Fortællinger fra Vendsyssel

Vandhullers og mergelgraves svøbe

Copyright © 2011, Søren Chr. Bentzen, Alle rettigheder forbeholdes

Af Søren Chr. Bentzen, Februar 2011

I den nordlige ende af Bolleskov i Dronninglund sogn boede der engang en familie ved navn Johannes Nielsen og Karen Marie Sørensdatter, som i begyndelsen af 1860'erne havde et lille barn i pleje. Barnet hed Claus Henrik Johannes Schültheifs, hvis herkomst ikke kendes her. Der er således egentlig ikke meget at berette om dette lille væsen, for i 1863 druknede det i et vandhul tæt på Johannes' hus. En sørgelig historie, der rigt illustrerer, hvorfor man frygtede vandhuller og mergelgrave i datiden. Forhøret, der blev foretaget umiddelbart efter ulykken og indført i Ekstraretsprotokollen fra Dronninglund Herred, giver et fint tidsbillede og fortjener at blive medtaget her. 

Kirkebogen giver følgende meddelelse om drengen: Død 12. Nov. (1863), begravet 20 Nov., I Opfostring hos Husmand Johannes Nielsen i Bolleskov , 5 Aar, druknede i et Vandhul. 

Aar 1863, Mandagen den 16 November Eftermiddag Kl. 2, blev en Politiret sat i Johannes Nielsens Hus i Bolleskov, Dronninglund Sogn og i den ordinaire Politimesters Embedsforfald betjent af den konstituerede Fuldmægtig Christiansen i Overværelse af Vidnerne Christen Jeppesen og Søren Nielsen af Bolleskov, og blev der optaget Forhør i Anledning af en indløben Anmeldelse, om at Barnet Claus Henrik Johannes Sültavs er kommen af Dage ved Drukning.

  Politimesteren tog Stedet, hvor Barnet var druknet, i Øjesyn. Det befandtes at være et Vandhul, der benyttes til Vanding af Kreaturer, omtrent 6 Favne fra Johannes Nielsens Hus, Hullet er ca. 1 ½ Alen dybt, og om samme findes intet Rækværk. Dernæst to ges Liget af C. H. J. Sültavs i Øjesyn, der fandtes henliggende i Johannes Nielsens Kjøkken. Munden og Øjnene vare tillukkede, og i Næseborene saaes en hvid Væske, men for øvrigt fandtes intet Spor af udvortes Vold paa Liget. Ansigtet var lidt ophævet.

Tilstede var Distriktslæge Timm, der foretog Besigtigelse af Liget og afgav visum repertum saaledes:

  ”Ved udvortes Undersøgelse af Liget af Barnet Claus Henrik Johannes Sültavs i Bolleskov fandtes Ansigtet i nogen Grad ophævet og rødligt, Øjne og Mund lukkede, Ørene blaarøde, langs Næsen og paa venstre Kind en let overfladisk Rift. Forresten saaes ingen Tegn paa ydre Vold. Han maa antages suffocativt død ved Drukning. Timm.”

  Fremstod Husmand Johannes Nielsen af Bolleskov. Han forklarer, formanet til Sandhed, at det afdøde Barn Claus Henrik Johannes Sültavs, der var 5 Aar gammel, var et uægte Barn af Forældre, som Vidnet vel har seet, men som han for øvrigt ikke kjender videre til. - Barnet var af Dronninglund Sogns Fattigvæsen indtinget hos Vidnet mod en Betaling af 22 Rigsdaler aarlig, og har han haft Barnet i sit Hus i hen ved 2 Aar. Torsdag den 12. dennes, da Vidnet opholdt sig i sin Lade, kom hans Kones Søster Nic oline Sørensdatter omtrent Formiddag Kl. 10 løbende ind til Vidnet og meddelte ham, at Barnet Sültavs var død i Vandhullet. Vidnet og Kone løb øjeblikkelig ud og fik Barnet, som de fandt siddende ovenpaa Vandet, trukket op. Barnet var da ganske varmt paa Kroppen. Vidnet sendte nu Nicoline hen for at hente Folk, og imedens lod Vidnet Barnet hænge noget ned af med Hovedet for at Vandet kunde løbe ud. Der kom nu tilstede en Pige fra Nabohuset ved ”Nagen” Ane Margrethe, samt Husmand Christen Jeppesens Kone, hvorpaa Vidnet bragte Barnet ind i Stuen. Vidnet børstede her i Forening med Husmand Jens Peter Christensen, der ligeledes var kommet til, Barnet under Fødderne og lod Malurtrøg trække ind i Næsen, men intet Livstegn viste sig.

Paa Anledning udsiger Vidnet, at han fra, at Barnet den nævnte Dag var gaaet ud af Vidnets Stue, til Nicoline kom og meldte, at Barnet var druknet, kun var forløbet en Tid af et Kvarter. Barnet har altid været veltilfreds hos Vidnet.

  2. Fremstod derpaa Nicoline Sørensdatter, 12 Aar gammel. Hun forklarer: I Torsdags Formiddag Kl. omtrent 10, da hun havde savnet Barnet Sültavs noget, gik hun ud for at se efter ham. Efterat hun havde kaldt paa ham et Par Gange uden at faa noget Svar, opdagede hun ham liggende i Vandskorpen i det Hul, der findes herved Huset. Vidnet kunne straks se, at Drengen var druknet, og løb saa ind og gjorde Anskrig til Johannes Nielsen og Kone. Vidnet var Vidne til, at Johannes Nielsen lod Hovedet af Barnet, efterat det var trukket op af Vandet, synke, for at Vandet kunde løbe ud, og at han og Jens Peter Christensen børstede det under Fødderne, men intet Livstegn viste sig.

  3. Fremstod derpaa Johannes Nielsens Kone Karen Marie Sørensdatter. Formanet til Sandhed forklarer hun: I Torsdags Formiddag, Kl. omtrent 10, kom Vidnets Søster Nicoline Sørensdatter løbende ind og gjorde Anskrig om, at Barnet C. H. J. Sültavs, der var i Pleje hos Vidnet og Mand, var druknet. Vidnet forføjede sig straks ud til det ved Huset værende Vandhul, hvor hun saae Barnet liggende i Overskorpen af Vandet. Vidnets Mand, der ogsaa var kommet tilstede, tog nu Barnet op af Vandet, og lod derpaa Overkroppen synke for, at faa Vandet til at løbe ud. D erpaa hentede Vidnet Pigen Margrethe Jeppesdatter, og da hun kom tilbage med hende, hvilket kun varede et Øjeblik, blev Barnet bragt ind, og Oplivningsforsøg med at børste det under Fødderne og lade Malurtrøg trænge ind i Næsen, blev foretaget af Vidnets Mand og Jens Peter Christensen, men Livet var ikke at bringe til at vende tilbage.

  4. Fremstod derpaa Pigen Margrethe Jeppesdatter af Bolleskov. Hun forklarer, at hun i Torsdags Formiddag Kl. omtrent 10, blev hentet af Karen Marie Sørensdatter med den Underretning, at Barnet Sültavs var druknet. Vidnet forføjede sig straks hen til Johannes Nielsens, hvor hun saae, at Johannes Nielsen stod med Barnet i sine Arme, medens en hel Del Vand flød ud af Barnets Mund. Barnet blev nu bragt ind i Stuen, og nogle Oplivningsforsøg foretoges, uden at der imidlertid viste sig noget Livstegn.

  5. Derpaa fremstod Husmand Jens Peter Christensen af Bolleskov. Formanet til Sandhed forklarer han, at han i Torsdags Formiddag blev hentet hen til Johannes Nielsens, da Barnet Sültavs var druknet. Kommende ind i Johannes Nielsens Stue, saae Vidnet Barnet ligge i Sengen, ikke ganske koldt eller stift. Vidnet fik straks Barnet lagt op paa Bordet, hvorpaa han i Forening med Johannes Nielsen børstede det under Fødderne og lod Malurtrøg trænge ind i Næsen - det eneste Oplivningsforsøg Vidnet kendte - men intet Livstegn viste sig. -

De afgivne Forklaringer oplæses og godkjendes. De mødte aftraadte og Forhøret sluttes for i Afskrift at tilstilles Amtet. Politiretten hævet.

  N. Christiansen,  fin.              Vidner: Chr. Jepsen.   Søren Nielsen.