Fortællinger fra Vendsyssel

Brændevinens svøbe.............

Copyright © 2011, Søren Chr. Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

Af Søren Chr. Bentzen, Jan. 2011

En af de centrale personer i periferien af det fjeldgaardske univers er Røl-Sørens søn, Hans Christian Sørensen fra Ørsø i Dronninglund sogn. Han udvandrede i 1869 til Nebraska, hvor han slog sig ned på prærien som nabo til min tipoldefar Jens Christian Jensen Fjeldgaard i Mariposa Township i Saunders County.

Hans nybyggersted var på 80 acres og det gik ham egentlig meget godt med et par malkekøer, en hest og et mulddyr, men den største indtægt havde han ved salg af majs og hvede. ( Se også artiklen "Nebraska farme 1880" ) Og så havde han endda en dygtig kone, som solgte henved 5000 æg årligt ! Tidligt efter ankomsten var han nemlig blevet gift med en dansk pige, Marie Hansen med hvem han fik tre børn, Agnethe (Nettie), Henry og Martha. Marie og Hans Chr. Sørensen døde begge med få dages mellemrum i 1913, og børnene arvede nybyggerstedet, som de delte i tre lige store parceller. Henry, der havde et svagt helbred, døde allerede i tyverne som ugift, hvorimod Nettie og Martha begge opnåede at blive over 90 år gammel, inden de begge døde så sent som i 1970'erne. Martha var også ugift, men Nettie blev gift med Alfred J. Barry - en efterkommer af svenske immigranter. De fik to sønner Clifford og Edward (Eddie). Nettie er begravet på Sunrise kirkegård nær Wahoo i Nebraska 

Røl-Hans, som Hans Chr. Sørensen blev kaldt hjemme i Danmark, kom fra et yderst forarmet hjem. Hans far, Søren Hansen i Ørsø drak og familien led ynkeligt. Det endte med faderens selvmord i 1865 og der blev i den anledning optaget efterfølgende forhør, som er fundet i Ekstraretsprotokollen fra Dronninglund Herred. 

Den efterladte enke, Johanne Zimmermann hutlede sig den efterfølgende tid gennem tilværelse og kom på fattighjælp. Ved hjælp fra Hans Chr. i Nebraska fik hun og de mindste børn for en tid tag over hovedet, da han skaffede hende husly på Gerå Hede i en lille rønne, som Jens Christian Jensen Fjeldgaard havde ladet opføre på en af sine parceller dér i 1860'erne inden sin afrejse til USA. Dette lille hus havde han på en utinglyst lejekontrakt ladet Ane Marie og Anders Olesen få råderet over, men dette forhindrede ikke, at Johanne nu også rykkede ind - og man finder hende der sammen med døtrene Maren Johanne, Christine og lille Ane Marie ved folketælingen i 1870.

   Om parcellen hvorpå huset lå skriver Jens Christian Jensen Fjeldgaard i et brev til datteren Karen Marie: ”jeg har tillige laant ham ( i.e. sønnen Jens Christian Jensen ) min obligation for at faa Røl-Hanses Parcel ud af Pantet....”. 

 86/1865. Aar 1865, Torsdagen d. 8 Juni indfandt Politimesteren i sit Forfald ved den constituerede Fuldmægtig Malling med underanførte Vidner på Gaardeier Jens Peter Hermansens Bopæl i Lille Løgtved i Anledning af, at den tætvedboende Huusmand Søren Hansen Røl har aflivet sig ved Hængning.

Politimesteren fremlagde en Anmeldelse af Gaars Dato fra Sognefogden. - Han tog derpaa Liget i Øiensyn, der fandtes henliggende i en lige ved Huset, Ørsø kaldet, værende Lade: Ansigtet var blegt, Øinene og Munden lukkende, om Halsen var en brunagtig Fure op mod Halsen. Spor af udvortes Vold var ikke at bemærke. Districtslæge Timm var tilstede og afgav følgende visum repertum:

”Ved udvortes Undersøgelse af  Liget af Søren Hansen Røl af Ørsø fandtes Ansigtet blegt, Øine og Mund lukkende. Foran paa Halsen fandtes en tydelig indtrykket blaarød Strangulationsspor. Ellers saaes ingen Spor af udvortes Vold. Han maa antages død suffocativt ved Hænging. Timm.”

Politimesteren tog derpaa Stedet, hvor Afdøde var funden, som paavist af hans Hustru Johanne Zimmermann, i Øiensyn. Det var Afdødes i Huset værende Sengested: I en Krog af denne havde hans slaaet sine Hosebaand, som fremvistes og vare uldne og flade, omkring et langs Loftet løbende Brædt, og heri var han funden hængende, uden at der var slaaet nogen Løkken om Baandet.

Fremstod da:

1. Johanne Zimmermann, 49 Aar gl., Afdødes Hustru, der formanet til Sandhed under Eds Ansvar, forklarer hun, at Afdødes fulde Navn var Søren Hansen, 61 Aar gl. Vidnet har i 29 Aar været gift med Afdøde, og har da faaet 10 Børn, hvoraf kun tre i Øieblikket ere Hjemme, hvoraf det ældste er 10 Aar. Vidnet vil ikke sige, at deres Samliv har været det bedste; navnlig naar Manden havde været til Gilde, var han altid svirende, og da kunde der nok være Uenighed mellem dem; naar han havde Penge, satte han dem i Reglen til i Brændevin. I Mandags ( 2. Pintsedag ) havde han atter været til Gilde og var svirende om Tirsdagen efter, men igaar sølede han Intet og havde ingen Brændevin nydt, dog bemærkede hun, at han igaarmorges blev liggende i Sengen til Kl. 10, da Vidnet sidste Gang saa ham, fordi han vilde sove Rusen ud fra om Tirsdagen. Omtrent et Qvarter efter, da Vidnet, der var gaaet ud fra Stuen, atter kom ind, saa hun Afdøde sidde opret i Sengen med Hovedet opad den ene Side af Sengestedet, og da hun saa nærmere til, saae hun, at han havde hængt sine Hosebaand omkring et Brædt ved Sengestedet og havde lagt Halsen ind heri. Da Vidnet begreb, at han maatte have hængt sig, løste hun Knuden op paa Hosebaandene, hvilket ikke var svært, og tumlede og rokkede med ham for at faa Liv i ham, da han endnu var varm, men vilde det ikke lykkes. Hun løb da straks over til Nabokonen Kirsten Jensen og sendte sin Datter til Christian Nielsen. Kirsten var gaaet ud, men kom snart tilbage til Huset, hvor hun ”tumlede svært” med Afdøde men uden Virkning. Christian kom ogsaa kort efter tilligemed Hans Jensen, men Vidnet var ikke tilstede, da disse var hos Afdøde.

Vidnet antager, at Aarsagen til Selvmordet har været Afdødes ophidsede Tilstand efter Sviren i Forbindelse med Næringssorger, da de sidde i meget svære Omstændigheder, og Afdøde ei slet ingen flere Penge havde. Afdøde har i øvrigt aldrig ytret, at han vilde tage livet af sig. Oplæst og godkjendt.

2. Kirsten Jensdatter, 70 Aar gl., der formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer hun, at vel omtrent Kl. 11 i Onsdag, da en lille Pige kom løbende til hende, der var i Marken, og bad hende straks komme over til Johanne. Hun gik straks til Huset og hørte, at Søren havde hængt sig. Afdøde sad oprejst i Sengen op mod Siden. Hosebaandene vare tagne borte fra Halsen. Vidnet rokkede nu noget med ham, da han endnu var varm. Lod Hovedet falde tilbage og trykkede på hele Halsen, men alt forgæves. Noget efter kom Christian Nielsen og Hans Jensen, men der blev ikke gjort videre Forsøg med Afdøde, da det var klart, at han var død. Disse bare nu Liget hen i Laden, hvor det henligger. Vidnet har i mange Aar kendt Afdøde. Han drak ofte Brændevin og var da ofte hel urimelig. Da der er en ”svær Helen Børn” hos Afdøde, vare de meget fattige, men har Vidnet aldrig hørt ham udtale, at han vilde tage sig afdage. Vidnet har ikke i flere Dage talt med Afdøde. Oplæst og godkjendt.

 3. Christian Nielsen fra Ørsøe, 37 Aar dl., der formanet til Sandhed under Eds Ansvar forklarer han, at Klokken omtrent vel 11 igaar, da Johannes lille Pige kom løbende og bad ham i hast komme til Johanne. Vidnet løb da straks derhen, paa Veien mødte han Hans Jensen, og samlede gik de derhen. Da de kom ind i Stuen, traf de Kirsten, der fortalte hvad der var sket. Vidnet gik nu hen og saa Afdøde sidde i en Krog af Sengestedet, og følte han, at endnu var en Smule varm, men faldt det ikke Vidnet ind at gjøre et forsøg til Oplivning, da Kirsten havde sagt, hvorledes de havde tumlede med ham og var der ikke mindste Bevægelse i Aarerne. Hans Jensen rørte slet ikke ved Afdøde. Vidnet antager, at Aarsagen til Selvmordet har været Næringsorger i Forbindelse med Drikfældighed. Oplæst og godkjendt.

4. Indsidder Hans Jensen fra Ørsø, 35 Aar gl., formanet til Sandhed unde Eds Ansvar forklarer han, at han igaarformiddags omtrent Kl. 11 mødte Christian Nielsen, der sagde, at Røl-Søren havde hængt sig, og fulgtes han nu med ham til Afdødes Bopæl. Her traf de i Stuen Kirsten Jensdatter, der sagde, at det var ikke for nylig Søren var død, og faldt det derfor ikke Vidnet eller Hans ind at gjøre noget Oplivningsforsøg med Afdøde, der laa henstrakt i Sengen. Vidnet har kjendt Afdøde, men kan ikke tænke sig Aarsagen til Selvmordet. Afdøde var ofte svirende, og er det ham også bekjendt, at Familien sad i meget svære Omstændigheder. Oplæst og godkjendt.

De mødte dimitterede.

Forhøret sluttet for Afskrift at tilstille Amtet. Retten hævet. S. Malling.

Som Vidner: I. P. Hermansen    Lars Chr. Jeppesen

Røl-Hans' ( Hans Christian Sørensen ) gravsten på Edensburg Cemetery ved Malmo lidt syd for hans nybyggersted i Mariposa Township, Saunders county, Nebraska.