Aar 1863, Mandagen den 16 November Eftermiddag Kl. 2,
blev en Politiret sat i Johannes Nielsens Hus i Bolleskov, Dronninglund Sogn og
i den ordinaire Politimesters Embedsforfald betjent af den konstituerede
Fuldmægtig Christiansen i Overværelse af Vidnerne Christen Jeppesen og Søren
Nielsen af Bolleskov, og blev der optaget Forhør i Anledning af en indløben
Anmeldelse, om at Barnet Claus Henrik Johannes Sültavs er kommen af Dage ved
Drukning.
Politimesteren tog Stedet,
hvor Barnet var druknet, i Øjesyn. Det befandtes at være et Vandhul, der
benyttes til Vanding af Kreaturer, omtrent 6 Favne fra Johannes Nielsens Hus,
Hullet er ca. 1 ½ Alen dybt, og om samme findes intet Rækværk. Dernæst to
ges
Liget af C. H. J. Sültavs i Øjesyn, der fandtes henliggende i Johannes Nielsens
Kjøkken. Munden og Øjnene vare tillukkede, og i Næseborene saaes en hvid Væske,
men for øvrigt fandtes intet Spor af udvortes Vold paa Liget. Ansigtet var lidt
ophævet.
Tilstede var Distriktslæge
Timm, der foretog Besigtigelse af Liget og afgav visum repertum saaledes:
”Ved udvortes Undersøgelse af
Liget af Barnet Claus Henrik Johannes Sültavs i Bolleskov fandtes Ansigtet i
nogen Grad ophævet og rødligt, Øjne og Mund lukkede, Ørene blaarøde, langs
Næsen og paa venstre Kind en let overfladisk Rift. Forresten saaes ingen Tegn
paa ydre Vold. Han maa antages suffocativt død ved Drukning. Timm.”
Fremstod Husmand Johannes
Nielsen af Bolleskov. Han forklarer, formanet til Sandhed, at det afdøde Barn
Claus Henrik Johannes Sültavs, der var 5 Aar gammel, var et uægte Barn af
Forældre, som Vidnet vel har seet, men som han for øvrigt ikke kjender videre
til. - Barnet var af Dronninglund Sogns Fattigvæsen indtinget hos Vidnet mod en
Betaling af 22 Rigsdaler aarlig, og har han haft Barnet i sit Hus i hen ved 2
Aar. Torsdag den 12. dennes, da Vidnet opholdt sig i sin Lade, kom hans Kones Søster Nic
oline Sørensdatter omtrent Formiddag Kl. 10 løbende ind til Vidnet og
meddelte ham, at Barnet Sültavs var død i Vandhullet. Vidnet og Kone løb
øjeblikkelig ud og fik Barnet, som de fandt siddende ovenpaa Vandet, trukket
op. Barnet var da ganske varmt paa Kroppen. Vidnet sendte nu Nicoline hen
for at hente Folk, og imedens lod Vidnet Barnet hænge noget ned af med Hovedet
for at Vandet kunde løbe ud. Der kom nu tilstede en Pige fra Nabohuset ved
”Nagen” Ane Margrethe, samt Husmand Christen Jeppesens Kone, hvorpaa Vidnet
bragte Barnet ind i Stuen. Vidnet børstede her i Forening med Husmand Jens
Peter Christensen, der ligeledes var kommet til, Barnet under Fødderne og lod
Malurtrøg trække ind i Næsen, men intet Livstegn viste sig.
Paa Anledning udsiger Vidnet,
at han fra, at Barnet den nævnte Dag var gaaet ud af Vidnets Stue, til Nicoline
kom og meldte, at Barnet var druknet, kun var forløbet en Tid af et Kvarter.
Barnet har altid været veltilfreds hos Vidnet.
2. Fremstod derpaa Nicoline
Sørensdatter, 12 Aar gammel. Hun forklarer: I Torsdags Formiddag Kl. omtrent
10, da hun havde savnet Barnet Sültavs noget, gik hun ud for at se efter ham.
Efterat hun havde kaldt paa ham et Par Gange uden at faa noget Svar, opdagede
hun ham liggende i Vandskorpen i det Hul, der findes herved Huset. Vidnet kunne
straks se, at
Drengen var druknet, og løb saa ind og gjorde Anskrig til
Johannes Nielsen og Kone. Vidnet var Vidne til, at Johannes Nielsen lod Hovedet
af Barnet, efterat det var trukket op af Vandet, synke, for at Vandet kunde
løbe ud, og at han og Jens Peter Christensen børstede det under Fødderne, men
intet Livstegn viste sig.
3. Fremstod derpaa Johannes
Nielsens Kone Karen Marie Sørensdatter. Formanet til Sandhed forklarer hun: I
Torsdags Formiddag, Kl. omtrent 10, kom Vidnets Søster Nicoline Sørensdatter
løbende ind og gjorde Anskrig om, at Barnet C. H. J. Sültavs, der var i Pleje
hos Vidnet og Mand, var druknet. Vidnet forføjede sig straks ud til det ved
Huset værende Vandhul, hvor hun saae Barnet liggende i Overskorpen af Vandet.
Vidnets Mand, der ogsaa var kommet tilstede, tog nu Barnet op af Vandet, og lod
derpaa Overkroppen synke for, at faa Vandet til at løbe ud. D
erpaa hentede
Vidnet Pigen Margrethe Jeppesdatter, og da hun kom tilbage med hende, hvilket
kun varede et Øjeblik, blev Barnet bragt ind, og Oplivningsforsøg med at børste
det under Fødderne og lade Malurtrøg trænge ind i Næsen, blev foretaget af
Vidnets Mand og Jens Peter Christensen, men Livet var ikke at bringe til at
vende tilbage.
4. Fremstod derpaa Pigen
Margrethe Jeppesdatter af Bolleskov. Hun forklarer, at hun i Torsdags Formiddag
Kl. omtrent 10, blev hentet af Karen Marie Sørensdatter med den Underretning,
at Barnet Sültavs var druknet. Vidnet forføjede sig straks hen til Johannes
Nielsens, hvor hun saae, at Johannes Nielsen stod med Barnet i sine Arme,
medens en hel Del Vand flød ud af Barnets Mund. Barnet blev nu bragt ind i
Stuen, og nogle Oplivningsforsøg foretoges, uden at der imidlertid viste sig
noget Livstegn.
5. Derpaa fremstod Husmand
Jens Peter Christensen af Bolleskov. Formanet til Sandhed forklarer han, at han
i Torsdags Formiddag blev hentet hen til Johannes Nielsens, da Barnet Sültavs
var druknet. Kommende ind i Johannes Nielsens Stue, saae Vidnet Barnet ligge i Sengen,
ikke ganske koldt eller stift. Vidnet fik straks Barnet lagt op paa Bordet,
hvorpaa han i Forening med Johannes Nielsen børstede det under Fødderne og lod
Malurtrøg trænge ind i Næsen - det eneste Oplivningsforsøg Vidnet kendte - men
intet Livstegn viste sig. -
De afgivne Forklaringer
oplæses og godkjendes. De mødte aftraadte og Forhøret sluttes for i Afskrift at
tilstilles Amtet. Politiretten hævet.
N. Christiansen, fin.
Vidner:
Chr. Jepsen. Søren Nielsen.