Fortællinger fra Vendsyssel

Branden i Knirren natten mellem den 22. og 23. oktober 1864

Copyright © 2011, Søren Chr. Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

Af Søren Chr. Bentzen, Februar 2011

Denne historie udspiller sig på den ældgamle gård Knirren i Vester Melholt i Dronninglund Sogn. Gården lå umiddelbar nord for den nuværende Melholt Plantage, hvor den oprindelig Fjeldgaard havde ligget. I helt gamle dage h avde Knirren været en helgaard, men blev tidligt opdelt i to halvgården, hvor ejerne i 1864 hed Godske Nielsen og Jens Christian Pedersen. Natten mellen lørdag og søndag, den 22-23 oktober 1864 blev meget dramatisk for beboerne rundt i Melholt, da der sent på aftenen gik ild i Jens Christians gård, som helt nedbrændte, medens Godskes gård blev reddet, da tjenestekarlen på nabogården Krogen snarrådigt fik lagt lagner op på taget, som man vedvarende overøsede med vand.  

137/1864. Aar 1864, Søndagen d. 23. Oct., Eftermiddag Kl. 4 ½ blev en Politiret sat paa Gaarden Krogen i Dronninglund Sogn i Politimesterens Forfald ved constitueret Fuldmægtig Malling med nedenanførte Vidner i Anledning af, at den tætvedbeliggende Gaard Knirren er afbrændt.

Politimesteren bemærkede, at der imorges var kommet tvende ridende Bud, det ene var fra Brandfogden, det andet fra Gaarden Krogen for at hente Doctoren.

Politimesteren tog Brandtomten i Øiesyn: Her fandtes alt nedbrændt med Undtagelse af 2 Skorstene og en Bageovn. Det kunde sees, at Grunden havde bestaaet af en Fiirkant af Bygninger, idet Vaaningshuset, hvoraf de tvende Skorstene endnu bestode, havde ligget høit i nordre Ende af Brandstedet, men ei langt fra Landeveien. Her var al Ild slukket, idet det endnu brændende Materiale var ført ud i Heden Sønden for Gaarden, hvor der var Brandvagt, ligesom paa selve Brandstedet, og paabød Politimesteren, at der fremdeles skulde holdes Vagt ved det rygende Materiale, ligesom ved tvende Tørvestakke lige ved Brandstedet, hvori der endnu var Ild, skjønt de vare tildækkende med Jord. Brandfoged Peder Christensen fra Skotland var tilstede paa Brandtomten. Ligeved Brandtomten laa Godske Nielsens Gaard, der dog var reddet.

Fremstod for Protokollen:

1. Gaardmand Jens Christian Pedersen af Knirren, 43 Aar, der var en Del forbrændt, navnlig i Ansigtet, formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at Klokken kunde være omtrent et Qvarter over Elleve i Gaar Aftes, da han vaagnede ved en sær Knitren, som han først troede var Vinden. Han stod straks op og gik udenfor i Gaarden, hvor han saa, at den østlige Ende af Stuehusets Længe stod i Lue, dog ikke stærkt, hvorimod den ved den østlige ende af Vaaninghuset staaende Tørvestak var aldeles i Lue, saavidt han kunde skjønne, fra øverst til nederst, medens han med Bestemthed ved, at der dengang ei var Ild indenfor Taget af Huset, hvorfor han visselig antager, at Ilden er kommet fra Stakken. For henved 2 Maaneder siden kørte han Tørvene Hjem, der vare brune, meget løse Lyngtørv, saa han ansaa det for umuligt, at  Tørvene kunde være brændte sammen. I Husets Bageovn havde der ikke været Ild i 8 Dage, idet der da sidste gang blev bagt. Han bemærker, at Kakkelovnen i Huset, hvori de lagde i, var længere vestre paa i Huset end Ilden udbrød, saa at den ei kan være kommen derfra. Vidnet, der saa Ildens hurtige Udbredelse, vilde redde sine Kreaturer og Heste, nemlig 6 Køer, 2 Stude og 2 Kalve, samt 3 Heste, hvilket ogsaa lykkedes med Undtagelse af 1 Kalv og 1 Svin, der brændte. Imidlertid havde Ilden udbredt sig til hele Vaaningshuset, og da Vidnet nu vilde redde en Kiste med Gangklæder i vestre Ende af Huset, faldt noget af Taget ned over ham og forbrændte ham i Ansigtet og Hænderne, og maatte han springe over en Del Ild, der laa over Døren ud til Gaarden. Vidnets Svigerfader Christian Jensen, 91 Aar og meget affældig, blev med Nød og Næppe reddet af Just Jensen fra Øster Melholt og Karlen Søren Jensen fra Krogen, idet de fik ham af Sengen ud i Gaarden. For øvrigt var Gaarden ved den stærke nordøstlige Vind, der bar skraas over Laderne, snart nedbrændt. Søren Jensen var, saavidt Vidnet ved, den første, som kom til Brandstedet. Brandfogden Peder Christensen indfandt sig kort efter Ildens Opkomst. Som bemærket brændte alt undtagen de reddede Kreaturer, navnlig Ud- og Indbo, hvoraf Intet vare assureret, ligesom heller ikke Kreaturerne. Gaarden er, saavidt Vidnet erindrer, assureret i Hjørring Amts almindelige Brandkasse for 1500 Rigsdaler. Sidste Nytaar var sidste Gang Brandsyn.

Vidnet kan aldeles ikke forklare sig Ildens Opkomst; han vil ikke tro, at den skulde være paasat, idet han ikke ved af nogen Uvenskab med. Af Tjenestefolk har han ingen. Han besørgede Gaarden ved Hjælp af sin 19-aarige søn, Jens Peter Jensen, der var tilsengs, da Ilden udbrød. Derimod har han hørt, at der i disse Aftener havde været stærke Uvejr med Lynild, men han har ikke selv set noget saadant. Oplæst og godkjendt.

2. Jens Chr. Pedersens Hustru Maren Christensdatter, 40 Aar gl., formanet til Sandhed forklarer hun, gjort bekjendt med sin Mands Forklaring, væsentlig i Overensstemmelse dermed: Da Ilden udbrød i den østre Ende, løb hun, uden at hun havde set, om Ilden kom fra Stakken eller hvorfra, ud med de mindre Børn, medens den ældste Jens Peter hjalp Faderen med at faa Kreaturerne reddede. Hun løb derpaa over til Naboen Godske Nielsen, hvor hun fik Folkene vækkende, ligesom i Gaarden Krogen. Hun mener ikke, at Ilden kan være kommen fra Stakken, ligesom hun aldeles ikke har Mistanke til Nogen. Vidnet har heller ikke set, at det i disse Aftener har Lynet. Paa Gaarden er intet kvindeligt Tyende. Der er ikke bagt siden for otte Dage siden. Oplæst og godkjendt med den Bemærkning, at hun ved Solnedgang igaar var ved Tørvestakken uden at bemærke noget særligt.

3. Jens Peter Jensen, 19 Aar gl., formanet til Sandhed forklarer han, at igaaraftes hen ved Kl. 10 begav han sig tilsengs i et Værelse ved siden af sine Forældres Soveværelse. Da han havde sovet noget, blev han vækket af sin Fader, og saa nu, at den østenfor Vaaningshuset staaende Tørvestak var i Lue fra øverst til nederst, medens han er vis paa, at der dengang ei var Ild i det nedre af Huset. Vidnet var ikke igaar ved Tørvestakken. Tørvene ere bragte Hjem for hen ved et Par Maaneder siden, og tror han ikke, at de kunne brænde sammen, men har for øvrigt Ingen mistænkt. I Torsdags Aftes saa Vidnet det lysne, men havde Intet bemærket igaar. Oplæst og godkjendt.

4. Brandfogden Peter Christensen fra Skotland i V. Melholt formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at i Nat noget før 12 blev han vækket af Just Jensens Søn fra Øster Melholt, der kom med Bud om Branden i Knirren. Da han kom derhen, var hele Taget brændt af Vaaningshuset, ligesom der i den østre Længe var Ild, som snart udbredte sig over alle Gaardens Bygninger, der nedbrændte. Da Gnisterne med den nordøstlige Vind bar over mod den øst for liggende Gaard, tilhørende Godske Nielsen, sørgede Vidnet for, at der blev lagt Lagener, der stadig holdtes vaade, paa Taget, hvorved det ogsaa lykkedes at redde denne Gaard, hvorimod der gik Ild i nogle Tørvestakke ved denne Gaard, men belagdes straks med Jord. Vidnet satte straks Vagt ved Brandstedet, Tørvestakkene og det Sted i Heden i Nærheden, hvorhen de brændende Materialer henbragtes. Dronninglund Sprøjte mødte hurtigt paa Brandstedet, og benyttedes navnlig til at slukke Ilden i Grunden, da Gaarden var nedbrændt, da den ankom. Iaar ved Nytaar tilsynede han sidste Gang Gaarden Knirren. Oplæst og godkjendt.

Forhøret udsat. Retten Hævet.

Samme Dag Eftermiddag Kl.6 ½ blev ovenstaaende Forhør i Anledning af Gaarden Knirrens Brand i Gjeraa Kro i nedenanførte Vidner Overværelse.

Fremstod for Protokollen:

1. Gaardmand Just Jensen fra Øster Melholt, 44 Aar gl., formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at Klokken var omtrent ved Elleve i Gaaraftes, da Vidnet blev vækket i sin Søvn af Karlen Peder Nielsen, tjenende hos Hans Larsen Søndergaard i Melholt, der tilfældigt kjørte forbi, og fortalte denne, at der var Ild i Knirren. Han begav sig straks til Brandstedet med Peder Søndergaard, og saa der, at en Østen for Rollingen staaende Splittørvestak stod i lys Lue fra øverst til nederst og hele Taget paa Vaaningshuset  i Brand, medens Laderne endnu vare uantændte, men varede det ei længe inden ogsaa disse vare omspændte af Luerne. Kort efter kom den brandlidte Jens Christian Pedersen og holdt sig med begge Hænder paa Hovedet og talte om, at hans gamle Fader var inde i Gaarden, hvorpaa Vidnet begav sig ind i Gaarden, hvor han traf den gamle Christen Jensen, der er svaghovedet og gaar i Barndom, gaaende ude ved Laden. Da Christen er aldeles affældig, og Vidnet ikke formaaede alene at bringe ham i Sikkerhed, kaldte han paa Søren Jensen fra Krogen, der straks kom tilstede, og samlede bar de ham ind til Naboen Godske Nielsen. Vidnet kan ikke sige, hvor Ilden maa antages begyndt, da hele Vaaningshuset var i Brand, da han ankom, ligesom han Intet ved om dens mulige Opkomst. Han har ikke set nogen Lysningen de sidste Aftener. Oplæst og godkjendt.

2. Boelsmand Peder Larsen Søndergaard i Øster Melholt, formanet til Sandhed forklarer han, at Klokken vel kunde være 11 ½ igaaraftes, da han blev vækket af en Karl fra Hyllen i Kjær Herred, hvis Navn han ei ved, der sagde, at der var Ild i Knirren. Han begav sig straks paa Veien til Knirren. Underveis mødte han Just Jensen og hans søn, omtrent 15 Aar gl.. De sagde derpaa til denne, at han skulde bringe Bud til Brandfogden, hvorpaa Drengen ogsaa begav sig paa Vei. Da Vidnet ankom til Brandstedet var en Tørvestak Østen for Rollingen i lys Lue, ligesom hele Taget paa Vaaningshuset var antændt, og kort efter var hele Gaarden i Asken. Under Branden var han behjælpelig at redde Et og Andet. Han ved ingen Besked om Ildens Opkomst. Han har ikke set det lyne de sidste Aftener.

3. Tjenestekarl Søren Jensen fra Krogen, 34 Aar gl., formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han: Klokken var vel 11 igaaraftes, da han fra sit Hus i Nærheden af Krogen blev vækket af den hos ham boende Skrædderpige Mette Kirstine Christensen, hos hvem Vidnets Barn er i Pleie, der kom løbende og sagde, at der var Ildebrand. Vidnet, der bemærkede, at hun sidde længe oppe om Aftenen for at sye, sprang straks op og løb derover, hvor han saae, at den Østen for Vaaningshuset staaende Tørvestak, som stod nær op ad Huset, var i lys Lue og glødende fra øverst til nederst, medens omtrent en Strækning paa 4 Alen af Taget fra den østre Gavl ligeledes var i Lue, medens der aldeles ikke var Ild i den nedre Del af Huset. Vidnet kender godt de Tørv, der var i Stakken. De var brune, tørre Lyngtørv, indbragte, saa vidt han ved, sidst i August, og tror han vist ikke, at de kan være sammenbrændte af sig selv. Da Vidnet ankom til Brandstedet, saa han ingen Anden end Eieren Jens Christian Pedersen og dennes søn Jens Peter Jensen, der var ifærd med at slippe Hestene ud af den nordre side af den søndre Længe. Da han kom ind i Gaarden, bad Jens Christian ham hjælpe med at bringe en Kiste ud af den vestre Stue, hvilket ogsaa lykkedes. Men da Jens Christian igjen gik ind for at redde en anden Kiste alene, medens Vidnet hjalp Just Jensen med at faae den gamle, svagelige Christen Jensen ud af Gaarden, var det, at Ilden faldt ned over Jens Christian og forbrændte ham, da han igjen vilde ud. Da Ilden nu udbredte sig længere vester paa og truede Godske Nielsens nærliggende Gaard, fik Vidnet kort før Brandfogdens Ankomst fat i en Stige og krøb med nogle Lagener, som han havde faaet af Godske Nielsen, op paa Taget af dennes Gaard og Lagnerne paa Taget, idet han fik Vand stadig langet op til sig og kastet paa Lagnerne, og saaledes reddede Godskes Gaard. Om Ildens Opkomst ved han aldeles Intet. I Torsdags Aftes saae han det lynede, men igaar bemærkede han Intet saadant. Oplæst. Godkjendt.

4. Gaardmand Godske Nielsen fra Knirren, 70 Aar gl., formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at han igaaraftes, han ved ikke Tiden, blev vækket af Just Jensen, der sagde, at der var Ild i Jens Christians Gaard. Saavidt han ved, var Alle hos ham gaaede tilsengs, da Ilden maa være udbrudt, idet han selv igaar gik til Ro Kl. 9. Da han kom ud og saa Ilden, var den udbredt over hele Gaarden, saa man ei kunde see, hvorfra den sandsynlig var kommen. Om Ildens Opkomst ved han Intet. Saavidt han ved har Jens Christian ikke Uvenskab med Nogen. Vidnet har ikke set det lyse de sidste Aftener. Oplæst og godkjendt. Forhøret udsat. Retten hævet.

Aar 1864, Mandagen d. 24. Oct. Formiddag Klokken 10 blev en Politiret sat paa Gjeraa Kro af den constituerede Fuldmægtig Malling med nedenanførte Vidner, for at continuere det igaar indledte Forhør i Anledning af Gaarden Knirrens Brand.

Fremstod for Protokollen:

Husmand Hans Steffensen fra Rimmen, Nabo med Brandlidte, 60 Aar gl., formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at han i Løversdagsaftes omtrent Kl. 11 gik til Sengs, medens hans Hustru Karen Marie Godskesen med nogle Piger vare oppe for at karte. Kort efter at han var faldet i Søvn, blev han vækket af sin Hustru, der fortalte, at der var Ildebrand i Knirren. Han stod straks op og saa fra Vinduet, at den østre Side af Rollingen var i Brand, hvorpaa han begav sig til Brandstedet, hvor ved hans Ankomst hele Gaarden var omspændt af Luer. Vidnet kendte godt de Tørv, der stode i Stakken ved den østre side af Vaaningshuset. Det var gode, tørre Lyngtørv, der i et par Maaneder havde staaet i Stak. I Onsdags Aftes saae Vidnet det lyne, men bemærkede da ikke noget saadant i Løverdags, hvor vel han nok tror det muligt, at det kan have lynet, da det var overtrukken Luft. Han har altid staaet sig godt med Jens Christian, ligesom han ikke ved af at Nogen har Uvenskab med ham. Angaaende Ildens Opkomst har han ingen Forestilling.

Oplæst og godkjendt. Forhøret udsat. Retten hævet

( Fra Politiprotokollen )

Aar 1864, Torsdagen, d. 17. November

Sagen blev igjen foretaget

137/1864. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Brandirecteuren af 25. f.  m. med to Bilag. Skrivelse og Bilag til Vedfølge.

Dommeren bemærkede, at han underhaanden havde søgt Oplysninger om den her bekjendte Ildebrand, men at det ikke var lykkedes at erholde saadanne.

Mødt var Gaardeier og Sogneforstander Just Jensen. Ham foreholdtes den Forklaring, han den 23 f.M. har afgivet, hvilken han godkjender med følgende Tillæg og Berigtigelser: Den Karl, der kaldte paa ham hed ikke, som tidligere opgivet Peer Nielsen, hvilket Vidnet antog, da han tidligere afgav Forklaring. Det er derimod, hvilket han senere har erfaret, en Karl ved Navn Peder Chr. Christensen, da tienende hos Als i Melholt, men nu hos Rÿtsows i Nørkjærs Mølle. Som Vidnet, der ikke kunde opgive noget til Oplysning om, hvorledes Ilden var opkommen, saaledes er han endnu i samme Stilling. Han har end ikke hørt Rygter, paa hvilket noget i saa Henseende kunde støttes enten i den ene eller anden Retning. Meget tilbøielig skulde Vidnet være til at antage, at et Lyn var slaaet ned i den østen for Gaarden staaende Tørvestak, thi, om der vel ikke hin Nat mellem Lørdag og Søndag er set Lyn paa Himlen, var dog Slutningen af October Maaned rig paa disse Fjænomener, og kan Lyn jo meget vel havde fundet Sted hin Nat, i hvorvel det ikke ere blevet observeret, det Vidnet vitterligt af Nogen der paa Egnen. Imidlertid skal Vidnet dog bemærke, at han hørte under Branden, at en tilstedeværende Mand yttrede, at han om Aftenen havde seet Lyning paa Himlen, dog hvem det var, der herom yttrede, derpaa oplede Vidnet ikke. Vidnet kan ikke tro paa nogen Selvantændelse af den paa østre Side af Gaarden staaende Stak, dels paa Grund af Tørvenes Beskaffenhed, dels paa Grund af den Orden og Punktlighed Brandlidte altid vise ved deres Gaard. Paa Anledning bemærker Vidnet, at hans 15-aarige Søn for Tiden er Syg, men forsikrer Vidnet, at Sønnen aldeles intet yderligere har at forklare end hvad han selv har sagt. -

Mødt var Niels Peter Nielsen af Hou, formanet til Sandhed under Eds Tiltale forklarer han: Natten mellem Løverdag og Søndag, den 22 og 23 f.M. gik han paa Melholt Gade vester efter i Følgeskab med sin Søster Caroline og Karlen Peer Christian for at begive sig til Barsel i Horsens. Klokken var da mellem 11 og 12. De bemærkede nu, Vidnet tror forlod alle paa engang, at der var en stærk Ild i et norden for Aaen beliggende Sted uden at de kunde orientere dem, hvilke Sted det var, der brændte.

I det samme kom Karlen fra Hyllen i Kjær Herred kjørende østerfra -  som de senere erfarede - fra ”Lykkens Prøve”, hvortil han havde kørt Eieren Lohse hjem.

Det hurtigste de kunde, gjorde de Alarm. Vidnet hos Hans Larsen og Peer Christian hos Just. Caroline blev staaende ude paa Gaden ved Vognen, som der var bleven holdende. Saasnart Vidnet og Peer Christian vare kommen ud, sprang de alle paa Hyllens Vogn, kørte østerpaa og gjorde undervejs Anskrig. Videre ved Vidnet ikke til Oplysning om Branden.

Mødt var Jens Chr. Pedersen af Knirren. Ham foreholdtes den Forklaring, han den 23 October har afgivet, hvilket han godkjender. Han, som forsikrer han, har end ikke den fjerneste Mistanke til noget Menneske for Ildspaasættelse; han er sikker paa, at ingen Selvantændelse har fundet Sted i Tørvestakken. Derfor kan han ikke tænke sig anden Maade Ilden kan være opkommen paa, end derved, at et Lyn er slaaet ned i Tørvestakken og antændt den. Han anseer, at hans Tab andrager omtrent 1200 Rigsdaler. Han har vel tidligere haft sin rørlige Eiendom assurerede, men for 3 à 4 Aar siden holdt han op af Hensyn til den aarlige Afgivt. Vidnet gjordes bekjendt med Indholdet af de fremlagte Udskrifter, in specie at Erstatningssum for Bygninger andrager 1544 Rdl. 3 Mark.

Med Hensyn til den idag tilsagte Skræderpige Mette Chirstine Christensen bemærker Vidnet, at hun er særdeles svag af Helbred, og derfor sandsynligvis ikke har kunde møde.

Mødt var Konen Karen Marie Godskesdatter, Hans Steffensens Kone, formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer hun, at der Løverdag Aften den 22 forrige Maaned var der Kartepiger hos hende. Omtrent ½  Time efter at hendes Mand var gaaet i Seng, og hun endnu var oppe, bemærkede hun, at der var Ild i den østre Ende, i det omtrent en ½ Fjerding sønden for hendes Hus liggende Sted Knirren. Hun saa vel ikke paa Klokken, men antager, at den var Midt mellem 11-12. Hun vækkende straks sin Mand, der ilede til Brandstedet. Selv var Vidnet ikke ved Brandstedet, medens hendes 4 Kartepiger løb derhen. Om Grunden til Ilden ved hun Intet at opklare.

Forklaringerne oplæste og godkjendte. De mødte dimitterede. Sagen udsat. Retten hævet.