedkommendes, for jeg vil give ham fri Reise til Amerika og gemme hans Arv til han bliver stor i Overformynderiet.”

Moder - Mine - Margrethe

Men Jens Christian Fjeldgaard var ikke færdig endnu. Brødebetynget over, hvad han havde budt familien hjemme i Danmark - og velsagtens over hans utilstedelige hemmelige og lovstridige ægteskab med Ellen Kirstine, som ingen i Danmark endnu havde kendskab til - fortsætter han:

” Men jeg har endnu en Ting, og det er: Moder - Mine - Margrethe maa have hver sin gode stærke Ramme om deres Grave. Og det maa du sørge for paa min Bekostning for det første, om du ikke har nogen Penge.”

  Til slut tilføjer han:

” Hvis du nogenlunde synes om den Deling og sælge alt, maa du saa og faa dit Tilgodehavende, som du kan tilkomme i et og alt. Jeg antager, du er lykkelig derved. Jeg vil her gjøre for dig, hvad som staar i min Magt - Du maa skrive mig til og lade mig vide din Mening, Gode Søn.”

Fjeldgaard på fremmede hænder !
 

Fjeldgaard burde altså sælges - mente den gode enkemand.  Men deri var Jens slet ikke enig. Nok havde han vel kun fået kost og logi al den tid han havde hjulpet sin mor med at bestyre gården, og en vis form kontant løn havde han selvfølgelig også kunne tilkomme. Men ligefrem at sælge hjemmet, for at få sit tilgodehavende udbetalt, var ikke den rigtige løsning for Jens. Han brændte for at overtage gården, - og ville gøre alt for at det skulle ske, om ellers det kunne lykkedes at overtale den fraværende fader i Nebraska.  

Indkaldelse til møde i skifteretten

Da brevet til Nebraska kom retur til Sæby i løbet af høsten 1881, var Christian Ravnkilde som skifteforvalter tilbage ved udgangspunktet med spørgsmålet: ”Hvad skulle der ske med boet efter Ane Margrethe?”  Uden arvingernes medvirken kunne han ikke foretage sig noget, og hovedarvingen, enkemanden Jens Christian Jensen Fjeldgaard, var det jo ikke lykkedes ham at få kontakt til. Hvis der skulle ske noget inden vinteren, måtte det være snart.

Han så derfor ingen anden udvej end, at indkalde børnene og den beskikkede tilsynsværge, Jens Meisig til en skifteforretning for sammen med dem at træffe bestemmelse om, hvad der skulle ske med boet, og sendte derfor bud til sognefoged Hermansen om at opsøge dem med en forkyndelse om at give møde på kontoret i Sæby.

Hermansen var jo egentlig kun sognefoged i Ørsø Fjerding, men Christen Nielsen på Gingsholm var sat fra bestillingen på grund af hans ulydighed som sognefoged.

Først og fremmest måtte I. P. Hermansen ind i Fjeldgaard for at tilsige Jens. Også Mine blev lovpligtigt tilsagt, selvom hun  var død. Formaliteterne skulle jo være i orden, og da hun også var arving, måtte man have hende med i skiftet. Hvad der så skulle ske med hendes arvelod, måtte man siden forholde sig til.

Turen gik også ind i Meisig til Jens Christian Christensen - som befalet værge var det nødvendigt, at han gav møde.

Døtrene Else Marie, Karen og den efterfølgende afdøde Margrethe var jo også arvinger, men fordi de som gifte kvinder ikke havde selvstændig myndighed, blev det deres respektive ægtefæller der som værger for dem, som skulle give møde. Turen gik derfor til Lars Chr. Pedersen i Bredholtskov og over til Peter i Vester Melholt. Også Lars Severin i Gammeldahl fik besøg og fik forkyndt tilsigelsen.

Mødet var fastlagt til mandag, den 31. oktober 1881 kl. 10 om formiddagen.

Skifteretsmøde den 31. oktober 1881

Den sidste dag i oktober tog de tilsagte nu op til rådhuset i Sæby for at høre, hvad den velværdige foged havde at sige. Mødet begyndte, men man måtte konstatere, at Lars Pedersen ikke var mødt som tilsagt. Men han kunne man nu ikke vente på.

Herredsfoged Ravnkilde lagde først dødsanmeldelsen fra Lars Severin på bordet og bemærkede, at han på grund af afdødes mands fravær og udvandring til Amerika for ca. 11 år siden havde ladet boet registrere.

Alle sagens dokumenter og papirer blev derefter vist frem. Det var korrespondancerne med I. P. Hermansen og Herredskontor i Nørresundby, værgebeskikkelsen til Jens Meisig og de to små sedler med de to forskellige adresser på Jens Christian Fjeldgaard i Nebraska.

Ravnkilde var ikke i sit gode humør den dag. Da han kom til det famøse brev til enkemanden, bemærkede han strengt overfor forsamlingen, at det var kommet tilbage, fordi ”adressaten ikke havde været at finde” på adressen ”Fremonth, Box 261, Nebraska, Nordamerika”. Det var derfor, de nu sad her på kontoret, så kunne ”blive taget Bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med Boets Eiendele”

Først da Ravnkilde foreløbig var færdig, fik Jens og hans svogre endelig lov til at komme til orde.

De kunne fortælle, at både Margrethe og Mine i løbet af det forgangne forår også var døde. Det vidste Ravnkilde i forvejen, men som den lydige embedsmand, han var, måtte tingene foregå i den rette rækkefølge.

Derefter redegjorde den myndige herredsfoged om, hvordan man skulle forholde sig til arven efter Margrethe og Mine. Ifølge arveloven var Lars Pedersen Margrethes eneste arving. Deri var der ingen videre formalitet, og han kunne derfor se frem til Margrethes arvelod efter Ane Margrethe.

Mines arvelod skulle tilfalde boet efter hende. Men da hun var forblevet ugift og døde uden livsarvinger skulle denne lod derefter igen deles mellem hendes far i Nebraska og hendes søskende hjemme i Danmark, nemlig Else Marie, Margrethe, Jens og Karen. - på den måde, at Margrethes del skulle tilfalde hendes fire efterladte børn. Og vedkom ikke enkemanden Lars Chr. Pedersen. Forståeligt nok ville der blive en del mellemregninger inden arvesagerne endelige ville kunne falde på plads engang.

Nu fulgte så en opgørelse af boets ejendele. Jens havde under registreringsforretningen orienteret skifteretten om, at der kun var gæld i form af panteobligationen på 2000 kroner til Jens Møller i Bollegård. Og ellers kun nogle småsummer, som man skyldte.

Under samme registreringsforretning tidligere i marts lige efter Ane Margrethes død var aktiverne blevet vurderet og gjort op. Selve gården i Bolleskov var sat til hele 12.000 kroner,  to parceller ved mosen over vest for Gjeraa, hvorpå der var et hus, til 400 kroner og endelig besætningen og løsøret til over 2000 kr. Og så var der to panteobligationer fra Hæk-Hans Peter eller Hans Peter Larsen, som han retteligt hed, og Bodel M. Bodelsen i Vester Melholt på tilsammen 900 kroner - og nogle små gældsbeviser på 340 kr., på nogle små lån til Samuel Hylling Sørensen og Mads Chr. Jensen.

Så det så alt sammen rigtig fornuftigt ud.

Det blev bestemt, at skifteretten skulle opsige de forskellige panteobligationer og gældsbeviser til indbetaling, så de kunne komme med i boopgørelsen.

Først nu fik Jens lejlighed til at fortælle, at han havde fået brev fra sin far. - endog hele to gange. Afsenderadressen var en postboks på postkontoret i Wahoo godt 10 km fra Christian Fjeldgaards nybyggersted. Adressen lød: ”Wahoo, Saunders County, Nebraska, Amerika, Box 17”.

Det sidste brev havde Jens medbragt for at vise det til Chr. Ravnkilde, og var det  brev, hans far havde skrevet til ham den 7. august 1881, hvori han havde ytret, at gården burde sælges.

Med til Ravnkilde havde Jens også en erklæring fra Jens Møller i Bolle angående en skovparcel i Bolleskov, som i 1857 var blevet forpagtet for en 49 års periode, hvilken kontrakt Jens Møller nu ønskede annuleret imod at give Fjeldgaard kompensation, således at han i hans tilgodehavende på 2000 kr. var villig til at lade afgaa 400 kr., saafremt ” han forbliver i uhindret Brug og Besiddelse af den Del af hans Eiendom, som ved Forpagtningscontract af 26. Juli 1857, tinglæst 27. August 1857, som har været bortforpagtet til Jens Chr. Jensen.”

Ane Margrethe havde allerede før sin død fraskrevet sig retten til skoven, men aflysningen af lejekontrakten var ikke nået at blive tinglæst inden hendes død. Det blev derfor bestemt, at arvingerne skulle acceptere, at skoven blev givet tilbage til Jens Møller i Bollegaard, når han nu ville kvittere for 400 kr. - og man overdrog det derefter til skifteretten at få bragt tingene i orden.

Efter at være blevet gjort bekendt med boets formuetilstand, erklærede Jens og hans svogre, at de ville vedgå arv og gæld, for selvom der måtte være nogle ubetalte små poster, ville der alligevel være en del tilbage til deling.

Indvarslingen af kreditorer - og enkemanden !

Man skulle have gjort op, hvad der var af gældsposter, og Ravnkilde mente det påkrævet at indrykke proklama i dagspressen, for at eventuelle fordringshavere med 6 måneders varsel kunne gøre deres krav gældende. 

Bekendtgørelsen skulle minsandten også omfatte den bortdragne enkemand, Jens Christian Jensen Fjeldgaard ! Herredsfoged Ravnkilde havde mistet tålmodigheden, og så ingen årsag til mere at bruge tid på forsøg på at få kontakt ham via brev, så der blev tilføjet:  ”Med samme Varsel indkaldes fornævnte Jens Christian Jensen (Fjeldgaard) til at anmelde sig og varetage sit Tarv under Boets Behandling.”

Stejl måtte herredsfogden have været - Jens havde jo en kontaktadresse, men den agtede den velværdige Ravnkilde ikke at bruge  - hans tålmodighed var sluppet op.

Gårdens fremtid ?

Nu kom man endelig til det store spørgsmål om gårdens fremtid.

De fleste vidste sikkert, at Jens hellere end gerne ville overtage hjemmet, som han havde slidt for alle årene. Med dygtighed havde han sammen med sin mor formået at drive den videre, efter familiefaderens flugt til Amerika for nu over 12 år siden. De havde sammen evnet at udgå at måtte forlade stedet. Og formuen var al den tid vokset.

Hen over hovedet på den magtesløse Jens blev det besluttet, at det alt sammen skulle bortsælges på en auktion. Man fandt frem til, at en ¼ af summen for den faste ejendom, som auktionen måtte indbringe, skulle erlægges af den nye ejer senest 14 dage efter myndighedernes godkendelsen af salget, ¼ del ved juni terminen 1882 og resten til efterfølgende december terminen. For løsøret og besætningen skulle der gives kredit til 1. oktober 1882.

Man blev enige om, at auktionen skulle finde sted i begyndelsen af foråret i det nye år. Man var jo allerede på stykke hen på efteråret, og da ”det imidlertid maa anses for ei heldig nu, da Vinteren stunder til, at fortage Realisationen, bestemtes det, at Auktionen ville være at afholde i Begyndelsen af April Maaned 1882 efter Skifterettens nærmere Bestemmelse”. Iøvrigt blev det også overladt til skifteretten, at bestemme de nærmere betingelser for selve auktionen.

Endelig var man ved at kunne afslutte mødet. Alt var på plads, da Lars Pedersen i allersidste minut dukkede op. Han havde ikke været med til at træffe de hidtidige beslutningerne, men kunne tilslutte sig det vedtagne.

Jens fortsætter som bestyrer

For at få gården passet indtil auktion, besluttede man, at Jens skulle bestyre den med Jens Meisig som tilsynsførende.

Nu kunne man blot vente på, at det blev forår igen. Og tid til endelig at sige farvel til Fjeldgaard.

Stakkels Jens, må man sige. Det var vist ikke lige det, han drømte om. Men hans far, der sad langt hinsides Atlanterhavet, ville noget andet: Den skulle sælges til fremmede - Jens kunne skulle for alt i verden  ikke overtage den, og skulle ikke forvente nogen støtte i sit ønske.    

Bekendtgørelse i Berlingske Tidende og Aalborg Stiftstidende

Allerede dagen efter mødet i Sæby udfærdigede Christian Ravnkilde den aftalte indvarsling af eventuelle fordringshavere - og Jens Christian Fjeldgaard. Og sendte den til bekendtgørelse i 3 på hinanden følgende dage i både Berlingske Tidende og Aalborg Stiftstidende. Og de næste dage kunne man  læse i aviserne:

”Alle og  Enhver, som maatte have Noget at fordre i Boet efter den under 10de Marts d.A. afdøde Huusmandskone Ane Margrethe Christensen af Bolleskov i Dronninglund Sogn og efterlevende Mand Jens Christian Jensen (Fjeldgaard), der opholder sig i Nordamerika, indkaldes herved med 6 Maaneders Varsel til for undertegnede Skifteret at anmelde og beviisliggjøre deres Krav.

Med samme Varsel indkaldes fornævnte Jens Christian Jensen (Fjeldgaard) til at anmelde sig og varetage sit Tarv under Boets Behandling.”

Dronninglund Herreds Skifteret, den 1ste November 1881    Chr. Ravnkilde

   Proklama i bl.a Aalborg Stiftstidende november 1881
 

Mel fra Meisig Mølle

Kun een gjorde krav gældende, nemlig mølleren i Meisig Mølle, Christian Jensen, som havde 61 kr.79 øre tilgode for varer, som Jens og Ane Margrethe havde købt. Fornuftige, som de havde været, havde de gennem tiden svaret enhver sit, så man ikke var kommet til at sidde i unødig gæld.

Nyt håb

Jens havde alle muligheder for at føre gården videre - Likviditeten var storartet, så der skulle også nok kunne blive penge til hans far i Nebraska ved den handel. Hans fader havde da også den mulighed at lade nogle af pengene stå i form af en panteobligation i ejendommen - som han havde gjort så mange andre gange ved tidligere handler inden han tog af sted.

At gården skulle realiseres, som Christian Ravnkilde havde peget på, hvis Jens Christian Jensen Fjeldgaard ikke agtede at komme hjem igen, betød jo ikke, at den nødvendigvis skulle på fremmede hænder. Det var vel også muligt med en realisation i form af salg til Jens ?  Men Jens Christian Fjeldgaard tænkte ikke klart her.

Måske kunne ham alligevel overbevises ! Men hvordan skulle det mon nogensinde kunne lykkedes, at få ham til at indse, at det ville være en mulighed, så skifteretsbeslutningen om auktion kunne blive omstødt inden det var for sent? Jens kunne selvfølgelig teoretisk i den sidste ende byde på gården, men det krævede at han kunne stille med penge - og dem havde han slet ingen af.

Jens Meisig havde nu som nabo kendt Fjeldgaard-familien i en del år, og havde været vidne til al den elendighed, Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaards flugt til Amerika havde ført med sig i Bolleskov. Og nu var han tillige blevet pålagt at se efter, om Jens passede tingene ordentligt.

Og vidste ganske givet også, at Jens helst ville blive. På sine besøg i gården havde emnet sikkert været vendt mange gange. Svogeren Lars Severin kom sikkert også på besøg - han kendte Jens Meisig ganske godt fra sin tid som tjenestekarl i Meisig - så det er ikke usandsynligt, at de sammen havde talt om muligheden for at gården kunne forblive i familiens hænder. Det er tænkeligt, at de havde skrevet Amerika og forsøgt at påvirke Jens Christian Fjeldgaard til at ændre holdning.

Da det så allermest sort ud for Jens, skete der nemlig det helt uventede. Jens Christian Fjeldgaard begyndte at få øjnene op for at, at Jens kunne overtage Fjeldgaard.

Hip, hip, hurra

Omkring juletid skete det, man næsten ikke havde turde håbe på - Jens Christian Fjeldgaard bøjede sig. Han havde længe ment at vide, hvad der var bedst for børnene hjemme i Danmark og havde ikke haft blik for, at de måske ikke syntes om ideen om at udvandre. Et var, at han selv sammen med Ellen Kirstine ikke havde set anden udvej end at tage flugten og måske havde fundet lykken hinsides Atlanten - noget andet var, om børnene ville forlade deres hjemstavn.

Heldigvis fik Jens Chr. Fjeldgaard øjnene op for børnenes ønsker. Og nu havde Jens endelig noget at kunne se frem til.

Hvis Jens ville udbetale 1000 kr. til hver af sine søstre, Else Marie og Karen - og 1000 kr. til deling mellem søster Margrethes 4 børn, så kunne han overtage stedet. Og Jens Christian ville da lade 3000 kr. stå i gården i form af en panteobligation. Men så skulle Jens til gengæld også overtage sin fars panteforpligtelsen til Møller i Bollegaard.

Alt sammen under forudsætning af, at Jens Christian Fjeldgaard kunne få lov til at blive siddende i uskiftet bo.

Pengene, som han tidligere havde ment at have hårdt brug for på sine gamle dage, kunne han vist også godt undvære. Han havde jo efterhånden fået sig et godt udkomme på sin farm. Jorden var god og frugtbar i Nebraska. I en opgørelse fra Nebraska over landbrugsproduktionen fra 1880, havde Ellen Kirstine og Jens Christian Fjeldgaard opgivet, at deres samlede salg af produkter årlig var på 600 dollars. Gælden havde de intet af og udgifter nærmest ingen.  

Fuldmagt til Jens Meisig

Med hensyn til Jens' overtagelse af den fædrende gård blev der nu lidt småtravlt, for man kunne jo ikke blive ved at trække sagen i langdrag. Jens Christian Fjeldgaard  skulle bl.a. give fuldmagt til Jens Meisig, for at han kunne forestå handlen, og tog desangående den 11. januar de 30 amr. mil til den danske vicekonsul i Omaha, tobakshandler Søren Jørgensen, som han vist nok kendte personligt, for at få skrevet og attesteret den påkrævede bemyndigelse til Jens Meisig, så der kunne udfærdiges de nødvendige papirer ved overdragelsen og skødeskrivningen:

Den originale fuldmagt, som blev læst på tinge og indført i skøde- og panteprotokollen fra Dronninglund Herred, er bevaret på arkivet i Viborg. Den meddeler følgende:

Fuldmagt

Underskrevne Jens Chr. Jensen Fjeldgaard, hjemmehørende i Bolleskov, Dronninglund Sogn, men for tiden opholdende mig i Wahoo, Saunders County, Nebraska, U S of America befuldmægtiger her Jens Chr. Christensen, Meisig til at varetage mine Interesser i Danmark paa følgende Maade: Jeg tillader herved paa mine Vegne at overdrage og tilskjøde min Søn Jens Christian Jensen min faste Eiendom og Avl derpaa, imod at min Søn Jens Christian Jensen udbetaler til:

Min Datter Else Marie Jensen den Sum 1000 Kroner ( Et Tusinde Kroner) kontant. Endvidere til:

Min Datter Karen Marie Jensen den Sum 1000 Kroner ( Et Tusinde Kroner) kontant. Endvidere til

Min afdøde Datter Margrethe Jensdatters Livsarvinger 1000 Kroner (Et Tusinde Kroner) kontant,

og til mig selv 3000 Kroner ( Tre Tusinde Kroner) paa Panteobligation, hvilke overgives i nævnte Jens Christian Christensen Meisigs Hænder paa mine Vegne, og skulle førnævnte mig tilkommende 3000 Kroner indtil videre kunne indestaa i ovennævnte til min Søn Jens Christian Jensen overdragne Eiendom paa Prioritet næstefter ovennævnte til min to nævnte Døtre og Datter Margrethe Jensens efterladte Livsarvinger Summer, andragende tilsammen 3000 kroner (Tre Tusinde Kroner) til 4 (fire) pro Cent pro anno Rente. Saaledes er min Villie og Ønske og skal førnævnte Jens Chr. Christensen Meisig i Henhold til nærværende Fuldmagt have Ret og Myndighed til at handle og underskrive paa mine Vegne med samme Rettighed som om jeg havde udført det. Dette tilstaar og bevidner jeg herved i Vitterlighedsvidners Overværelse med min egenhændige Underskrift og med de lovbefalede Attestationer.

Omaha, Nebraska, US January 11th 1882.

Jens Christian Jensen Fjeldgaard    

Den opmærksomme læser har måske bemærket, Jens Christian Fjeldgaard i fuldmagten skriver, at han er hjemmehørende i Bolleskov.  Dette var jo ikke helt korrekt, for allerede i 1876 var han blevet amerikansk statsborger og havde afsværget sit gamle fædreland og især kongen af Danmark, som det højtideligt står i det dokument, som han fik udleveret i samme anledning.

Bortset fra alt dette var der nu givet bemyndigelse til, at Jens Meisig kunne overdrage gården til Jens. Men da man fik nærlæst fuldmagten, viste det sig, at der kun var givet fuldmagt til salg af selve gården og avlen. På konsulatet i Omaha havde man nemlig glemt at medtage løsøret, det vil sige: besætningen, redskaberne og inventaret.

Og der var heller ingen blevet bemyndiget at kvittere for de udestående gældsbeviserne og panteobligationer, der var blevet opsagte til indbetaling. Der måtte et tillæg til.

Der var derfor ikke andet at gøre, end hurtigst muligt at skrive tilbage til  Nebraska, for at få udstedt det nødvendige tillæg.

Jens Christian Fjeldgaard måtte således endnu engang til konsul Jørgensen i Omaha. Det skete den 15.-16. marts og han postede det derefter strakt til afsendelse derfra - og medsendte et følgebrev til Jens, hvori han skrev, at han håbede, at det nu var tilstrækkeligt - ellers måtte man skrive en helt ny fuldmagt i Sæby, og sende denne over til ham, så han kunne underskrive denne.

Kjære Søn             Omaha, Nebraska, March 15de, 1882

Hermed sender jeg dig nu et Tillæg til Fuldmagten af Januar. Vi husker ikke bestemt Datoen, derfor er den ikke tilføjet, men haaber, at det ikke vil gjøre noget. I kan selv tilføie den efter den anden, da pladsen staar aaben derfor. Skulde dette imod Forventning ikke være tilstrækkelig, saa vil du være nødt til at faa en Fuldmagt skreven af Øvrigheden og sende os, men haaber det godt nu.

Din hengivne Fader,   Jens Chr. Jensen Fjeldgaard.

Da skifteretten i Sæby gerne ville have afsluttet skifteforretningen hurtigst muligt og ikke ønskede yderligere forhaling,  - og tillige heller ikke helt havde afskrevet at bortauktionere gården - hastede det efterhånden. Man havde jo allerede en gang givet henstand ved at udskyde den tiltænkte auktion til april på grund af vinteren.

Selvom dampskibene efterhånden havde overtaget efter sejlskibene, tog det alligevel mindst 2-3 uger for posten at krydse Atlanten mellem New York og Danmark under gunstige forhold. Således kunne der nemt kunne gå over en måneds tid med en enkelt brevveksling fra Sæby til Nebraska.

Da der derfor først kunne forventes svar tilbage sidst i marts og Jens Meisig ikke var helt tryg ved situatione,  anmodede han derfor Chr. Ravnkilde om at give yderligere henstand med realisationen så langt som muligt, indtil der var kommer svar tilbage fra Jens Christian Fjeldgaard.  Han skriver:

Meisig 21/2 1882                   Hr. Borgermester Ravnkilde

Jeg beder undskylde, at jeg meddeler Dem et Par Ord i Anledning af Jens Christian Jensens Vedkommende i Bolle Skou. Der er skrevet til Amerika og kan vente Besked tilbage sidst i Marts Maaned. Men for mit Vedkommende beder jeg den ærede Skifteret at give Henstand med Action det saa langt som muligt for at kunde faa at see hvorledes Enden kan blive.

Med Agtelse            Jens Chr. Christensen.

Afklaring om gårdens fremtid 
 

Tillægget til fuldmagten nåede gud ske lov frem tids nok til, at den frygtede auktion kunne afblæses.

I tillægget var der blevet tilføjet ”det til Boet hørende Løsøre, nemlig Besætning, Ud- og Indbo” og derudover blev sønnen, Jens givet ”fuldstændig Fuldmagt til at kvittere for alle udestaaende Boet tilhørende Fordringer.”  

Langt om længe var man nået til en afklaring - og de nødvendige formaliter var på plads - Jens kunne overtage Fjeldgaard.
 

De næste par måneder arbejdede man intens på, at få tingene langt tilrette til den afsluttede skiftebehandling - Og man havde besluttet, at der samtidigt skulle skrives skøde.

Skifteforretningen afsluttes

Den 5. juli 1882 kunne man se enden på et langt år med spekulationer og bekymringer.

På Herredskontoret i Sæby var Jens mødt op sammen med Jens Meisig. Alle tre svogre, Lars Severin, Lars Chr. Pedersen og Københavner-Peter var også kommet på vegne af hans tre søstre.

Chr. Ravnkilde indledte mødet med det formelle ved først fremlægge skrivelsen fra Jens Meisig om udsættelsen af auktionen - Også fuldmagten  og tillægget fra Jens Christian blev fremvist.

Alle seks eksemplarer af Aalborg Stiftstidende og Berlingske Tidenden fra november, hvori indkaldelsen af kreditorer og Jens Christian var bekendtgjort i tre på hinanden følgende dage i november måned efteråret forinden, blev dernæst lagt på bordet som dokumentation.

Gælden blev opgjort til kun at bestå af panteobligationen på 2000 kr. til Jens Møller og regningen på godt 62 kroner fra Christian Jensen i Meisig Mølle. Man må sige, at der var orden i økonomien.

Da man kom til de opsagte panteobligationer viste det sig, at kun Hæk-Hans Peter havde indbetalt sin gæld på 300 kr. til boet. Ham havde der nu heller aldrig være vrøvl med. Og for stabil og trofast, som han havde været al den tid man havde kendt ham siden han som helt ung mand i 1840’erne var kommet til Christian Fjeldgaards svigerfader, Christen Christensen i Krogen, havde han sikkert det bedste ry på sig.

Bodel Madsens post lod derimod vente på sig.

Det havde sine grunde. Bodel var ganske enkelt gået konkurs umiddelbart efter en udlægsforretning mod ham i 1879. Og hæftelsen på den gamle gård i Vester Melholt var da blevet overtaget af den nye ejer Jesper Frederich Stave, som havde været mejeribestyrer på Nørlund i Ravnkilde sogn syd for Aalborg, men nu ernærede sig som bødker på Dronninglund-egnen.

Yderst forgældet var også han efterhånden blevet. Men Jens Christian Fjeldgaards pant havde heldigvis første prioritet. Det lykkedes Jesper Stave at få genfinansieret lånet med hjælp fra lærer Niels Petersen i Bolle, som lånte ham de nødvendige 600 kroner, så den oprindelige skyld på 300 rigsdaler kunne blive betalt til boet efter Ane Margrethe. Det skete dog først i april 1883.

Af de små tilgodehavender var kun de 100 kroner fra Samuel Hylling Sørensen - kaldet Gud-Samuel - betalt, og man ventede stadig på, at Mads Chr. Jensen skulle komme med sine 240 kr.

Selvom pengene fra de sidste skyldnere ikke var indkommet, var der dog indbetalt en rimelig stor sum penge, der nu lå deponeret på herredskontoret. Jens Meisig bad derfor skifteretten om at sørge for betalingen regningen fra Meisig Mølle. Der var jo rigeligt at tage af - også efter at skifteomkostningerne var trukket fra. - Restbeløbet fik Jens Meisig udbetalt, så han kunne sende det over til Nebraska.

Til allersidst blev pantobligationen fra Bodel Madsen Bodelsen og gældsbeviset fra Mads Chr. Jensen udleveret til Jens, som jo nu havde fået fuldmagt fra sin far til at kvittere for beløbene, når de engang blev betalt - forhåbentlig i nærmeste fremtid.

Langt om længe kunne skifteforvalteren, herredsfoged Christian Ravnkilde afslutte sit arbejde. Behandlingen af boet havde unægteligt givet ham mange grå hår i hovedet ! Vel havde der ikke været mange poster at gøre op, men fraværet af Jens Christian Jensen Fjeldgaard og øvrighedens besvær med at komme i forbindelse med ham havde været noget af en prøvelse.

Som vi tidligere har hørt, var det et ønske - ja, nærmest et betingelse fra Jens Christian Fjeldgaard  at få tilladelse til at sidde i uskiftet bo, hvis Jens skulle overtage den fædrende  gård i Bolleskov. Det var der ingen, der gjorde indvendinger imod.
 
Den store taber ved  sagens udfald blev Jens Christian Fjeldgaards svigersøn, Lars Chr. Pedersen, som ville have fået udbetalt sin afdøde hustru Margrethes arvelod efter Ane Margrethe, dersom der var blevet gjort skifte. Men det skete som sagt ikke.

Vi er nu nået til ende med hvad protokollerne og bilagene fra skiftebehandlingen af boet efter min tipoldemor, Ane Margrethe Christensdatter i Fjeldgaard, har kunne bibringe. Efterfølgende er medtaget afskrifterne af skifteretsmøderne på herredskontoret i Sæby.

Skifteretsmøde 31. okt. 1881 - Dronninglund Herredsfoged, Skifteprotokol 1875 05 22 - 1887 03 04, pp 177b, 178, 178b og 179

Aar 1881, den 31. Okt. blev en Skifteret sat paa Herredskontoret i Sæby og betjent af den ordinære Skifteforvalter i Nærværelse af undertegnede Vidner

hvor da

blev foretaget Boet efter den under 11. Marts d.A. afdøde Ane Margrethe Christensen af Bolleskov i Dronninglund Sogn.

Skifteforvalteren fremlagde den om Dødsfaldet modtagne Anmeldelse af 11. Marts d.A. og bemærkede, at han paa Grund af, at afdødes Mand Jens Christian Jensen (Fjeldgaard) ikke havde Ophold heri Landet, idet han, ifølge Anmeldelsen for circa 11 Aar siden var udvandret til Amerika, havde ladet Boet registrere ved Sognefogden.

Af  Registreringsforretningen fremgaar det, at afdødes Arvinger ere heri den førnævnte,hendes Mand,følgende Børn:

1. Else Marie Jensen, gift med Lars Severin Christensen, Gammeldahl.

2. Margrethe Jensen, gift med Lars Christian Pedersen i Bredholtskov

3. Jens Christian Jensen, 30 Aar gammel i Bolleskov

4. Karen Marie Jensen, gift med Jens Peter Hansen , Vester Melholt

5. Mine Jensen, 24 Aar, Bolleskov

Fremlagt blev til Indlemmelse en Skrivelse herfra 30. Marts d.A. til Sognefogden i Ørsø med dennes Paategning, Skrivelse af 15. April d.A. til Kjær Herredskontor med dettes Paategning af 25. s.m. og Gjenpart af Skrivelse af 7. Maj d.A. til afdødes Mand, som Skifteforvalter havde tilskrevet under den opgivne Adresse: ”Fremonth, Box 261, Nebraska, Nord Amerika”. Endvidere fremlagdes en Gjenpart af den en af Skifteretten under 7. Maj d.A. udfærdiget Beskikkelse for Gaardeier Jens Christian Christensen af Meisig til hans Værge for  bemeldte Jens Christian Jensen indtil videre at bestyre dennes Gods og have Indseende med Driften af den faste Eiendom.

Skifteforvalteren bemærkede strengt, at det til Jens Christian Jensen afsendte Brev var kommet tilbage, paa Grund af at Adressaten ikke havde været at finde, og at han derfor havde indvarslet de øvrige Arvinger og Tilsynsværgen for den fraværende til at møde i Skifteretten i dag, for at der kan blive taget Bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med Boets Eiendele. Den forkyndte Indvarsling fremlagdes til Indlemmelse.

Mødte var Arvingerne No.1 Lars Severin Christensen, No.3 Jens Christian Jensen, No.4 Jens Peter Hansen og Jens Christian Jensens Værge Jens Christian Christensen.

De mødte bemærkede, at Arvingen Margrethe Jensen er afgaaet ved Døden den 31 Marts d.A., og at Arvingen Mine Jensen er afgaaet ved Døden 3 Maj d.A.

Medens Margrethe Jensens Mand, Lars Chr. Pedersen, der ikke i dag er mødt, er hendes enesteArving, vil den Arv, som måtte tilfalde Mine Jensen, der er død ugift og uden Livsarvinger være at dele mellem de øvrige Arvinger i nærværende Bo, dog at Margrethe Jensens efterladte Børn træde i dennes Sted.

Efter den afholdte Registrering og de af de mødte meddelte Oplysninger bestaae Boets Eiendele af:

1. Eiendommen Matr. No. 2ab, 2ae, 2c og 39b i Bolle Fjerding i Dronninglund Sogn af Hartkorn i alt 4 Skj 3 Fjdk ½ Alb, Gammelskat 9 Rdl. 22 Sk. med Konge-, Kirke-, Korn- og Kvægtiende,                            vurderet til 12000 Kr.

2. Matr. No. 12h og 12l i Gjeraa, Dronninglund med Konge-, Kirke-, Korn- og Kvægtiende med  paastaaende Bygning,  vurderet til 400 kr.

3. Løsøre, vurderet til 2012 Kr. 65 Øre

1. Panteobligation af 28. September 1869, tinglæst 16. December s.A. fra Hans Peter Larsen af Vester Melholt for  300 kr.

2.  -do- af 6. November 1867, tinglæst 15. Juli 1875 fra Budolf Madsen Budolfsen for 600 Kr.

3. Gjældsbevis af 21. December 1868 fra Samuel Sørensen af Bolleskov, for 100 Kr.

4.  -do- af 19. Marts 1871 fra Mads Christian Jensen af Hou Skovhuus (nu i Bredholtskov), 240 Kr.

Som Gjæld paa Boet opgav de mødte, at Jens Sørensen Møller af Bollegaard har 2000 Kr. tilgode, som indestaar i Eiendommen; forøvrigt paahviler der, saavidt dem bekjendt, ikke Boet anden Gjæld end nogle Smaasummer.

Arvingen Jens Christian Jensen bemærkede, at han siden hans Moder døde har modtaget Brev 2 Gange fra sin Fader Jens Chr. Jensen, der efter disse Breve opholder sig i Vahoo, Saunders County, Nebraska, Amerika, Box 17. Han fremlagde det sidstmodtagne Brev, der er dateret 7. August 1881, og hvori hans Fader blandt andet omtaler, at Boets Eiendele bør sælges.

De mødte fremlagde en af Jens Sørensen Møller i Bolle under 18. Juni 1878 udstedt Erklæring, hvorefter han i hans ovenanførte Tilgodehavende 2000 Kr. vil lade afgaa 400 kr., saafremt ahan forbliver i uhindret Brug og Besiddelse af den Del af hans Eiendom, som ved Forpagtningscontract af 26. Juli 1857, tinglæst 27. August 1857, som har været bortforpagtet til Jens Chr. Jensen.

Det vedtages at Boet, naar Jens Sørensen Møller vil kvittere for bemeldte 400 Kr. frafalder Retten efter den citerede Forpagtningscontract og overdrager det til Skifteretten at kvittere denne til den til Udstillelse.

Efter at være gjorte bekjendte med Boets Formuetilstand erklærede de mødte, at de ville vedgaa Arv og Gjæld. Det vedtoges derefter, at der ville være at udstede Indkaldelse til Fordringshavere i Boet, ligesom ogsaa til afdødes Mand om at melde sig og varetage sin Tarv under Boets Behandling.

De mødte vare enige i, at Boets faste og løse Eiendele bør realiseres ved Auktion og overdrager det til Skifteretten at foretage de i saa henseendes Fornødne, navnlig ogsaa til at antage Inkassator saavel for den faste Eiendom som Løsørets vedkommende og til at bestemme Inkassationssalæret. Da det imidlertid maa anses for ei heldigt, nu, da Vinteren stunder til, at fortage Realisationen, bestemtes det, at Auktionen ville være at afholde i Begyndelsen af April Maaned 1882 efter Skifterettens nærmere Bestemmelse. Med Hensyn til Betingelserne for Auktionen bestemtes det, at ¼ Del af Kjøbssummen for den faste Eiendom betales 14 Dage efter Approbationen, ¼ Del i Juni Termin 1882 og Resten i December Termin 1882; forøvrigt overlades det til Skifteretten at bestemme Conditionerne. Paa Løsøret gives Kredit til 1steOktober 1882. Det overdrages til Skifteretten at foranstalte Boets Fordringer inddreven.

Nu mødte Lars Chr. Pedersen, der tiltrådte det foran vedtagne.

Boets Eiendele ville, som hidtil indtil Realisationen har funden Sted, være at bestyre af Arvingen Jens Christian Jensen under Tilsyn af Værgen for den fraværende Jens Christian Christensen.

Oplæst og vedtaget     Boet udsat       Skifteretten hævet

         Chr. Ravnkilde

Jens Christian Christensen

Lars Severin Christensen           Lars Chr. Pedersen

Jens Christian Jensen               Jens Peter Hansen 

   m.f..p.

Skifteretsmøde 5. juli 1882  - Dronninglund Herredsfoged, Skifteprotokol, 1875 05 22 - 1887 03 04, pp 438, 438b, 439

Aar 1882, den 5. Juli blev en Skifteret sat paa Herredskontoret i Sæby og betjent af den ordinære Skifteforvalter i Nærværelse af  undertegnede Vidner

hvor da

blev foretaget Dødsboet efter Ane Margrethe Christensen af Bolleskov, sidst foretaget den 31. Oktober s.A.

Mødte vare Arvingerne:

Lars Severin Christensen af Gammeldahl

Lars Christian Pedersen af Bredholtskov

Jens Christian Jensen af Bolleskov

Jens Peter Hansen af Vester Melholt

Enkemandens beskikkede Værge, Gaardeier Jens Christian Christensen af Meisigen

Skifteforvalteren fremlagde:

1. En Skrivelse af 21. Februar d.A. fra den for Jens Christian Jensen (Fjeldgaard) beskikkede Værge, Jens Christian Christensen af Meisigen, hvori han begærer Realisationen udsat, for at afvente Besked fra bemeldte J. C. Jensen.

2. En til Skifteretten indleveret Fuldmagt, udstedt af bemeldte J. C. Jensen (Fjeldgaard) i Omaha i Nebraska, hvorved han bemyndiger Jens Chr. Christensen af Meisig til at varetage hans Interesser og til at overdrage Sønnen Jens Chr. Jensen Boets faste Eiendom.

3 Tillæg til denne Fuldmagt af 16. Marts d.A., hvori han overdrager Boets Løsøre til Sønnen Jens Chr. Jensen og bemyndiger denne til at kvittere for alle udstaaende Boet tilhørende Fordringer.

4. Exemplarer No. 275, 276 og 277 af Aalborg Stiftstidende for 2., 3. og 4. November s.A. og Exemplarer No. 257, 259 og 261 af Tillæg til Berlingske Tidende for 4., 7. og 9. November s.A. indeholdende Skifterettens Indkaldelse til Kreditorerne og Enkemanden,

og bemærkede Skifteforvalteren, at der ikkun er anmeldt følgende Fordringer, nemlig:

Jens Sørensen Møller af Bollegaard,. .. 2000 Kr.

Chr. Jensen, Meisig Mølle,............. ......... 61 Kr. 79 Øre

Protocollen over de anmeldte Fordringer fremlagdes

Skifteforvalteren bemærkede, at følgende Debitorer have indbetalt deres Skyld til Boet:

20. December 1881, Samuel Sørensen af Bolleskov....100 Kr.

20. Juni 1882, H. P. Larsen, Vester Melholt................300 Kr.

 .......................med Renter heraf for ½ Aar.....................6 Kr.

Jens Christian Christensen fremsatte nu Begæring om i Henhold til Fuldmagten at erholde Boet udleveret til Enkemandens Hensidden i uskiftet Bo, for at han overensstemmende med Fuldmagten kan meddele Jens Christian Jensen Skjøde paa Eiendommen.

Da de øvrige mødte intet havde herimod at indvende, blev Boet udleveret til Jens Christian Christensen som Jens Chr. Jensens (Fjeldgaard) Befuldmægtigede, til sidstnævntes Hensidden i uskiftet Bo.

Skiftegebyret beregnedes saaledes:

a. 1/6 Procent af Boets Masse ( 15652 Kr. 65 Øre)....................26 Kr. 08 Øre

b. Bekjendtgørelse, Tilsigelse og Porto......................................19 Kr. 77 Øre

c. Sognefogeden for Registrering.................................................8 Kr.

d. Vidnegebyr...............................................................................4 Kr...............

....................................................................................................57 Kr. 85 Øre

e.. ¼ % af den tilfaldne Formue ( 15652 Kr.65 Øre - 2119 Kr.64 Øre ).....33 Kr. 87 Øre

.....................................................................................i alt.........91 Kr. 72 Øre

Idet Jens Chr. Christensen anmodede Skifteretten om, at udbetale til Chr. Jensen af Meisig Mølle den af ham anmeldte Fordring 61 Kr.79 Øre, udbetalte Skifteretten til ham det hos denne beroede Beløb efter Fradrag af nævnte Gjæld og Skifteomkostninger med 252 Kr. 27 Øre, for hvilke Beløbs Modtagelse hans Underskrift i Protokollen gjælder som kvittering. Saa udleveredes ogsaa den i Skifteretten beroede Panteobligation fra Budolf Madsen Budolfsen af Melholt, stor 600 Kr. hvilken ? ( usikker læsning) af Skifteretten er bleven opsagt, men endnu ikke overført, ligesom ogsaa Gjældsbeviset  fra Mads Chr. Jensen, forhen af Hou, blev ham udleveret.

Oplæst og vedtaget..........................Skifteretten hævet.

Chr. Ravnkilde...............Jens C. Christensen.................Jens Chr. Jensen

Lars Severin Christensen

Jens Peter Hansen...............Lars Chr. Pedersen

Efterskrift

Nu blev det tid til forandring i Fjeldgaard i Bolleskov - Jens blev snart gift og fader til en stor børneflok, som har mange efterkommere på egnen - og rundt i landet. Han tog efter århundredeskiftet i 1908 navneforandring fra Jensen til Fjeldgaard.

Barnebarnet Christen Larsen kom aldrig til Amerika, men blev gift med en pige i nabolaget, Laura Bergmann og boede mange år i Oppelstruphus i Hals sogn. Også han tog navnet Fjeldgaard.
 
Ane Margrethe og Christian Fjeldgaards ældste datter, Else Marie udvandrede 1882 sammen med sin mand Lars Severin Christensen til Dry Creek i Pierce County, Nebraska og døde der i 1912. Hjemme havde Else Marie født to børn, som hun begge havde lagt i graven. Men få måneder efter ankomsten til Staterne havde hun født datteren, Gine - eller Jennie, som hun kaldtes af de engelsksprogede. Gine blev gift med sin fætter på fædrene side, Jens Chr. Møller Jensen, alias James Miller.

Svigersønnen Lars Christian Pedersen blev aldrig gift igen. Hans og Margrethes datter Helene Margrethe døde som 10-årig hos en faster i København, hvorimod sønneren Peder Christian og Jens Christian begge kom til Nøragergård i Midt-Himmerland som voksne. De giftede sig begge med piger fra egnen. Den yngste Jens Christian blev fader til hele 12 børn og en stor efterslægt, hvoraf adskillige bærer navnet Fjeldgaard

Datteren Karen og Københavner-Peter blev også hjemme, og blev forældre til fik seks børn. I en årrække boede de i Lundens Hus - som af nogle kaldtes Københavner-Huset - ved Gl. Dahl i Dronninglund sogn. Efter Peters død i 1898, drev Karen stedet videre inden hun overdrog det til sin yngste søn Marinus Severin Hansen.